Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af investering i strukturerede obligationer med hovedstolsgaranti til investeringsbeviser.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af en investering i strukturerede obligationer med hovedstolsgaranti til investeringsbeviser.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er kunde i Max Bank, investerede i 2006 i Højrente Valuta 2008, som var en struktureret obligation med hovedstolsgaranti. Klageren har oplyst, at investeringen blev finansieret med et indskud på ca. 30.000 kr. og et lån i banken på 1 mio. kr.

I sommeren 2007 tilbød banken klageren at ombytte investeringen til en investeringspakke bestående af Kommunekredit Råolie 2008, BankInvest Højrentelande og en aftalekonto i tyrkiske lira (TRY).

Banken har under sagen fremlagt en brochure vedrørende produktet, som i maj 2007 blev sendt til bankens investeringskunder. Af brochuren fremgår, at der var hovedstolsgaranti på Kommunekredit Råolie 2008, som var en indekseret obligation baseret på udviklingen i prisen på råolie. Udbyttet fra BankInvest Højrentelande og renteindtægten fra aftalekontoen i TRY ville med stor sandsynlighed dække renteudgiften på lånepakken i banken. Investeringspakken ville dermed ikke løbende kræve likviditet.

Den 15. juni 2007 underskrev klageren låneaftaler for tre såkaldte Garanti-kreditter på henholdsvis 355.000 kr., 480.000 kr. og 165.000 kr. Klageren underskrev samtidig et dokument vedrørende oprettelsen af en aftalekonto i TRY (kontonr. -737).

Ved e-mail af 2. juli 2007 sendte banken en beregning vedrørende det forventede forløb baseret på placering af 200.000 kr. på en "TRY-konto", 500.000 kr. i "Højrentelande" og 300.000 kr. i "Råolie". TRY-kontoen og Højrentelande forventedes i det kommende halvandet år at give en indtægt på 98.300 kr., mens renteudgiften i samme periode forventedes at blive ca. 69.000 kr., svarende til et overskud på 29.300 kr. ekskl. et eventuelt positivt afkast af investeringen i Råolie. For så vidt angår "Højrentelande" var der henvist til et vedhæftet faktaark vedrørende BankInvest Højrentelande, hvoraf det fremgår, at der var tale om et produkt med lav risiko. I øvrigt fremgår bl.a.:

"BankInvest Højrentelande går efter at give et attraktivt afkast ved at investere i stats- og virksomheds- obligationer udstedt i euro eller dollar fra lande, hvor renteniveauet er højere end i Danmark. Dollarrisikoen afdækkes.

…

Årligt udbytte

Det årlige udbytte i afdelingen er ifølge vedtægterne fastsat til mindst 7 kroner pr. bevis. Dermed er investor sikret en løbende udbetaling i stil med traditionelle obligationer. Målet er, at årets afkast kan dække minimumsudlodningen. I de år, hvor afkastet måtte være mindre end 7 kroner pr. bevis, vil det være nødvendigt at udlodde af afdelingens formue."

Den 22. maj 2008 underskrev klageren en aftale med banken om en investeringskredit (kontonr. -041) på 480.000 kr. Samtidig underskrev klageren en "Aftale om stoploss" for investeringskredit (-041), valutaaftalekonto (-737), sikringskonto (-114) og valutaafregningskonto (-745). Formålet med aftalen var, at "fastlægge risikorammerne for ovennævnte konti samt at begrænse et eventuelt tab i forbindelse med investering for lånte midler". Kredit -041 kunne alene anvendes til køb af TRY til indsættelse på valutaaftalekonto -737 samt investering i BankInvest Højrentelande til indlæggelse i sikkerhedsdepot. I øvrigt fremgår bl.a.:

"Værdien af investeringsdepotet, eget-indskud og indestående på sikringskonto skal til enhver tid udgøre minimum gælden for investeringskreditten med 110 % (stoploss-grænse Rød jf. nedenfor.)

Udviklingen i forholdet mellem saldoen på investeringskreditten og sikkerhederne følges løbende af banken, og investeringskredittens aktuelle status beskrives i grøn, gul og rød zone jf. nedenfor.

Rød, gul og grøn – zone.

I grøn zone er afstanden til stoploss-grænsen større end 5 %. Det betyder, at investeringskreditten er i grøn zone, når værdien af sikkerhederne overstiger 115 % af gælden.

I gul zone er afstanden til stoploss-grænsen mellem 0 og 5 %. Det betyder, at investeringskreditten er i gul zone, når værdien af sikkerhederne udgør mellem 110 % og 115 % af gælden. I gul zone vil vi kontakte dig, for at aftale tiltag – så investeringskreditten igen kommer i grøn zone f.eks. ved yderligere indskud.

I rød zone er stoploss-grænsen nået/overskredet. I rød zone skal der straks indskydes yderligere sikkerhed – eller den samlede investeringskredit lukkes ned ved salg af tyrkiske lira og/eller Bankinvest Højrentelande….

Alle investeringer sker på eget ansvar og risiko. Max Bank har orienteret om, at investeringerne kan medføre tab for hele eller dele af investeringen. Da der er tale om gearet forretning, kan tabet være tørre end egenbetalingen."

Den 26. september 2008 meddelte banken pr. telefon, at klagerens investering var "gået i gul". Klageren var uforstående over for meddelelsen, da der ikke var tab på valutaen (TRY), og idet det var hendes opfattelse, at såvel råoliepapirerne som Højrentelande var garanterede produkter.

I oktober 2008 opgjorde banken klagerens aktiver således:

Klagerens kreditfaciliteter udgjorde i alt 1 mio. kr. fordelt med 350.000 kr. på en garantikredit, 480.000 kr. på en investeringskredit og 170.000 kr. på en Mix-konto med kredit. På baggrund heraf udgjorde tabet 176.007,56 kr. (1 mio. kr. – 823.992,44 kr.).

Max Bank har under sagen fremlagt en Investeringsprofilaftale, som ifølge bankens registreringer er oprettet den 27. oktober 2007. Det fremgår, at banken ud fra klagerens kendskab til og erfaring med investering i finansielle instrumenter havde udarbejdet en basisprofil, hvorefter klageren var "Godkendt" til "Strukturerede produkter –garanteret hovedstol" samt "Investeringsforeningsbeviser". Aftalen er ikke underskrevet af klageren.

Parternes påstande.

Den 27. oktober 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Max Bank skal erstatte hendes tab på investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande.

Max Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun med henblik på at minimere risikoen kun ønskede at investere i garanterede produkter. Investeringen før omlægningen i sommeren 2007 var i overensstemmelse hermed. Hendes risiko var således begrænset til hendes indskud på ca. 30.000 kr. samt de løbende renter på finansieringsdelen.

Ved omlægningen blev hun stillet i udsigt at slippe for renterne. Hun accepterede i den forbindelse risikoen på de tyrkiske lira (TRY). Hun blev ikke informeret om risikoen på Højrentelandepapirerne, som hun troede var et garanteret produkt i lighed med råoliepapirerne og de hidtidige Højrente Valuta papirer. Hun accepterede omlægningen på baggrund af bankens stærke anbefaling. Hun havde kun ganske kort tid til at beslutte sig og havde derfor ikke mulighed for at sætte sig 100 % ind i produktet. Hun stolede på den personlige rådgivning, som banken ydede. Banken vidste, at hun på aftaletidspunktet var på barsel, og at hendes økonomi ikke var stærk nok til at bære et større tab. Bankens rådgivning var vildledende, navnlig fordi den omlagte investering erstattede en 100 % garanteret investering.

Den fremlagte investeringsprofilaftale var hun ikke bekendt med. Det bestrides, at hun på noget tidspunkt har været interesseret i investeringsforeningsbeviser, idet hun på intet tidspunkt har været interesseret i andet end garanterede produkter.

I oktober 2008 trådte hun ud af TRY og BankInvest Højrentelande for at begrænse tabet, hvilket har vist sig at være fornuftigt.

Banken burde have reageret tidligere end sket på baggrund af stoploss-aftalen. Aftalen burde omfatte hele den finansiering, der var en nødvendig del af investeringspakken. Hun var ikke klar over, at en kassekredit, der indgik i pakken, ikke var omfattet af aftalen.

Max Bank har anført, at klageren modtog fyldestgørende rådgivning i forbindelse med investeringsomlægningen i 2007.

Klageren besluttede sig for omlægningen på baggrund af brochuren og telefoniske drøftelser med bankens investeringscenter. Det fremgår af brochuren, hvilke dele af produkterne der er garanterede. Desuden fik klageren pr. e-mail tilsendt et faktaark vedrørende BankInvest Højrentelande, som yderligere beskriver dette produkt. BankInvest Højrentelande var kategoriseret som lav risiko og levede derfor op til klagerens investerings- og risikoprofil. Der blev endvidere etableret en stoploss-aftale som yderligere sikkerhed for klageren.

Stoploss-aftalen fastlægger risikorammerne for konti omfattet af aftalen med henblik på at begrænse et eventuelt tab. Eget indskud (kassekredit) er ikke omfattet af aftalen, da træk på denne konto ikke var udsat for kursudsving.

Investeringsprofilaftalen blev udfærdiget i forbindelse med ikrafttrædelsen af de såkaldte MiFID regler den 1. november 2007. Investeringsprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i klagerens valgte investeringsstrategi, som var lav risiko. Der blev i den forbindelse udsendt informationsbreve til samtlige depotkunder med opfordring til at kontakte banken med eventuelle ønsker om yderligere investeringsrådgivning. Der er ikke krav om underskrift på investeringsprofilaftalen.

Årsagen til, at klageren oplevede større udsving i kursen end forventet på investeringstidspunktet, var den finansielle ustabilitet, der opstod i Danmark og verden i øvrigt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens investeringsengagement før omlægningen i sommeren 2007 var baseret udelukkende på strukturerede obligationer med hovedstolsgaranti. Ankenævnet finder derfor, at banken i forbindelse med indgåelsen af aftalen om omlægningen i sommeren 2007 burde have fremhævet, at klagerens risiko på engagementet blev væsentligt forøget som følge af placeringen i såvel TRY som BankInvest Højrentelande, som i modsætning til klagerens hidtidige papirer Højrente Valuta ikke var et garanteret produkt. Klageren har anført, at hun blev informeret om og var klar over risikoen for så vidt angår TRY. Ankenævnet finder efter det foreliggende, at Max Bank ikke rådgav klageren på fyldestgørende måde for så vidt angår investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande set i forhold til, at klageren hidtil kun havde investeret i garanterede produkter.

3 medlemmer – John Mosegaard, Karin Sønderbæk og Ole Jørgensen – udtaler:

Vi finder imidlertid, at klageren måtte indse, at den højere forrentning, som hun opnåede på papirerne, og som modsat hidtil kunne dække rentetilskrivningen på finansieringsdelen, blev modsvaret af en risiko for kursfald på investeringsbeviserne. Vi stemmer derfor for, at klagerens krav om erstatning ikke tages til følge.

2 medlemmer – Karin Ladegaard og Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Vi finder, at banken bør erstatte klagerens kurstab på investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande i perioden fra købet til opgørelsen pr. den 14. oktober 2008.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge Max Bank erstatningsansvar som følge af, at klageren ikke blev adviseret om tabet på investeringen tidligere end sket.

Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af såvel bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel som bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder. Klagerens indsigelser i relation til bankens registreringer om klagerens investeringsprofil, jf. den fremlagte investeringsprofilaftale, må således være omfattet af Finanstilsynets kompetence og kan ikke selvstændigt behandles af Ankenævnet.

Som følge heraf