Individuel renteaftale.
| Sagsnummer: | 626/1993 |
| Dato: | 18-05-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Birthe Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Individuel renteaftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev af 6. december 1985 optog klagerne et lån hos indklagede på 47.183 kr. til finansiering af 10 vindmølleandele. Ifølge gældsbrevet var der tale om et blankolån med variabel rente, p.t. 12%. Den månedlige ydelse var 900 kr., som skulle trækkes på klagernes plankonto, første gang 1. februar 1986. På grund af en fejl hos indklagede blev lånet etableret med kvartalsvis opkrævning af 900 kr., svarende til 3.600 kr. årligt. Fejlen blev rettet i foråret 1988.
Efter henvendelse fra klagerne i sommeren 1992 om lånets løbetid og rente blev renten, der på det tidspunkt var 17% p.a., nedsat til 13% p.a. Indklagede var da involveret i et nyt mølleprojekt, hvor man tilbød lån til finansiering af mølleanparter til en favørrente på 13% p.a.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde klagerne en kompensation for fejlagtig opkrævning af ydelser og nedsætte den beregnede rente på klagernes lån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de valgte banklån fremfor kreditforeningslån på grund af den kortere løbetid. Ved modtagelsen af årsopgørelsen for 1986 opdagede de, at der var betalt for få ydelser, og at lånet ikke blev nedbragt. De gjorde straks indklagede opmærksom på fejlen, men den blev først rettet 1 år senere. På grund af indklagedes fejl, er de påført en større rentebyrde, og lånets løbetid er forlænget. Renten på lånet var indtil sommeren 1992, hvor den blev nedsat med 4%, for høj i forhold til den rente, der normalt beregnes af "møllelån", hvorfor indklagede bør yde en rentekompensation.
Indklagede har anført, at klagerne hurtigt burde have bemærket fejlen vedrørende opkrævning af låneydelsen. At der var tale om en fejl fremgik ikke blot af årsopgørelsen, men også af udskrifterne på plankontoen, ligesom fejlen må have været direkte mærkbar i klagernes daglige økonomi. Klagerne rejste ikke krav om økonomisk kompensation i foråret 1988, hvor fejlen blev rettet, og har derfor ved passivitet afskåret sig fra nu at gøre et krav gældende. Klagernes lån er et blankolån, og lånets rente har fulgt den generelle udvikling i renten på lån af tilsvarende art. Indklagede har ikke ved lånets etablering eller senere haft et særligt låneprodukt til finansiering af mølleandele. Indklagede nedskrev renten kulancemæssigt pr. juli 1992 som en løsning på problemerne vedrørende lånet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det lægges til grund, at den opståede fejl blev opdaget i 1988, uden at klagerne dengang gjorde indsigelse mod, at lånet fortsatte på uændrede vilkår. Klagerne findes ved først at indgive klage mod indklagede i anledning af fejlen ca. 5 år efter, at den blev opdaget, at have udvist en sådan passivitet, at klagen allerede af den grund ikke kan tages til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.