Afgørelse

Betingelser for frigivelse af indskud på aftalekonto før bindingsperiodens udløb.

Medhold klager

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens ønske om frigivelse af indskud på en aftalekonto hos indklagede før bindingsperiodens udløb.

Sagens omstændigheder.

Klageren havde i april måned 2001 et indestående hos indklagede på en aftalekonto, hvis bindingsperiode udløb den 25. april 2001.

Den 25. april 2001 blev bindingsperioden for aftalekontoen, hvorpå der indestod 863.000 kr., forlænget til udløb den 5. september 2001. Rentesatsen var aftalt til 4,5% p.a.

Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med forlængelsen spurgte, om hun kunne hæve fra aftalekontoen før bindingsperiodens udløb, hvilket man umiddelbart benægtede. Senere samme dag kontaktede en medarbejder dog klageren og meddelte, at i tilfælde af, at aftalekontoen ønskedes frigivet før bindingsperiodens udløb, kunne det ske mod beregning af dekort svarende til, at kontohaver opnåede en rente på en almindelig anfordringskonto. Det blev samtidig meddelt, at ophævelse før udløb undtagelsesvis kunne ske, hvis der efter indklagedes opfattelse forelå en "særlig grund", uden at det nærmere blev drøftet, hvad der skulle forstås herved. Herefter blev indskuddet på aftalekontoen bundet for en ny periode.

Klageren har anført, at hun ved forlængelsen af bindingsperioden for aftalekontoen ønskede oplyst, om der var mulighed for en ophævelse før udløb. Efterfølgende blev hun orienteret om, at der skulle beregnes en dekort ved en førtidig ophævelse.

Ved skrivelse af 30. maj 2001 meddelte indklagede klageren under henvisning til dennes forespørgsel om betingelser for ophævelse af aftalekonti:

"Indskud på aftalekonti er bundet til den aftalte udløbsdato. Ophævelse før udløb kan kun ske, hvis der er en særlig grund til det. Der beregnes en dekort, der svarer til forskellen mellem den aftalte rentesats og rentesatsen for indskud på anfordring af hele kontoens saldo i den forløbne periode."

Parternes påstande.

Klageren har den 6. juni 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at frigivelse af aftalekontoen kunne ske alene mod beregning af dekort.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at ved indgåelsen af aftalen om forlængelse den 25. april 2001 blev det oplyst, at beløbet kunne udbetales fra kontoen, før bindingsperioden udløb, men mod beregning af en dekort.

Hun blev senere bekendt med, at et andet pengeinstitut tilbød en rente på 5,01% og kontaktede indklagede om en ophævelse af aftalekontoen. Dette afviste indklagede med, at der tillige skulle foreligge "tvingende grunde".

Hvis hun ved bindingsperiodens forlængelse havde fået oplysning om, at der skulle foreligge "særlige grunde" for, at en ophævelse kunne finde sted, har det formodningen imod sig, at hun ikke havde anmodet om at få oplyst, hvilke særlige grunde der var tale om.

Da hun ikke var bekendt med, at der skulle foreligge særlige grunde, var det vanskeligt at gøre indsigelse herimod.

Der er således tale om, at der er indgået en aftale, hvor indklagede ved aftalens indgåelse ikke har gjort hende bekendt med samtlige konsekvenser af denne.

Indklagede har anført, at klageren den 25. april 2001 indgik aftale med indklagede om forlængelse af aftalekonto, således at bindingsperioden udløb den 5. september 2001.

Indskuddet på kontoen var således bundet til dennes udløb.

Det må have stået klageren klart, at der ikke kunne ske ophævelse før bindingsperiodens udløb, og at en eventuel ophævelse før udløb ikke kunne ske uden beregning af en dekort.

Det blev meddelt klageren, at ophævelse før aftaleperiodens udløb undtagelsesvis kunne ske, hvis der efter indklagedes opfattelse var en "særlig grund" hertil. Eventuel bedre rentesats i et andet pengeinstitut er dog ikke en tilstrækkelig grund til, at ophævelse kan ske.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er ubestridt, at klageren i forbindelse med forlængelsen af aftalekontoen den 25. april 2001 forespurgte om eventuelle betingelser for at ophæve kontoen, før bindingsperioden udløb.

Ankenævnet finder, at indklagede, der efter det oplyste tillader ophævelse efter en konkret vurdering og mod betaling af rentedekort, burde have sikret sig bevis for, at klageren fik meddelt skriftligt, under hvilke betingelser aftalekontoen ville kunne ophæves. Da dette ikke er sket, lægger Ankenævnet klagerens oplysninger til grund om, at frigivelse kunne ske alene mod beregning af en dekort.

Som følge heraf

Indklagede bør anerkende, at klagerens aftalekonto, hvis bindingsperiode udløb den 5. september 2001, af klageren kunne kræves frigivet alene mod beregning af dekort. Klagegebyret tilbagebetales klageren.