Hævekort, betalingskortlovens § 21, stk. 2. Ikke godtgjort, at kortindehaveren, der var afgået ved døden i en alder af 96 år, bevidst havde oplyst PIN-koden til den, der foretog misbruget.
| Sagsnummer: | 409 /1995 |
| Dato: | 22-04-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
|
| Ledetekst: | Hævekort, betalingskortlovens § 21, stk. 2. Ikke godtgjort, at kortindehaveren, der var afgået ved døden i en alder af 96 år, bevidst havde oplyst PIN-koden til den, der foretog misbruget. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren under denne sag er dødsboet efter en kunde hos indklagede. Kunden døde den 5. februar 1995.
Dødsboet har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte 12.000 kr. af 20.000 kr., som i perioden 8. januar til og med 3. februar 1995 blev hævet fra afdødes konto hos indklagede ved hjælp af et hævekort og PIN-kode.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Af sagen fremgår, at afdøde, der var født i 1898, i 1990 fik udleveret et hævekort med tilhørende PIN-kode. Indklagede har oplyst, at afdøde samtidig fik udleveret indklagedes regler for interne hævekort, men at man ikke længere er i besiddelse af kopi af reglerne.
Afdøde boede sine sidste år på plejehjem. Af en til brug for sagen indhentet erklæring fra plejehjemmet fremgår, at afdøde
"ikke de sidste måneder af sit liv, var i stand til at færdes uden for plejehjemmet, dvs. hun ikke under nogen omstændigheder selv har kunnet hæve penge på sin konto. Efter bedste overbevisning mener vi heller ikke [afdøde] selv har bedt nogen hæve på kortet."
De omstridte hævninger, der alle er foretaget i indklagedes udendørs automat ved benyttelse af kort og PIN-kode, er 10 hævninger à 2.000 kr. og er foretaget:
8. januar 1995 kl. 23.33 9. januar 1995 - 18.45 11. januar 1995 - 06.48 12. januar 1995 - 23.42 13. januar 1995 - 20.03 14. januar 1995 - 13.10 24. januar 1995 - 15.06 25. januar 1995 - 14.55 31. januar 1995 - 08.48 3. februar 1995 - 07.14
Det fremgår, at dødsboet anmeldte forholdet til politiet, idet der også tidligere var forsvundet kontante penge fra afdøde under dennes ophold på plejehjemmet. Efter det oplyste har politiet henlagt sagen på grund af manglende bevis.
Dødsboet har anført, at indklagede bør erstatte misbruget ud over de 8.000 kr., idet afdøde ikke kan antages at have foretaget hævningerne. Kortet blev udstedt til afdøde, da hun var 91 år, hvilket er uansvarligt, idet afdøde ikke havde forståelse for kortets anvendelse. Man kræver alene beløbet ud over 8.000 kr. dækket "fordi kort og PIN-kode var opbevaret sammen."
Indklagede har anført, at det beklages, at nogen har misbrugt afdødes hævekort. Afdøde fik på egen foranledning - muligt for at opnå en højere rente - udleveret kortet. Samtidig blev mundtligt og skriftligt oplyst regler for opbevaring af kort og kode. Afdøde benyttede selv hævekortet i perioden fra 1990 til 1995. Kortet blev fundet hos afdøde sammen med PIN-koden, hvorfor dødsboets påstand ikke bør tages til følge, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 2.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det oplyste om afdødes tilstand de sidste måneder før dødsfaldet og efter mønsteret for de omhandlede 10 hævninger à 2.000 kr. finder Ankenævnet det ubetænkeligt at lægge til grund, at der er tale om misbrug af afdødes hævekort. Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at afdøde bevidst har oplyst PIN-koden til den, der har foretaget misbruget. Bestemmelsen i betalingskortlovens § 21, stk. 2, om ubegrænset hæftelse for tab ved misbrug finder herefter ikke anvendelse.
Ankenævnet finder det heller ikke godtgjort, at afdøde har overladt kortet til den, der har foretaget misbruget, eller ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbruget, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 1 og 2. Afdøde (klageren) hæfter herefter alene for 1.200 kr. af det ved misbruget lidte tab på 20.000 kr., jf. betalingskortlovens § 21, stk. 1.
Klageren har alene påstået indklagede tilpligtet at dække 12.000 kr. af tabet. Dette må imidlertid antages at bero på manglende kendskab til lovens regler og praksis vedrørende disses fortolkning. Ankenævnet finder derfor, at indklagede uanset den nedlagte påstand bør tilpligtes at godtgøre klageren 18.800 kr. af tabet som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger på klagerens (dødsboets) konto indsætte 18.800 kr. med valør den 3. februar 1995. Klagegebyret tilbagebetales klageren.