Tvist om, hvorvidt rådgivning vedrørende kurssikring var fyldestgørende.
| Sagsnummer: | 10 /1996 |
| Dato: | 16-09-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Tvist om, hvorvidt rådgivning vedrørende kurssikring var fyldestgørende. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klagerne orienterede primo 1994 indklagedes Borup afdeling om, at de havde til hensigt at sælge deres faste ejendom, da de ikke mente længere at have økonomisk mulighed for at blive boende i ejendommen. Indklagede havde til sikkerhed for et engagement med klagerne pant i et ejerpantebrev i ejendommen.
Af et af klagernes ejendomsmægler udarbejdet salgsbudget af 21. februar 1994 fremgår, at ejendommen ved en salgssum på 610.000 kr., som skulle finansieres ved en udbetaling på 100.000 kr., kontantlån på 485.000 kr. samt sælgerpantebrev på 25.000 kr., ikke ville give fuld dækning til engagementet med indklagede, idet der ville være et underskud på ca. 33.000 kr. Af salgsbudgettet fremgik (fortrykt), at beregningen var anslået og udarbejdet på grundlag af "de p.t. oplyste kurser", ligesom det var "afhængigt af kursniveauet på salgs- og indfrielsestidspunktet."
Ved købsaftale af 14. marts 1994 solgte klagerne ejendommen for 610.000 kr., som skulle finansieres i overensstemmelse med det i salgsbudgettet anførte. Købsaftalen indeholdt en reguleringsbestemmelse, hvorefter købesummen skulle reguleres, såfremt de årlige prioritetsydelser efter lånets hjemtagelse blev forøget med mere en 500 kr., dog minimum 2% af de beregnede årlige ydelser. Kontantlånet var baseret på 6% obligationer, og den forudsatte kurs var 88,70.
Den 18. april 1994 fremsendte Nykredit tilbud til den medvirkende ejendomsmægler på det forudsatte kontantlån. I lånetilbudet var kursen angivet til 83,65.
Den 25. april 1994 afholdtes møde i indklagedes afdeling med deltagelse af klagerne. Klagerne underskrev i denne forbindelse en kreditkontrakt/omprioriteringsaftale, hvorefter indklagede skulle hjemtage Nykredit-lånet. I kontraktens fortrykte vilkår er bl.a. anført: "Vi er orienteret om mulighederne for at indgå aftale om sikring af fast låneprovenu og/eller fast indfrielsesbeløb." Indklagede har oplyst, at klagerne på mødet efter sædvanlig praksis blev orienteret om muligheden for at kurssikre, herunder om den positive/negative indvirkning på provenuet, som en kurssikring ville have. Klagerne har anført, at de ikke blev rådgivet om kursrisikoen, herunder heller ikke om, hvilket beløb de allerede på dette tidspunkt som følge af det stedfundne kursfald havde mistet i forhold til salgsbudgettets provenuberegning.
Klagerne underskrev ved mødet den 25. april 1994 yderligere ejerskiftelånspantebrev til Nykredit. Pantebrevet blev af indklagede den 5. maj 1994 fremsendt til tinglysning, hvorfra det blev modtaget retur den 24. s.m. Den 31. s.m. fremsendte indklagede ejerskiftelånet til udbetaling, hvorefter lånet udbetaltes den 6. juni 1994.
Efter handlens gennemførelse var klagernes gæld til indklagede nedbragt til ca. 95.000 kr.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar, idet man på mødet den 25. april 1994 på et tidspunkt, hvor kurserne var for kraftigt nedadgående, ikke orienterede dem om, hvilket beløb de allerede havde mistet sammenholdt med salgsbudgettet. Havde indklagede orienteret dem om, at de da allerede havde mistet et provenu i størrelsesordenen 15 - 20.000 kr., ville de have sørget for at sikre sig mod at tabe yderligere ved at kurssikre. Hertil kommer, at indklagede ikke ekspederede dokumenterne tilstrækkeligt hurtigt særlig henset til den da gældende kursudvikling.
Indklagede har anført, at klagerne på mødet den 25. april 1994 blev orienteret om muligheden for at kurssikre, om fordele og ulemper herved, samt om, at kurssikring ville koste 600 kr. Klagerne traf herefter beslutning om ikke at kurssikre. Af den underskrevne omprioriteringsaftale fremgår, at klagerne blev orienteret om muligheden for at kurssikre. Endvidere fremgik det af salgsbudgettet, at det var kurserne på budgettets beregningstidspunkt, som var lagt til grund.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at klagerne på mødet den 25. april 1994 blev orienteret om muligheden for kurssikring af ejerskiftelånet på 485.000 kr., og der findes efter det foreliggende ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagedes rådgivning, herunder orientering om den hidtidige kursudvikling, har været mangelfuld.
Indklagedes ekspeditionstider i forbindelse med fremsendelsen af pantebrevet til tinglysning og fremsendelsen af udbetalingsanmodningen til kreditforeningen er ikke af en sådan længde, at indklagede kan anses at have udvist forsømmelighed i denne henseende.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.