Afgørelse

Indfrielse af lån. Morarenter. Rådgiveransvar.

Klageren ønskede at omlægge sit lån til det indklagede realkreditinstitut og samtidig optage supplerende lån til en ombygning af hans ejendom. Klageren opsagde den 21. november 2003 det gamle lån til pariindfrielse pr. 1. januar 2004. Instituttet fremsendte samme dag en bekræftelse på opsigelsen, hvoraf det fremgik, at indfrielsesbeløbet skulle være instituttet i hænde senet den 30. december 2003, og at der ved for sen betaling ville påløbe morarenter med 1,4 pct. pr. påbegyndt måned. Indklagede udarbejdede i december 2003 et lånetilbud til klageren vedrørende låneomlægning og tillægslån, som han fik udleveret på et møde, og som samtidig sammen med opsigelsesbekræftelsen blev sendt til klagerens pengeinstitut. Det fremgik af tilbudet, at det gamle lån tidligere var opsagt til den 1. januar 2004. I januar fremsendte instituttet en erindringsmeddelelse til klageren på indfrielsesbeløbet, inklusive morarente på 11.018 kr. Instituttet fremsendte ligeledes i januar 2004 et nyt lånetilbud til klagerens pengeinstitut vedrørende en ”ren” låneomlægning. Låneomlægningen blev gennemført den 20. februar 2004 på grundlag af en tinglysningsgaranti fra klagerens pengeinstitut. I forbindelse med indfrielsen af det gamle lån blev klageren afkrævet morarente med 22.036 kr. Klageren protesterede efterfølgende over morarentetilskrivningen med henvisning til, at han ikke var orienteret om sidste rettidige indfrielsesdato og konsekvenserne af for sen betaling, ligesom hans pengeinstitut ikke havde været orienteret om opsigelsen af det gamle lån. Instituttet fastholdt, at der var givet såvel klageren som hans pengeinstitut de relevante oplysninger.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle nedsætte det krævede morarentebeløb. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til klagerens opsigelse af det gamle lån den 21. november 2003 og til instituttets bekræftelse heraf med angivelse af sidste rettidige betalingsdag og konsekvenserne ved for sen betaling samt til oplysningerne i lånetilbudet om låneopsigelsen. Nævnet fandt, at klageren herved havde fået klare og utvetydige oplysninger om indfrielsestidspunktet for det oprindelige lån og retsvirkningerne af for sen betaling, og da der ikke var fremkommet yderligere oplysninger, der gav grundlag for helt eller delvis at fritage klageren for de opkrævede morarenter, frifandt Nævnet realkreditinstituttet. Nævnet bemærkede afslutningsvis, at Nævnet alene kunne behandle klagen over realkreditinstituttet, og at Nævnet således ikke kunne tage stilling til, om der i forløbet var noget at bebrejde klagerens pengeinstitut.