Lån ratihaberet.
| Sagsnummer: | 82/1988 |
| Dato: | 22-12-1988 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Per Overbeck, Lars Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Umyndighed - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Lån ratihaberet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 31. juli 1986 underskrev klageren, der på daværende tidspunkt endnu ikke var myndig, og klagerens moder et omsætningsgældsbrev, ifølge hvilket indklagede ydede klageren et lån på 310.000 kr. til brug for etablering af et selskab. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte klagerens moder nogle hos indklagede beroende effekter og nogle under en VP konto registrerede effekter.
Under pkt. 17 i låneaftalens bestemmelser var anført, at klagerens moder var vidende om, at klageren var umyndig, således at hun alene hæftede overfor indklagede for det fulde lånebeløb. Ifølge låneaftalen skulle lånet indfries fuldt ud senest den 30. januar 1987.
Da lånet ikke blev indfriet som aftalt, blev der oprettet et nyt lånedokument for restgælden på 232.657,13 kr., som klageren og klagerens moder underskrev den 10. marts 1987, stadig med samme klausul som nævnt under pkt. 17 i låneaftalen af 31. juli 1986, da klageren først fyldte 18 år den 20. marts 1987.
Den 16. juli 1987 indgav klagerens selskab konkursbegæring.
Den 21. september 1987, da klageren var myndig, ratihaberede klageren låneaftalen ved en påtegning og underskrift på lånedokumentet af 10. marts 1987.
Klageren er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at ydelse af lån til en umyndig kræver amtets tilladelse, hvorefter klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes helt eller delvist at refundere det til klageren ydede lån samt at erstatte unødige omkostninger i forbindelse med låneaftalen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede ikke har opnået amtets tilladelse til ydelse af lånet, hvorfor låneaftalen må anses for ugyldig. Klageren har endvidere anført, at indklagede uden begrundelse afviste klagerens ansøgning om eksportkaution gennem Eksportkreditrådet, hvilket medførte, at selskabet trådte i betalingsstandsning.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at det ved underskrivelse af gældsbrevene den 31. juli 1986 og den 10. marts 1987 udtrykkeligt er præciseret, at meddebitor hæftede alene for hele gælden, samt at klageren den 21. september 1987 ratihaberede aftalen, hvorfor denne ikke kan anses for ugyldig. Indklagede anfører endvidere, at klageren henvendte sig til indklagede med henblik på finansiering af et eksporttilgodehavende og ikke ansøgte om eksportkaution. Da eksporttilgodehavendet på tidspunktet for klagerens henvendelse var forfaldent til betaling, kunne indklagede ikke imødekomme anmodningen.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har efter at være blevet myndig vedstået forpligtelsen til tilbagebetaling af det af indklagede i 1986 til klagerens selskab ydede lån.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.