Indsigelse mod spærring af konto i forbindelse med bodeling.
| Sagsnummer: | 336 /1997 |
| Dato: | 23-12-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Indlån - ægtefæller
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod spærring af konto i forbindelse med bodeling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I oktober 1996 ophævede klageren og dennes ægtefælle, A, samlivet. Klageren og A var kunder i indklagedes Ry afdeling, hvor de bl.a. havde en fælles løn- og budgetkonto med tilknyttet kredit.
I forbindelse med samlivsophævelsen oprettede A en ny lønkonto. Klageren fortsatte med at benytte den fælles løn- og budgetkonto, hvorfra der blev trukket beløb til betaling af ægtefællernes fællesudgifter bl.a. vedrørende deres faste ejendom. Løn- og budgetkontoens saldo var i oktober 1996 på ca. 34.000 kr. (negativ).
I januar 1997 blev klagerens og A's fælles ejendom solgt med overtagelse den 1. marts 1997.
I marts 1997 oprettede klageren en lønkonto i et andet pengeinstitut, hvorfor klagerens løn fra og med denne måned ophørte med at indgå på løn- og budgetkontoen.
A's advokat, der tillige forestod salget af ejendommen, fremsendte den 21. maj 1997 provenuet af ejendomshandelen på 643.847,58 kr. til indklagede med forbehold for et eventuelt krav fra skattemyndighederne i forbindelse med handelen på et beløb op til 150.000 kr.
Provenuet blev krediteret løn- og budgetkontoen, som før krediteringen havde en negativ saldo på 95.717 kr. Ca. 425.000 kr. blev overført til nedbringelse af klagerens og A's øvrige engagement med indklagede, hvorefter kontoen havde en positiv saldo på 122.540 kr. Samtidig blev kontoen spærret, hvilket klageren accepterede.
Ved skrivelse af 30. juni 1997 meddelte advokaten indklagede, at skattemyndighedernes havde frafaldet betaling af skat i forbindelse med handelen, hvorfor det førnævnte beløb på op til 150.000 kr. kunne frigives til nedbringelse af "parternes reelle fælles gæld".
Den 11. juli 1997 aftalte indklagede telefonisk med advokaten, at klagerens og A's resterende engagement med indklagede skulle indfries ved træk på løn- og budgetkontoen, og at det overskydende provenu skulle overføres til advokatens klientkonto.
Ved skrivelse af 13. juli 1997 til indklagede accepterede klageren indfrielsen af restengagementet, men modsatte sig, at det overskydende provenu, som var på 49.035,05 kr., blev overført til ægtefællens advokat. Klageren ønskede restprovenuet udbetalt til sig. Som begrundelse herfor anførte klageren bl.a., at kontoen siden samlivsophævelsen havde tilhørt ham alene, og at han siden via kontoen havde afholdt hans og ægtefællens fællesudgifter opgjort til mindst 113.049,13 kr., hvoraf A skulle betale halvdelen. Ved skrivelse af 17. s.m. meddelte indklagede herefter advokaten, at det resterende indestående på løn- og budgetkontoen ikke ville blive udbetalt. Klageren og A orienteredes samtidig om, at udbetaling kunne ville ske i det omfang, de var enige herom.
Den 10. september 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han alene er berettiget til at disponere over kontoen, subsidiært at indklagede tilpligtes at udbetale hans indbetalinger på kontoen i perioden november 1996 - maj 1997.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at A og indklagede i forbindelse med samlivsophævelsen opfordrede ham til at etablere en ny lønkonto. Da han var ved at etablere et kundeforhold til et andet pengeinstitut, fandt han det ikke formålstjenligt at oprette en ny lønkonto for en forholdsvis kort periode, hvorfor han foreslog, at der i stedet blev lavet en ny fælleskonto til betaling af fællesudgifter, indtil skilsmissen og bodelingen var endeligt afklaret. Han fortsatte med at benytte den tidligere fælleskonto som lønkonto, men da fællesudgifterne fortsat blev trukket på kontoen, uden at A betalte sin andel heraf, opstod der jævnligt overtræk. Medio maj accepterede han en spærring af kontoen med henblik på at opnå sikkerhed for skattemyndighedernes eventuelle krav. Den 30. juni 1997, hvor skattemyndighedernes krav bortfaldt, måtte spærringen anses for ophævet. Indklagede var herefter ikke berettiget til at afskære ham fra at disponere over kontoen, som siden samlivsophævelsen reelt tilhørte ham. Kontoens saldo overstiger ikke A's andel af de fællesudgifter, han har afholdt via kontoen i perioden fra samlivsophævelsen til medio maj 1997, hvorfor indeståendet tilhører ham. De indbetalinger, han har foretaget siden samlivsophævelsen, overstiger også kontoens nuværende saldo, og indklagede bør i hvert fald være forpligtet til at refundere disse indbetalinger på kontoen. Ved ensidigt at spærre kontoen har indklagede gjort sig til part i skilsmissen.
Indklagede har anført, at kontoen til stadighed har været registreret i såvel klagerens som A's navn. Kontoens opgørelse efter samlivsophævelsen afventede ejendomshandelens gennemførelse og en afklaring af ejerforholdet til restprovenuet mellem klageren og ægtefællen. Da kontoens saldo var negativ med ca. 90.000 kr. på tidspunktet for kontoens spærring i maj 1997, er det alene det overskydende provenu fra ejendomshandelen, der fortsat indestår på kontoen. Da kontoen efter samlivsophævelsen er blevet benyttet til indbetalinger og udbetalinger, som ikke skal indgå i den fælles bodeling, har indklagede ikke kunnet efterkomme klagerens anmodning om ophævelse uden samtykke fra ægtefællen.
Ankenævnets bemærkninger:
Da kontoen er oprettet i såvel klagerens som A's navn, er indklagede ikke forpligtet til at foretage udbetalinger fra kontoen, medmindre klageren og A i enighed har anmodet herom, eller der foreligger en retsafgørelse, hvoraf det fremgår, hvem af ægtefællerne indestående tilhører, eller hvorledes det skal fordeles mellem ægtefællerne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.