Afgørelse

Fastkursaftale. Indgåelse. Annullation.

Klageren havde i sin ejendom to lån til det indklagede realkreditinstitut. Den 8. januar 2003 drøftede parterne telefonisk omlægning af de indestående lån. Ifølge instituttets interne EDB-notatark tegnede klageren under telefonsamtalen en juridisk bindende fastkursaftale med afviklingsdato den 31. marts 2003. Lånetilbud og bekræftelse på fastkursaftale blev den 10. januar 2003 sendt til klageren med angivelse af, at der var indgået fastkursaftale, og med en opfordring til klageren om straks at henvende sig til instituttet, hvis han var uenig i en eller flere oplysninger. Efter at instituttet medio februar 2003 havde erindret klageren om fremsendelse af de til gennemførelsen af fastkursaftalen nødvendige dokumenter, meddelte klageren, at han ikke ønskede at gøre brug af instituttets lånetilbud samt fastkursaftale. Instituttet fremsendte herefter en faktura vedrørende ophævelse af fastkursaftalen på 13.063 kr. hvoraf det fremgik, at der var beregnet 0,15 pct. af kursværdien i kurtage ved salg. Den beregnede kurtage udgjorde imidlertid 0,25 pct. af kursværdien. Klageren nægtede at betale beløbet, idet han afviste at have indgået nogen aftaler med instituttet. Instituttet fastholdt, at der var indgået en aftale, og at klageren var forpligtet til at betale misligholdelsesomkostninger.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, der ikke var indgået en fastkursaftale, og at instituttet derfor ikke kunne kræve 13.063 kr. dækket af ham. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at den uformelle fremgangsmåde ved indgåelse af fastkursaftaler generelt er en fordel for låntagerne, idet perioden med kursusikkerhed derved minimeres. Fremgangsmåden stiller dog store krav til rådgivning og bevissikring, og tvivl om, hvorvidt der er indgået en aftale, vil kunne komme instituttet, der har tilrettelagt proceduren, til skade. Nævnet henviste til oplysningerne i lånetilbudet og bekræftelsen af fastkursaftalen, som blev tilsendt klageren umiddelbart efter telefonsamtalen af 8. januar 2003, herunder opfordringen deri til klageren om at henvende sig til instituttet, hvis han var uenig i en eller flere oplysninger. Nævnet fandt, at klageren ved modtagelsen af disse dokumenter havde haft pligt til at reagere uden ophold, såfremt han ikke ønskede at blive bundet af fastkursaftalen, og at klageren derfor var forpligtet i henhold til aftalen, herunder til at betale misligholdelsesomkostninger. Kurtagen for salg af obligationer var imidlertid i instituttets opgørelse indgået med 0,25 pct. og ikke rettelig 0,15 pct., hvorfor det krævede beløb skulle nedsættes til 12.295 kr.