Afgørelse

Indsigelser, herunder om manglende samtykke, i forbindelse med køb af Fjordbank Mors aktier i december 2010

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser, herunder om manglende samtykke, vedrørende køb af Fjordbank Mors aktier i december 2010 til ratepensionsdepot.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Morsø Sparekasse, hvor han blandt andet havde et ratepensionsdepot og et åbent depot.

Den 10. januar 2007 købte klageren aktier i sparekassen til en kursværdi på 192.000 kr. til ratepensionsdepotet. I den forbindelse underskrev klageren en erklæring vedrørende reglerne for placering af pensionsmidler i unoterede værdipapirer.

Den 23. april 2008 underskrev klageren en investeringsaftale med sparekassen om ratepensionsdepotet og det åbne depot. Ifølge aftalen havde klageren en nettoformue på ca. 14,5 mio. kr. Hans generelle risikoprofil var lav risiko og investeringshorisonten var 3-7 år. På ratepensionsdepotet valgte klageren høj risiko, mens sparekassens anbefaling var lav risiko. På det åbne depot valgte klageren lav risiko, hvilket stemte med sparekassens anbefaling.

I 2010 fusionerede sparekassen med Morsø Bank til Fjordbank Mors.

Den 3. december 2010 modtog klageren fra banken en brochure om aktieudvidelse i Fjordbank Mors i perioden 9.-22. december 2010 med fortegningsret for eksisterende aktionærer i forholdet 2:1. Handelsperioden for tegningsretter var 6.-17. december 2010.

Klageren blev herefter på et ikke nærmere fastslået tidspunkt ringet op af direktøren i den afdeling (filial) af banken, hvor klageren var kunde, med forslag om at tegne aktier for klagerens ratepensionsmidler.

Den 6. december 2010 (mandag) købte banken 5.248 stk. tegningsretter til en værdi på 55.628,80 kr. (kurs 10,60) til klagerens åbne depot. På grundlag af tegningsretterne tegnede banken samme dag 2.604 stk. Fjordbank Mors aktier til en værdi på 144.320 kr. (kurs 55).

Den 9. december 2010, som var valørdag for handlerne, blev aktierne overført til ratepensionsdepotet. Overførslen skete ved et salg fra det åbne depot og et køb til ratepensionsdepotet, begge handler til kurs 76,20 og uden omkostninger. Overførslen skete med valør den 14. december 2010.

Ifølge notaerne var handlerne gennemført "uden personlig rådgivning fra pengeinstituttet".

På baggrund af en telefonisk henvendelse den 27. december 2010 fra klageren sendte filialdirektøren den 28. december 2010 en bekræftelse på, at klageren havde modtaget rådgivning om aktietegningen.

Den 4. januar 2011 blev der afholdt et møde mellem klageren og dennes investeringsrådgiver i banken om navnlig genplacering af for cirka 2,6 mio. kr. udløbne obligationer i det åbne depot. Ratepensionsdepot indeholdt pr. denne dato aktier til en værdi på i alt ca. 3,1 mio. kr. fordelt på 15 fondskoder. Værdien af Fjordbank Mors aktierne udgjorde 175.808 kr. (kurs 67). I tilknytning til mødet talte klageren endvidere med filialdirektøren.

Den 6. januar 2011 underskrev klageren en ny investeringsaftale, hvor risikoprofilen og tidshorisonten for ratepensionsdepotet var uændret.

Den 26. juni 2011, hvor Fjordbank Mors ikke var i stand til at opfylde et af Finanstilsynet fastsat solvensbehov, jf. lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 5, indgik banken aftale med Fjordbank Mors af 2011, der et datterselskab af Finansiel Stabilitet, om overdragelse af bankens aktiver og dele af bankens passiver i henhold til kapitel 4b i lov om finansiel stabilitet med senere ændringer (afvikling efter bankpakkeIII).

Fjordbank Mors blev herefter taget under konkursbehandling den 27. juni 2011. Klagerens Fjordbank Mors aktier, der løbende siden anskaffelsen var faldet i værdi, var herefter værdiløse.

Med virkning fra den 1. juli 2011 blev afdelingen, hvor klageren var kunde, overdraget til Sparekassen Kronjylland.

I efteråret 2011 henvendte klageren sig via sin revisor til Fjordbank Mors af 2011 og Sparekassen Kronjylland om Fjordbank Mors aktierne, idet klageren gjorde gældende, at aktierne var købt uden hans samtykke.

Parternes påstande

Den 20. juli 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Fjordbank Mors af 2011 og/eller Sparekassen Kronjylland skal annullere købet af Fjordbank Mors aktierne og refundere købesummen herfor.

Fjordbank Mors af 2011 og Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at filialdirektøren varmt anbefalede aktierne og fortalte om alle fordelene ved sammenlægningen af Morsø Sparekasse og Morsø Bank. Han tøvede men sagde til sidst, at man efter disse oplysninger på det tidspunkt godt kunne overveje at sætte et par hundrede tusinde kroner i foretagendet, men at han alt i alt måtte se på sin pensionsopsparing, idet hans obligationer udløb. Tvivlen fik imidlertid overtag, og han sendte derfor ikke en ordrebekræftelse.

Da han efterfølgende var bortrejst, opdagede han først den 27. december 2010, at banken uden hans samtykke havde placeret 200.000 kr. i Fjordbank Mors aktier. På aktienotaerne anførte banken tilmed, at handlen var gennemført uden rådgivning, hvilket efterlod det fejlagtige indtryk, at han selv havde taget initiativ til handlen. Han anmodede derfor banken om at berigtige dette.

Den 4. januar 2011 gav han over for filialdirektøren på ny udtryk for utilfredshed og uro ved det skete. Filialdirektøren oplyste da, at han for private midler også havde købt aktier i banken, og at alt tegnede til en succes. Han tog filialdirektørens beroligende snak for gode varer. I situationen havde han ikke forudsætninger for at overskue det af banken nu påberåbte juridiske begreb tabsbegrænsningspligt.

Oplysningerne var i sig selv ansvarspådragende, da filialdirektøren om nogen måtte kende bankens situation, og dermed risikoen på investeringen.

Han var på daværende tidspunkt ikke bekendt med, at banken tilsyneladende havde iværksat handelen, før han blev kontaktet. Omkring den 6. december 2010 var han indisponibel som følge af en større tandoperation, og han drøftede derfor ikke aktier med banken på dette tidspunkt.

Mødet med investeringsrådgiveren om genplacering af obligationerne var ganske kortvarigt. Han spurgte investeringsrådgiveren, om han ville anbefale at købe Fjordbank Mors aktier, hvortil investeringsrådgiveren svarede nej.

Banken har ikke efterkommet hans opfordring til at oplyse om filialdirektørens faktiske beholdning af aktier.

Gennemførelsen af handlen via hans åbne depot fremtræder som et forsøg på at omgå reglerne for placering af pensionsmidler.

Banken burde have afventet hans skriftlige autorisation af handlen, før denne blev iværksat. Emissionsperioden strakte sig over 12 dage, og der var derfor rigelig tid til at afvente en skriftlig instruks. Banken havde i 2007 selv gjort opmærksom på, at aktiehandler skulle ske på skriftligt grundlag via investeringsafdelingen.

Han fulgte bankens anbefalinger om at nedbringe risikoen på engagementet. Fra 2008 købte han derfor ikke yderligere aktier, men kun obligationer. Bankens opfordring til at tegne Fjordbank Mors aktier var således i strid med bankens egen anbefaling. Han ønskede ikke at spekulere for pensionsmidlerne, hvilket banken var bekendt med.

Fjordbank Mors af 2011 og Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til klagerens anbringende om, at banken skulle have handlet ansvarspådragende forudsætter afhøring af i hvert fald filialdirektøren og investeringsrådgiveren. Idet en sådan afhøring ikke kan finde sted for Ankenævnet, bør sagen afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Fjordbank Mors af 2011 og Sparekassen Kronjylland anført, at der under telefonsamtalen mellem banken og klageren i december 2010 blev indgået en bindende aftale om aktietegningen. Banken har ikke disponeret på klagerens vegne, før han gav ordre hertil.

Klageren fik tilsendt nota for købet. Efterfølgende henholdsvis den 27. december 2010 og den 4. januar 2011 drøftede klageren aktiekøbet med banken uden at gøre indsigelse. Klageren har således ved sin handlemåde efterfølgende accepteret aktietegningen.

Klageren gjorde først indsigelse mod aktietegningen ca. otte måneder senere, hvor banken var gået konkurs. Klageren er derfor i hvert fald som følge af passivitet afskåret fra nu at gøre gældende, at aktietegningen skete uden hans samtykke. Der gælder efter Ankenævnets praksis en streng passivitetsvurdering ved handel med værdipapirer.

Klageren har ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Den 27. december 2010 og den 4. januar 2011 kunne aktierne have været solgt med et mindre kurstab til følge.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende over for klageren i forbindelse med rådgivningen om aktietegningen. Klageren blev således behørigt orienteret om de risici, der var forbundet med investering i Fjordbank Mors. Risikoen fremgik også af den brochure, som klageren havde fået tilsendt forud for telefonsamtalen. Aktietegningen stemte med klagerens risikoprofil, som var høj risiko. Klageren var en erfaren investor, der havde investeret i mange forskellige værdipapirer. Filialdirektørens private investeringer er uden relevans for sagen.

Baggrunden for, at handlen først blev foretaget til klagerens åbne depot, skyldes alene det tekniske forhold, at der ikke kunne købes direkte til pensionsdepotet. Flytningen fra det åbne depot til ratepensionsdepotet var derfor også økonomisk neutral for klageren.

Pensionsmidlerne kunne lovligt placeres i unoterede aktier.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at den omstridte tegning i december 2010 af aktier i Fjordbank Mors, hvor klageren var kunde, skete i henhold til forudgående telefoniske drøftelser. Aktietegningen blev bekræftet ved, at klageren fik tilsendt handelsnotaer, som klageren blev bekendt med i hvert fald den 27. december 2010. Ankenævnet finder, at klageren på dette tidspunkt burde have fremsat eller fastholdt en eventuel indsigelse om, at aktietegningen var sket uden hans accept, og at klageren i hvert fald i efteråret 2011 som følge retsfortabende passivitet var afskåret fra at gøre denne indsigelse gældende.

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at banken ved sin anbefaling af aktierne til klageren begik en ansvarspådragende fejl. Ankenævnet har herved lagt vægt på aktietegningens størrelse i forhold til klagerens samlede formue, klagerens forudgående kendskab til aktieinvesteringer, og klagerens risikoprofil, som var høj risiko for ratepensionsdepotet, hvortil aktierne blev tegnet.

Ankenævnet finder endvidere, at klageren ikke berettiget kunne opfatte filialdirektørens oplysninger om forventningerne til bankens fremtid som en garanti for, at en konkurs ikke kunne indtræde.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.