Afgørelse

Valg af obligationsrenteprocent ved udbetaling af kontantlån.

Klageren solgte i april 1994 sin ejendom. Af købsaftalen fremgik det, at der skulle optages kontant ejerskiftelån hos det indklagede realkreditinstitut. Den årlige ydelse på ejerskiftelånet var anslået til 61.274 kr. Købsaftalen indeholdt en klausul, hvorefter der skulle ske en regulering af sælgerpantebrevets størrelse, hvis den årlige ydelse ved udbetalingen af ejerskiftelånet havde ændret sig mere end +/- 3 pct. Instituttet
afgav i maj 1994 lånetilbud, hvoraf det fremgik, at rente m.v. var beregnet ved salg af 6 pct. obligationer, og at udbetaling kunne finde sted med en anden obligationsrente og -serie end den anførte. Lånet blev i november 1994 udbetalt på grundlag af 7 pct. obligationer. Efter forgæves forsøg på at få købernes advokat til at acceptere regulering af sælgerpantebrevet på grundlag af et 6 pct. lån rettede klagerens advokat i december 1994 henvendelse til instituttet for enten at få erstattet klagerens tab eller få udbetalt lånet i 6 pct. obligationer, hvilket instituttet afviste blandt andet under henvisning til, at instituttet ved kontantlån som udgangspunkt fastsætter den obligationsrente, som lånet udbetales på grundlag af.

Klageren nedlagde over for Ankenævnet påstand om, at instituttet havde været uberettiget til ensidigt at ændre den underliggende obligationsrenteprocent ved udbetalingen af lånet, og at instituttet som følge heraf principalt var forpligtet til at erstatte klagerens tab, subsidært at tilbageføre udbetalingen på grundlag af 7 pct. obligationer og foretage udbetaling på grundlag af 6 pct. obligationer. Instituttet påstod frifindelse.

Flertallet i Nævnet fandt, at lånetilbudet fremstod som afgivet i 6 pct. obligationer, og at bestemmelsen i lånetilbudet, om at udbetaling kunne finde sted med en anden obligationsrente i hvert fald var så uklar, at instituttet ikke med henvisning hertil havde været berettiget til ensidigt at ændre obligationsrenten. Da der efter det oplyste var bevilget gældsovertagelse af ejerskiftelånet til køberne, fandt flertallet, at der burde fastsættes en erstatning med udgangspunkt i kursværdien af den yderligere nedsættelse af sælgerpantebrevet, som forskellen i ydelsen på 6 pct. lånet og 7 pct. lånet gav anledning til. Beløbet udgjorde efter flertallets beregninger 9.790 kr. Mindretallet fandt, at instituttet i overensstemmelse med sin praksis havde været berettiget til at foretage udbetaling på grundlag af 7 pct. obligationer. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og realkreditinstituttet blev tilpligtet at yde klageren en erstatning på 9.790 kr.