Frigivelse af pant for lån med to solidarisk hæftende debitorer.
| Sagsnummer: | 425/1996 |
| Dato: | 17-04-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Pant - frigivelse
|
| Ledetekst: | Frigivelse af pant for lån med to solidarisk hæftende debitorer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved kreditkontrakt og lånedokument underskrevet af klageren og dennes ægtefælle den 20. december 1991 ydede indklagedes Ålekistevej afdeling, Vanløse, henholdsvis en kassekredit på 125.000 kr. og et lån på 100.000 kr. Kassekreditten og lånet blev ydet til klagerens og ægtefællens personligt ejede erhvervsvirksomhed. Klageren og ægtefællen drev virksomheden fra deres faste ejendom, som de ejede i lige sameje. Til sikkerhed gav klageren og ægtefællen ved to pantsætningserklæringer underskrevet samme dag indklagede håndpant i et af begge udstedt ejerpantebrev på 100.000 kr. i hver af ægtefællernes halvpart i ejendommen. Indklagede fik endvidere pant i virksomhedens goodwill, driftsinventar og driftsmateriel, og klageren pantsatte yderligere en livspolice samt et løsøreejerpantebrev i en bil.
Den 11. juni 1993 blev lånet forhøjet med 75.000 kr. til 122.500 kr., og klageren og ægtefællen underskrev nye pantsætningserklæringer vedrørende ejerpantebrevet på 100.000 kr. Ægtefællen pantsatte herudover et ejerpantebrev på 25.000 kr. med pant alene i hendes halvpart af ejendommen. Klageren pantsatte yderligere to ejerpantebreve på henholdsvis 25.000 kr. og 60.000 kr. med pant i sin halvpart af ejendommen.
Den 1. april 1994 ophævede klageren og ægtefællen samlivet. Klageren videreførte virksomheden. Engagementet med indklagede udgjorde i alt ca. 218.000 kr., heraf ca. 122.000 kr. i henhold til kassekreditten og ca. 96.000 kr. i henhold til lånet.
Medio 1995 solgte ægtefællen sin andel af ejendommen, hvilket indbragte et provenu på ca. 145.000 kr. Ægtefællens ideelle anpart blev relakseret af ejerpantebrevet, som samtidig blev nedlyst til 50.000 kr. Klageren gav med sin underskrift på en allonge til ejerpantebrevet den 1. september 1995 sit samtykke hertil.
Den 7. november 1995, hvor engagementet var nedbragt til 161.068,87 kr. (kassekreditten 128.123,51 kr. og lånet 32.945,36 kr.), blev kassekreditten nedbragt med en kontant indbetaling på 60.000 kr. fra ægtefællens salgsprovenu på 145.000 kr.
Primo 1996 forsøgte indklagede forgæves at formå ægtefællen til at udstede et ejerpantebrev på 30.000 kr. med pant i hendes nye ejendom.
I 1996 afviklede klageren virksomheden og solgte sin ejendom. Afviklingen af virksomheden indbragte 46.000 kr., som blev anvendt til nedbringelse af engagementet. Provenuet ved ejendommens salg blev på ca. 63.000 kr. Ved skrivelse af 9. juli 1996 opgjorde indklagede engagementet til ca. 35.000 kr. efter nedskrivning med provenuet på 63.000 kr. Klageren tilbød indklagede 30.000 kr. af provenuet til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet, hvilket indklagede afslog.
Ved klageskema modtaget i Ankenævnet den 19. november 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han er frigjort for hæftelsen for kassekreditten og lånet mod betaling af 30.000 kr. af ejendomsprovenuet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede på hans bekostning frigav 85.000 kr. af ægtefællens ejendomsprovenu. Ægtefællen hæftede solidarisk med ham for engagementet. Indklagede burde derfor ikke have frigivet pantet alene mod betaling af en del af ejendomsprovenuet, idet hans økonomiske stilling derved blev væsentligt forringet. Indklagede bør i hvert fald ikke stille ham ringere end ægtefællen. Ved vurderingen af hans hæftelse bør der tages højde for, at han i perioden fra samlivsophævelsen den 1. april 1994 til den 7. november 1995, hvor ægtefællen indbetalte 60.000 kr. på kassekreditten, nedbragte engagementet fra 218.000 kr. til 161.000 kr., eller med i alt ca. 57.000 kr. Hertil kommer de 46.000 kr., som afviklingen af virksomheden indbragte. Han finder det derfor rimeligt, at indklagede i forhold til ham afskriver engagementet mod betaling af 30.000 kr. fra salgsprovenuet på de 63.000 kr.
Indklagede har anført, at de to ejerpantebreve på 25.000 kr. med pant i henholdsvis klagerens og ægtefællens halvpart af ejendommen blev udleveret i forbindelse med ejendomshandlen med henblik på, at man kunne opfylde bestemmelsen i en samejeoverenskomst om, at hver af ejerne skal deponere et ejerpantebrev til sikkerhed for sine forpligtelser over for medejeren. I forbindelse med relakseringen af ægtefællens halvpart af det fælles ejerpantebrev på 100.000 kr. blev dette nedlyst til 50.000 kr. På tidspunktet for ægtefællens salg af sin andel af ejendommen var engagementet på ca. 161.000 kr. Indklagede accepterede at frigive ægtefællen mod indbetaling af 60.000 kr. af ejendomsprovenuet og mod sikkerhed i et ejerpantebrev på 30.000 kr. i hendes nye ejendom, hvilket tilsammen oversteg halvdelen af det fælles engagement. Ægtefællen opfyldte ikke betingelsen om ejerpantebrevet på 30.000 kr., hvorfor hun fortsat hæfter solidarisk for hele engagementet. Det var ikke muligt at formå klageren og ægtefællen til at deltage i et møde i afdelingen samtidigt. Da klageren imidlertid havde tilkendegivet, at han ønskede, at ægtefællen og deres fælles barn fik en "god start", forstod man dette som en accept af, at ægtefællen fik udbetalt en del af salgsprovenuet, hvilket var baggrunden for, at pantesikkerhederne blev frigivet mod betaling af 20.534,44 kr. mindre end halvdelen af den fælles gæld. Nedbringelsen af engagementet fra 1. april 1994 til foråret 1995 hidrørte fra den daglige drift af erhvervsvirksomheden, som klageren varetog. Indklagede havde pant i driftsmidlerne, hvorfor provenuet heraf på 46.000 kr. indgik i nedbringelsen. Klageren har ikke dokumenteret at have lidt et tab som følge af frigivelsen af de af ægtefællen stillede sikkerheder.
Ankenævnets bemærkninger:
I forbindelse med, at klagerens tidligere ægtefælle i 1995 solgte sin halvpart af den fast ejendom, accepterede klageren, at denne halvpart udgik af pantet ifølge ejerpantebrevet på 100.000 kr. Samtidig blev ejerpantebrevene på 25.000 kr. i hver af de to halvparter frigivet af indklagede. Ankenævnet finder, at klageren med føje kunne forudsætte, at frigivelsen af ægtefællens sikkerheder i mangel af anden aftale var betinget at, at ægtefællen af salgsprovenuet betalte halvdelen af den fælles gæld til indklagede. Indklagede synes da også selv at have taget udgangspunkt heri i forbindelse med aftalen med ægtefællen om, at denne kunne nøjes med at indbetale 60.000 kr., men til gengæld til indklagede skulle håndpantsætte et ejerpantebrev på 30.000 kr. med pant i den nyerhvervede ejendom. Det må lægges grund, at indklagede forsømte at indhente klagerens samtykke til denne aftale og endvidere frigav den resterende del af salgsprovenuet, 85.000 kr., uden at sikre sig, at pantsætningen af ejerpantebrevet på 30.000 kr. blev bragt i orden.
Ved ægtefællens indbetaling af beløbet på 60.000 kr. den 7. november 1995 var den samlede fælles gæld til indklagede 161.068,87 kr. Efter det foran anførte finder Ankenævnet, at klageren bør stilles, som om der af ægtefællen var blevet indbetalt et beløb svarende til halvdelen heraf eller 80.534,44 kr. Det beløb, for hvilket klageren hæfter, skal derfor nedsættes ved kreditering af kassekreditten med 20.534,44 kr. med valør den 7. november 1995. Det forhold, at klagerens tidligere ægtefælle ikke er frigjort som debitor, og at klageren eventuelt ville kunne gøre et regreskrav gældende mod hende, findes under de foreliggende omstændigheder ikke at kunne føre til et andet resultat.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at den gæld vedrørende klagerens og dennes tidligere ægtefælles fælles kassekredit og lån, for hvilken klageren hæfter, skal nedsættes ved kreditering af kassekreditten med 20.534,44 kr. med valør den 7. november 1995. Klagegebyret tilbagebetales klageren.