Rente i forhold til nyudlån.
| Sagsnummer: | 406 /1993 |
| Dato: | 20-12-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Rente i forhold til nyudlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF SD |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med klagerens køb af en bil ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, den 21. november 1988 klageren et lån på 52.152 kr.
Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.450 kr., første gang den 1. januar 1989. Af gældsbrevet fremgår:
"Lånet forfalder til fuld indfrielse uden varsel den 01.12.92.
Rente af kapitalen eller dennes rest til enhver tid beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art, p.t. 13,500% p.a., der betales månedsvist bagud. I opkrævningsprovision beregnes p.t. kr. 15,00 pr. måned, som løbende tilskrives sammen med rente."
Lånet blev indfriet den 16. juni 1993.
Indklagede har oplyst, at rentesatserne gældende for klagerens lån har været følgende:
Rentesats
Indklagede har endvidere oplyst, at rentesatserne for nye lån har været følgende:
Rentesats
Fra den 1. april 1992 ydede indklagede ikke længere nye lån af samme kategori som klagerens. Indklagede har yderligere oplyst, at renten på nye lån har ligget 1% under normalsatsen fra den 10. januar 1992 til den 31. marts 1992, hvor rentesatsen for lån etableret med særrente blev forhøjet med 1%.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte den beregnede rente på klagerens lån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har ydet nye lån til en lavere rente end den rente, der har været beregnet for klagerens lån, hvilket indklagede ikke har været berettiget til. Indklagede bør foretage en omberegning af lånets restgæld, således at der beregnes samme rente af klagerens lån som af nye lån af tilsvarende art.
Indklagede har anført, at de foretagne renteændringer i perioden er foretaget i overensstemmelse med gældsbrevets bestemmelse om, at renten er variabel og beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art. Det vil sige, at renten fastsættes og reguleres af indklagede i overensstemmelse med dennes vurdering af det til enhver tid værende renteniveau for lån af den pågældende størrelse og karakter og hensyntagen til konkurrencemæssige forhold, idet klageren til enhver tid har haft mulighed for at flytte lånet. Alle renteændringer er annonceret i dagspressen, og klageren har til enhver tid kunnet få oplysninger om den aktuelle rentesats ved henvendelse til indklagede. Af både de enkelte PBS-udskrifter og tilsendte årsudskrifter fremgår den aktuelle restgæld og tilskrevne renter, og klageren har herigennem haft mulighed for at følge lånets udvikling. Klageren har endvidere udvist passivitet, idet lånet er etableret i 1988, og klageren først nu klager over renteberegningen.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Peter Blok, Bjørn Bogason og Niels Busk udtaler:
Efter gældsbrevet beregnes renten "efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art". Herefter findes indklagede ikke at have været berettiget til for klagerens lån at fastsætte en rente, der er højere end den rente, der til enhver tid har været gældende for nye lån af samme art som klagerens, dog bortset fra tidsbegrænsede introduktionsrabatter, hvortil 1%-reduktionen på nye lån i tiden 10. januar - 31. marts 1992 antages at høre.
For så vidt angår tiden efter den 1. april 1992, fra hvilken dato indklagede er ophørt med at yde nye lån af den heromhandlede kategori, finder vi, at renten på klagerens lån bør nedsættes med 0,5% svarende til differencen pr. 1. april 1992 mellem renten på klagerens lån og renten på nye lån, når bortses fra introduktionsrabatten.
Vi finder ikke, at klageren som følge af passivitet helt eller delvist har mistet retten til at forlange renten nedsat i overensstemmelse med det anførte.
Et medlem - Allan Pedersen - udtaler:
Jeg finder, at bestemmelsen i gældsbrevet om, at renten beregnes "efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art", ikke som antaget af flertallet i sig selv fører til, at indklagede ikke har været berettiget til for klagerens lån at fastsætte en rente, der er højere end den rente, der til enhver tid har været gældende for nye lån af samme art som klagerens.
Afgørende for, om der på forskellige tidspunkter kan fastsættes forskellig rente for nye henholdsvis gamle lån af samme art, er, hvorledes der informeres om de forskellige rentesatser, og hvorledes rentefastsættelsen for nye lån markedsføres. Da der ikke fra indklagedes side er anført noget nærmere herom, er jeg dog enig med flertallet i resultatet.
Som følge heraf