Spørgsmål om rådgivning om begunstigelsesklausul under hensyn til samspil med regler om boafgift.
| Sagsnummer: | 282/2005 |
| Dato: | 08-06-2006 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Pensionskonti - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgivning om begunstigelsesklausul under hensyn til samspil med regler om boafgift. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører et krav om erstatning begrundet i manglende rådgivning om boafgift.
Sagens omstændigheder.
Den 24. juni 2005 døde klagerens samlever S, der var kunde hos indklagede.
Den 22. juli 2005 udleverede skifteretten boet efter S til privat skifte. Arvinger var S' tre børn og sønnesøn i henhold til et testamente, som S havde oprettet i februar 2004. Af testamentet fremgår, at den arv, der tilfaldt datteren A, skulle båndlægges og udbetales over fem år fra arvingens fyldte 60. år.
S havde hos indklagede ud over almindelige indlånskonti en kapitalpensionsordning og en ratepensionsordning. Pr. 31. december 2004 var værdien af to depoter tilknyttet pensionsordningerne på knapt 800.000 kr.
Ved skrivelse af 31. juli 2005 rettede klageren henvendelse til indklagede. Klageren henviste til et møde i den kontoførende afdeling i april måned 2005, hvor der var blevet oprettet en konto for A. Kontoen havde fået en klausul svarende til båndlæggelsesbestemmelsen for A i S' testamente. Ved oprettelsen blev der indbetalt 16.000 kr. på kontoen. Klageren, der havde skiftefuldmagt fra arvingerne efter S, anmodede indklagede om at påbegynde realisation af pensionsdepoterne, men således at der ikke skete udbetaling før, at indklagede kunne bekræfte, at arven til A blev klausuleret som ønsket af S.
Under en yderligere korrespondance med indklagede anførte klageren ved skrivelse af 26. september 2005 bl.a., at indklagedes medarbejder ved rådgivningssamtalen i april 2005 burde have været opmærksom på, at S stort set ikke havde frie midler ud over, hvad der ville medgå til begravelsesomkostningerne således, at pensionsordningerne ville være den væsentligste del af arven efter S. Dette burde have foranlediget medarbejderen til at rådgive om formuleringen af pensionsaftalernes begunstigelsesbestemmelser. Det viste sig efterfølgende, at arvingerne led tab som følge af, at pensionsordningerne var blevet udbetalt direkte til dem, hvorved bundfradraget ved beregningen af afgift eller ca. 35.000 kr. ikke var blevet fradraget over for arvingerne. Hertil kom, at A formentlig ville lide tab som følge af, at arven ikke ville blive båndlagt for A.
Ved skrivelse af 7. oktober 2005 anførte indklagede, at mødet i april måned 2005 mere havde båret præg af, at klageren og S havde ønsket konkrete ekspeditioner udført, end af at de ønskede rådgivning om, hvilke økonomiske forholdsregler der kunne eller skulle træffes som følge af S' situation. Når dertil kom, at det var oplyst, at klageren og S allerede var i kontakt med en advokat, der havde udformet den ønskede klausul for kontoen, måtte indklagedes medarbejder gå ud fra, at klageren og S allerede fik fornøden rådgivning.
Den 24. oktober 2005 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med krav om erstatning.
Den 16. november 2005 blev boet efter S sluttet ved boudlæg til klageren efter dødsboskiftelovens § 18.
A har under sagens behandling givet fuldmagt til klageren.
Parternes påstande.
Klagerens påstand udgør ifølge klageskemaet:
"Det påstås: 1. at arvingerne lider tab svarende til arveafgiften på 15 % af bofradraget kr. ca. 230.000 eller ca. kr. 35.000, idet bobehandlingsafdelingen i [indklagede] oplyser, at der uforståeligt overhovedet ikke indrømmes bofradrag i forsikringer, der ikke tilfalder et bo. 2. at [A] forventelig lider tab, fordi pensionspengene ikke omfattes af arveladers ønskede klausul."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes medarbejder ved mødet i april måned brugte påfaldende megen tid og energi på at drøfte holdbarheden af den klausul, som S ønskede tilknyttet kontoen for A.
Medarbejderen undlod at rådgive om, at begunstigelsesbestemmelsen i pensionerne skulle ændres, således at pensionerne blev udbetalt til boet. Herved ville bundfradraget i forbindelse med boafgiftens beregning kunne udnyttes, hvilket ikke blev tilfældet som følge af, at pensionerne blev udbetalt uden om boet, hvorved boafgiften blev beregnet over for arvingerne af det fulde udbetalte beløb uden bundfradrag.
Medarbejderen har senere oplyst, at han var udmærket klar over problemstillingen.
Indklagedes medarbejder var vidende om, at der stort set ikke ville være midler i boet. Medarbejderen havde en oversigt over klagerens kontoforhold.
Det bestrides, at der var nogen anledning til at tro, at han og S fik aktuel rådgivning fra advokat. Dette var heller ikke tilfældet. Det ville i øvrigt ikke friholde indklagede fra et selvstændigt ansvar. Det må formodes, at indklagedes medarbejder, der er pensionsrådgiver, var i besiddelse af en ekspertise, som stilles til rådighed for kunden.
Indklagede burde efter dødsfaldet have rådgivet om, at alle legale arvinger kunne give afkald på begunstigelsen, hvorved pensionerne ville være blevet udbetalt til boet.
Indklagede har anført, at i forbindelse med oprettelsen af kontoen for S forekom det indklagedes medarbejder tvivlsomt, om den ønskede klausulering ville have virkning for den arv, som ville tilgå A. Rådgiveren gav udtryk for, at det næppe var en holdbar konstruktion, men klageren oplyste, at klausulen var udformet i samarbejde med en god advokatven, og at de var sikre på, at klausulen var i orden.
På den baggrund var det medarbejderens opfattelse, at klageren, der selv er tidligere revisor, og S allerede var i kontakt med en advokat, som rådgav om, hvilke forholdsregler det var nødvendigt at træffe under hensyn til S' uhelbredelige sygdom.
Ved samme lejlighed blev indbetalingerne på S' kapitalpensionsordning standset og de nødvendige ekspeditioner i denne forbindelse blev gennemført.
Det er indklagedes opfattelse, at mødet med klageren og S bar præg af, at parret ønskede konkrete ekspeditioner udført og ikke var interesseret i rådgivning om, hvilke økonomiske forholdsregler der kunne være relevante.
Af drøftelserne på mødet fremgik det, at formålet med den ønskede klausul var, at A ikke skulle have rådighed over sin arv, idet A i perioder modtager kontanthjælp. I det omfang A fik rådighed over sin arv, ville hun ikke kunne oppebære kontanthjælpen, forinden arven var brugt. Herved bemærkes, at A ikke synes at lide tab, idet selv en korrekt båndlæggelse af midlerne muligvis ville kunne tilsidesættes på begæring af A.
En rådgivning om, at begunstigelsesbestemmelserne på pensionsordningerne burde fjernes, så pensionsmidlerne ville indgå i boet med henblik på, at boet kunne udnytte det almindelige bundfradrag inden beregning af boafgiften, ville forudsætte, at indklagede havde fuldt indblik i S' økonomiske forhold, hvilket ikke var tilfældet. Hertil kommer, at hvis rådgiveren da havde slået op i indklagedes systemer, ville det have fremgået, at S havde indeståender på konti og i frit depot for ca. 124.000 kr.
Når der ved S' død ikke var andre midler i boet end dem, der medgik til begravelsesomkostninger, skyldes det, at S forinden sin død realiserede aktiverne i depotet og hævede og overførte provenu fra depotet og de kontante indeståender.
Efter S' død havde det været muligt for alle legale arvinger at give afkald på begunstigelsen, hvorved pensionerne ville være blevet udbetalt til boet. En eventuel rådgivning herom falder uden for indklagedes opgaver.
Indklagede har ikke handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder i forbindelse med indklagedes rådgivning i april 2005 af klagerne og S, der kan medføre, at indklagede kan anses for erstatningsansvarlig for det tab, som arvingerne efter S har lidt ved, at pensionsordningerne blev udbetalt uden om boet, hvorved bundfradraget vedrørende boafgiften ikke kunne udnyttes, ligesom de udbetalte beløb ikke blev båndlagt for A.
Ankenævnet finder heller ikke, at det kan anses for en fejl fra indklagedes side, at man ikke rådgav om, at alle legale arvinger kunne give afkald på begunstigelsen, hvorved pensionerne ville være blevet udbetalt til boet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.