Afgørelse

Indsigelse mod afvisning af akkord og endelig opgørelse af restgæld

Sagsnummer:	418/2023
Dato:	28-02-2024
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Christina Bryanth Konge, Karin Sønderbæk og Morten Bruun Pedersen.
Klageemne:	Akkord - afslag Udlån - hæftelse
Ledetekst:	Indsigelse mod afvisning af akkord og endelig opgørelse af restgæld
Indklagede:	Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod afvisning af akkord og endelig opgørelse af restgæld.

Sagens omstændigheder

Klageren optog i 2006 et valutalån på 525.000 EUR i pengeinstitut P til brug for køb af en vindmølle i Tyskland.

Klageren har oplyst, at han siden finanskrisen i 2008 havde svært ved at overholde sine afdrag på vindmøllen til pengeinstitut P, og at hans kundeportefølje, herunder hans valutalån på 525.000 EUR i forbindelse med pengeinstitut P’s konkurs i 2009, blev overtaget af Nordea Danmark.

Banken har oplyst, at klagerens valutalån udløb den 31. december 2015, og at det blev indfriet med 3.574.758,82 DKK over konto -545.

Klageren har fremlagt en korrespondance mellem ham og banken fra perioden 21. juni 2015 til 23. februar 2016. Det fremgår blandt andet af denne, at klageren og banken drøftede forskellige muligheder for at indgå en aftale om frivillig akkord, herunder ved, at klageren betalte banken 700.000 DKK samt 1.500 DKK pr. måned i fem år. Dette var dog ikke muligt, da klageren ikke kunne få solgt sin vindmølle. Klageren foreslog banken at indgå en aftale om akkord ved betaling af 200.000 DKK, hvilket banken afviste. Banken meddelte herefter klageren, at den ville iværksætte en rykkerprocedure og overdrage sagen til dens inkassoafdeling.

Den 15. november 2016 indgik banken og klageren et frivilligt forlig, hvori klageren erkendte at skylde banken 3.717.738,35 DKK. Af det frivillige forlig fremgår herudover, at forliget kunne bruges som udlægsgrundlag, at gælden var forfalden til betaling, og at klageren var bekendt med, at den samlede forfaldne restgæld kunne inddrives tvangsmæssigt. Herudover fremgår, at den samlede restgæld fra den 8. november 2016 blev forrentet med bankens rentesats for misligholdte fordringer, som for tiden var 19,50 % om året.

Banken har oplyst, at klageren og banken i februar 2017 fortsatte drøftelserne om indgåelse af en aftale om frivillig akkord. Banken har endvidere oplyst, at den ikke ønskede at indgå en aftale om frivillig akkord, før klagerens ejendom var solgt, hvilket klageren ikke var indstillet på. Banken har oplyst, at der i stedet blev aftalt en afdragsordning, hvor klageren skulle betale 3.000 DKK pr. måned, og hvor banken fik pant i klagerens andel af ejendommens friværdi på 500.000 DKK, hvilket klageren accepterede.

Den 24. marts 2017 fik banken tinglyst et udlæg i klagerens andel af ejendommen på 502.790 DKK.

Banken har oplyst, at klagerens gældssag i april 2019 overgik til inkassovirksomhed L.  

Den 22. december 2020 meddelte inkassovirksomhed L klageren, at der var konstateret en fejl i opgørelsen af nogle kunders gæld, hvorfor den var i færd med at gennemgå klagerens gældssag vedrørende konto -545. Inkassovirksomhed L meddelte klageren, at han ville blive kompenseret, hvis den fandt fejl, og at klageren kunne forvente, at banken var færdig med gennemgangen i juni 2021.

Banken har oplyst, at banken den 14. juni 2021 nedskrev klagerens gæld med 142.979,73 DKK svarende til påløbne renter, så restgælden svarede til restgælden på tidspunktet for indfrielsen af valutalånet den 31. december 2015, da den havde konstateret fejl i sit gældsinddrivelsessystem, hvorved klagerens gæld var blevet opgjort forkert.

Ved brev af 31. oktober 2021 meddelte inkassovirksomhed L, at der var konstateret en fejl i opgørelsen af klagerens gæld på konto -545. Inkassovirksomhed L meddelte klageren, at gælden pr. d.d. kunne opgøres således:

”…

Krav pr. 08-11-2016              DKK                 3.574.758,82

Rente 15,75 % pr. år            DKK                 2.418.130,33

….

Øvrige omkostninger             2.790,00

Skyldige omkostninger i alt   DKK                 2.790,00

Indbetalinger i alt                  DKK                                    0,00           

…”

Klageren har fremlagt en e-mailkorrespondance med inkassovirksomhed L af 9.-17. januar 2023. Af denne fremgår blandt andet, at banken havde meddelt inkassovirksomhed L, at den ikke ønskede at tilbyde klageren en midlertidig betalingsaftale, men at sagen ville blive indbragt for fogedretten, da banken ønskede at opnå yderligere sikkerheder for kravet.

Klageren har fremlagt en e-mailkorrespondance med inkassovirksomhed L af 5.-8. maj 2023. Af denne fremgår blandt andet, at klageren meddelte inkassovirksomhed L, at han tidligere havde fremlagt forslag til frivillige akkord, og anmodede inkassovirksomhed L om at oplyse, om den var interesseret i at afslutte gældssagen ved betaling af et beløb til fuld og endelig afgørelse. Inkassovirksomhed L svarede klageren, at den ønskede at gennemføre sagen i fogedretten.

Klageren har oplyst, at han blev indkaldt til et fogedretsmøde den 26. juni 2023, men at indkaldelsen blev aflyst den 2. juni 2023. Banken har oplyst, at årsagen til aflysningen var, at den havde konstateret nye potentielle fejl i bankens gældsinddrivelsessystem, som kunne have betydning for klagerens gældssag, hvorfor yderligere undersøgelser var nødvendige, inden den kunne fortsætte gældsopkrævningen.

Ved brev af juni 2023 meddelte banken klageren, at den fortsat var i gang med at undersøge, hvorvidt der var fejl i opgørelsen af hans gæld på konto -545, hvorfor banken tilbagekaldte sagen fra fogedretten.

Parternes påstande

Den 13. juli 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal give ham en fuld og endelig afgørelse på hans gældssag.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han i flere år har været en kastebold i bankens og inkassovirksomhed L’s spil, hvorfor han gerne ville have en fuld og endelig afgørelse på sin gældssag.

Han har flere gange tidligere forsøgt at finde en mindelig løsning ved at fremlægge forslag til frivillig akkord, men hverken banken eller inkassovirksomhed L ønskede at acceptere eller foreslå en løsning. Han havde også solgt alle sine private ting for at kunne opnå likviditet til at få en aftale.

Banken har foreslået, at han skulle betale mere om måneden, hvilket han ikke havde råd til. Herudover har banken fremsendt en udregningsmetode for gældssanering, som han skulle følge, men den var mangelfuld, da det fremgik af den, at han skulle afdrage med 1.700 DKK om måneden, hvilket var 3.000 DKK mindre, end han allerede betalte. Banken holder fast i, at hans ejendom skal sælges, selvom han selv ved salget af ejendommen ikke vil kunne indfri sin gæld, eftersom hans hustru ejer halvdelen af huset, og ikke har noget med hans udestående at gøre.

Han havde håbet på, at der endelig ville komme en afgørelse, da banken indkaldte ham til møde ved fogedretten, men så trak banken indkaldelsen tilbage. Det kan ikke være rigtigt, at han ikke kan få en dialog med banken om en løsning, men at banken samtidig gør, som der passer den. Det er i strid med god inkassoskik, at sagen har varet i mere end 10 år.

Det er helt urimeligt, at banken eller inkassovirksomhed L ikke er imødekommende over for en aftale, men i stedet kaster ham rundt i sine systemer uden respekt for ham som person. Det var hårdt for hans psykiske helbred, at han hvert år ikke vidste, hvor han stod. Det var hårdt for hans familie og ham, at han hvert år blev trukket igennem systemerne.

Det er åbenlyst, at han aldrig kommer til at kunne betale sin gæld, da han ikke står til at kunne arve mere end 200-300.000 DKK, når hans fader en dag går bort.

Nordea Danmark har anført, at den er berettiget til at indstille inddrivelsen af klagerens misligholdte gæld, og at klageren ikke kan kræve en endelig afgørelse af sin gældssag.

Det er ubestridt, at klageren har et misligholdt gældsforhold til banken. Banken og inkassovirksomhed L har haft en meget omfattende dialog med klageren og løbende afdækket mulighederne for en akkord. Ud fra en gennemgang af klagerens økonomi og klagerens manglende salg sin ejendom, er banken ikke indstillet på at acceptere den af klageren tilbudte akkord.

Banken indstillede i juni 2023 inddrivelsen af klagerens gældssag, da banken fortsat undersøgte, hvorvidt sagen var opgjort korrekt. Indstillingen af gældsinddrivelsen skete med henblik på at iagttage god inkassoskik i henhold til Inkassolovens § 9, da banken ønskede at sikre, at klagerens gæld var opgjort korrekt.

Banken og inkassovirksomhed L har løbende orienteret klageren om de konstaterede fejl i bankens gældsinddrivelsessystem.

Tilbagekaldelsen af fogedretssagen er ikke kommet klageren til skade, og klageren har ikke lidt et tab som følge heraf.

Klageren må afvente bankens gennemgang af klagerens misligholdte gæld, idet banken behandler sagen så hurtigt som muligt.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren optog i 2006 et valutalån på 525.000 EUR i pengeinstitut P til brug for køb af en vindmølle i Tyskland.

Klageren har oplyst, at han siden finanskrisen i 2008 havde svært ved at overholde sine afdrag på vindmøllen til pengeinstitut P, og at hans kundeportefølje, herunder hans valutalån på 525.000 EUR i forbindelse med pengeinstitut P’s konkurs i 2009, blev overtaget af Nordea Danmark.

Banken har oplyst, at klagerens valutalån udløb den 31. december 2015, og at det blev indfriet med 3.574.758,82 DKK over kontonummer -545.

Den 15. november 2016 indgik banken og klageren et frivilligt forlig, hvori klageren erkendte at skylde banken 3.717.738,35 DKK. Af det frivillige forlig fremgår herudover, at forliget kunne bruges som udlægsgrundlag, at gælden var forfalden til betaling, og at klageren var bekendt med, at den samlede forfaldne restgæld kunne inddrives tvangsmæssigt. Herudover fremgår, at den samlede restgæld fra den 8. november 2016 blev forrentet med bankens rentesats for misligholdte fordringer, som for tiden var 19,50 % om året.

Banken nedskrev den 14. juni 2021 klagerens gæld med 142.979,73 DKK svarende til påløbne renter, så restgælden svarede til restgælden på tidspunktet for indfrielsen af valutalånet den 31. december 2015, da den havde konstateret fejl i sit gældsinddrivelsessystem, hvorved klagerens gæld var blevet opgjort forkert.

Klageren og banken har i hele forløbet forsøgt at finde en løsning på gældssagen ved en frivillig akkord, men dette har ikke været muligt.

Klageren har oplyst, at han blev indkaldt til et fogedretsmøde den 26. juni 2023, men at indkaldelsen den 2. juni 2023 blev aflyst, da banken havde konstateret nye potentielle fejl i sit gældsinddrivelsessystem, som kunne have betydning for klagerens gældssag.

Klageren har nedlagt påstand om, at Ankenævnet skal pålægge Nordea Danmark at give ham en fuld og endelig afgørelse på hans gældssag.

Ankenævnet finder, at det beror på bankens egen kreditmæssige afgørelse, om den vil acceptere en akkordordning. Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkord.  

Ankenævnet finder, at klageren må afvente bankens gennemgang af hans misligholdte gæld, idet banken har oplyst, at den behandler sagen så hurtigt som muligt.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.