Ankenævnets Sekretariats afvisning af klage vedrørende ejendomskøb foretaget af et anpartsselskab og afvisning af omlægning af realkreditlån.
| Sagsnummer: | 573/2021 |
| Dato: | 21-03-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Bjarke Svejstrup, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Ankenævnets Sekretariats afvisning af klage vedrørende ejendomskøb foretaget af et anpartsselskab og afvisning af omlægning af realkreditlån. |
| Indklagede: | Sparekassen Danmark af 1871 (tidligere Dronninglund Sparekasse) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende ejendomskøb foretaget af et anpartsselskab og afvisning af omlægning af realkreditlån.
Sagens omstændigheder
Klageren var medejer af et anpartsselskab og var kunde i Dronninglund Sparekasse (nu Sparekassen Danmark af 1871).
Klageren havde en udlejningsejendom og en privat ejendom med et realkreditlån.
I oktober 2014 købte anpartsselskabet en ejendom (ejendom 1) med henblik på udlejning.
I april 2018 købte anpartsselskabet endnu en ejendom (ejendom 2) med henblik på udlejning.
Sparekassen ydede finansiering til anpartsselskabet til brug for købet af ejendommene. Begge ejendomme var på overtagelsestidspunktet belånt med afdragsfrie lån hos et realkreditinstitut, og blandt andre klageren påtog sig selvskyldnerkaution for lånene.
I forbindelse med at sparekassen ydede finansiering til anpartsselskabet tegnede klageren en livsforsikring.
I juni 2021 blev lånet i ejendom 1 indfriet.
I oktober 2021 blev lånet i ejendom 2 indfriet.
Klageren har oplyst, at han har opsagt sin livsforsikring.
I et udateret brev til banken klagede klageren blandt andet over, at sparekassen afviste at omlægge hans private realkreditlån.
Den 12. december 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at sparekassen skal betale erstatning og give ham en undskyldning.
Til støtte for sin påstand anførte klageren blandt andet, at sparekassen overtalte ham og hans bekendte til at overtage ejendomme med dårlige vilkår. I forbindelse med at anpartsselskabet købte ejendommene, gav sparekassen dem ikke relevante oplysninger, herunder information om årlige indbetalinger til udlejernes investeringsfond samt forsikringsforhold, hvilket den burde have gjort.
Klageren anførte videre, at han i forbindelse med, at sparekassen ydede finansiering til anpartsselskabet, uretmæssigt blev pålagt at tegne en livsforsikring. Yderligere burde sparekassen ikke have afvist at konvertere lånene i erhvervsejendommene til billigere realkreditlån. Klageren anførte også, at sparekassen ikke burde have afvist at omlægge hans private realkreditlån.
Ankenævnets sekretariat afviste klagen ved et brev af 14. december 2021 til klageren. Afvisningen skete med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4, da Sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold. Sekretariatet anførte blandt andet:
”Af sagen fremgår, at klagen vedrører forhold mellem et anpartsselskab og Sparekassen Danmark af 1871. Det er fast praksis i Ankenævnet, at klager fra selskaber afvises som erhvervsmæssige. På den baggrund og efter klagens karakter er der efter vores opfattelse ingen tvivl om, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.”
Den 10. januar 2022 indbragte klageren Sekretariatets afvisning for Ankenævnet. Sekretariatet indhentede sparekassens kommentarer til afvisningsspørgsmålet.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at klagen realitetsbehandles.
Sparekassen Danmark har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at klagen ikke adskiller sig fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.
Den behandling han og hans bekendte har fået af sparekassen kunne lige så godt være sket i privat regi, så der burde ikke være mulighed for en afvisning på det grundlag.
Sparekassens adfærd gik ikke alene ud over situationen med erhvervsejendommene, men også ud over hans private situation.
Sparekassen Danmark af 1871 har anført, at klagen bør afvises.
Det er fast praksis i Ankenævnet, at klager fra selskaber afvises som erhvervsmæssige. Klageren er medejer af og direktør i anpartsselskabet. Anpartsselskabet ejede de omtalte ejendomme og var debitor på lånene. Klagen vedrører således forhold mellem anpartsselskabet, som er en selvstændig juridisk person, og sparekassen, og af den årsag skal sagen afvises.
Det forhold, at klageren har været psykisk påvirket og presset som følge af kundeforholdet mellem anpartsselskabet og sparekassen, bevirker ikke, at klagen angår private kundeforhold. Det forhold, at klageren har stillet sikkerhed for anpartsselskabet, herunder kaution, ændrer heller ikke herpå.
Klageren klager over, at han blev pålagt at tegne en livsforsikring i forbindelse med, at sparekassen ydede finansiering til anpartsselskabet. Klagen angår i det væsentligste forhold mellem anpartsselskabet og sparekassen, hvorfor klagen i sin helhed skal afvises. Alternativt falder klagen uden for nævnets kompetence efter § 5, stk. 3, nr. 2, i Ankenævnets vedtægter.
Klageren er utilfreds med sparekassens kreditvurdering af ham og med sparekassens afvisning af at yde ham et større realkreditlån. Klagen angår i det væsentligste forhold mellem anpartsselskabet og sparekassen. På denne baggrund skal sagen i sin helhed afvises. Såfremt denne del af klagen ikke skal afvises, beror det på sparekassens egen afgørelse, om den ønsker at imødekomme en kreditansøgning. Ankenævnet kan ikke efterprøve eller tilsidesætte dens kreditvurdering af klageren.
Ankenævnets bemærkninger
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, kan klager fra erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage om et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 4.
Klageren og et anpartsselskab, som klageren var medejer af, var kunder i Dronninglund Sparekasse, nu Sparekassen Danmark af 1871.
Hovedparten af klagen vedrører krav om erstatning og en undskyldning i relation til anpartsselskabets køb af to ejendomme. Kravet er begrundet i, at klageren skulle tegne en livsforsikring i forbindelse med finansieringen af anpartsselskabets ejendomskøb, at sparekassen manglede at afgive oplysninger om udlejernes investeringsfond samt forsikringsforhold, og at sparekassen afviste at konvertere lån i erhvervsejendommene.
Ankenævnet finder, at denne del af klagen vedrører et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage over et privat kundeforhold, og som derfor ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.
For så vidt angår denne del af klagen tiltræder Ankenævnet derfor Sekretariatets afvisning i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.
I forhold til påstanden vedrørende sparekassens afslag på at medvirke til at omlægge realkreditlån i klagerens private ejendom finder Ankenævnet, at afvisningspåstanden ikke tages til følge. Den del af klagen udsættes derfor til behandling i realiteten, i første omgang på et indlæg herom fra indklagedes side.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører tegning af forsikring i forbindelse med finansieringen af anpartsselskabets ejendomskøb, spørgsmål vedrørende oplysninger om udlejernes investeringsfond samt forsikringsforhold og afslag fra sparekassen på at konvertere lån i erhvervsejendommene.
Den del af klagen, der vedrører sparekassens afslag på at medvirke til at omlægge realkreditlån i klagerens private ejendom, udsættes til behandling i realiteten, i første omgang på et indlæg herom fra indklagedes side.