Nedskrivning.
| Sagsnummer: | 149/1992 |
| Dato: | 12-08-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kassekredit - nedskrivning af maksimum
|
| Ledetekst: | Nedskrivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I januar 1991 modtog indklagede underretning om, at en ejendom tilhørende klageren var sat til salg. Indklagede havde til sikkerhed for klagerens engagement med indklagede håndpant i to ejerpantebreve med pant i ejendommen. Indklagede har oplyst, at klageren da havde et bevilget overtræk på en konto, som forlængedes ad flere gange, senest 60.000 kr. gældende til 1. maj 1991. På dette tidspunkt etableredes en egentlig kassekredit på 60.000 kr. i henhold til kreditaftale underskrevet af klageren den 28. maj 1991. Af denne fremgår, at aftale om afvikling skulle drøftes den 1. juni 1992.
Den 10. juli 1991 modtog indklagede meddelelse fra Diskontobanken, Næstved, om, at restprovenuet ved salget af klagerens ejendom oplyst til ca. 100.000 kr. ville blive fremsendt til indklagede, når beløbet blev frigivet, dog under forudsætning af at ejendommen blev relakseret af ejerpantebrevene. Den 10. september 1991 fremsendte indklagede ejerpantebrevene til aflysning.
Den 25. oktober 1991 fremsendte indklagede en posteringsoversigt over kassekreditten til klageren. På denne var med maskinskrift tilføjet:
"Det er aftalt, at (indklagede) modtager kr. 75.000,00 af provenuet ved salget af Deres ejendom.
I.h.t. aftale af d.d. bedes De venligst komme med forslag til nedbringelse af restsaldoen på ovennævnte konto, idet maksimum på ovennævnte kredit samtidig med provenuets modtagelse nedskrives til kr. 0,00. Maksimum nedskrives til kr. 0,00 i konsekvens af, at det af Dem stillede pant i Deres solgte ejendom aflyses mod at en del af provenuet tilstilles banken til delvis nedbringelse af Deres engagement.".
Klageren bestrider, at nævnte aftale er indgået med indklagede.
Den 12. december 1991 modtog indklagede 68.152,83 kr. udgørende klagerens provenue vedrørende den solgte ejendom. Beløbet krediteredes kassekreditten, hvis saldo herefter var 16.933,65 kr. (negativ). På kontoudskrift pr. 31. december 1991 vedrørende kassekreditten er en fortrykt rubrik om kontoens maksimum ikke udfyldt. Tilsvarende gælder for efterfølgende kontoudskrifter.
Ved skrivelse af 22. januar 1992 anmodede indklagede klageren om at indbetale kassekredittens saldo på 25.745,39 kr.
Den 30. januar 1992 indgik klagerens løn med 12.510 kr. på kontoen, hvorefter saldoen var 13.235,39 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 4. februar 1992 fremsendte indklagede til klageren et checkhæfte til klagerens kassekredit, idet kredittens saldo på 16.420,39 (negativ) samtidig oplystes.
Ved meddelelse af 6. februar 1992 til klageren oplyste indklagede, at man havde returneret en af klageren udstedt check trukket på kassekreditten på 9.780 kr. Gebyr herfor, 250 kr. blev samtidig debiteret kontoen.
Ved skrivelse af 21. februar 1992 til klageren meddelte indklagede, at kreditten udviste et overtræk på 16.670,39 kr., som klageren anmodedes om at indbetale. Rykkergebyr 250 kr. debiteredes samtidig kontoen.
Ved skrivelse af 25. februar 1992 til klageren meddelte indklagede, at man stillede sig uforstående overfor, hvorfor klageren fortsat udstedte check, uagtet at overtrækket skulle inddækkes, ligesom klageren opfordredes til at kontakte indklagede med henblik på at indgå aftale om afvikling af overtrækket.
Ved skrivelse af 12. marts 1992 til klageren bekræftede indklagede en aftale om, at kassekredittens saldo blev tillagt et andet lån, som klageren har hos indklagede. Lånedokument fremsendtes samtidig til underskrift. Klageren returnerede lånedokumentet i underskrevet stand, idet han gjorde opmærksom på, at aftalen var indgået under protest.
Ved klageskema af 5. marts 1992 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genoprette kassekreditten på 60.000 kr. samt at godtgøre opkrævede gebyrer.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det var aftalt, at kassekreditten skulle genforhandles 1. juni 1992. Klageren har aldrig indgået aftale om afvikling af kassekreditten. Det blev blot nævnt, at overskuddet vedrørende salget af klagerens ejendom i Hellerup skulle indgå på kassekreditten hos indklagede. Indklagedes afvisning af klagerens check primo februar 1992 bragte klageren i stor forlegenhed vedrørende betaling af husleje og andre faste udgifter. Han måtte således låne beløb hos venner.
Indklagede har anført, at det ved salget af ejendommen i Hellerup blev stillet indklagede i udsigt, at ca. 100.000 kr. ville tilgå indklagede, hvorefter kreditten ville være indfriet. Indklagede har erkendt, at flere af aftalerne med klageren er truffet mundtligt, hvorfor disse ikke yderligere kan dokumenteres.
Ankenævnets bemærkninger.
Ankenævnet lægger ved sagens afgørelse til grund, at det mellem parterne var aftalt, at provenuet ved salget af klagerens ejendom skulle anvendes til nedbringelse af klagerens kassekredit hos indklagede, og at kredittens maksimum herefter kunne nedskrives til 0,00 kr.
Den 4. februar 1992, på hvilket tidspunkt kredittens saldo var 16.640,39 kr. (negativ), fremsendte indklagede til klageren et nyt checkhæfte til kassekreditten. Ankenævnet finder, at klageren herefter med føje måtte kunne gå ud fra, at han havde adgang til at udnytte kreditten, og indklagede har derfor været uberettiget til at afvise den af klageren udstedte check på 9.780 kr., ligesom debitering af gebyret på 250 kr. herfor samt det senere rykkergebyr på 250 kr. har været uberettiget.
Det følger af det anførte, at indklagede bør godtgøre klageren de nævnte gebyrer, som nedenfor bestemt, hvorimod Ankenævnet ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at genoprette kassekreditten påny for klageren.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger kreditere klagerens lån hos indklagede med 250 kr. med valør 6. februar 1992 og 250 kr. med valør 21. februar 1992. Klagen tages ikke iøvrigt til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.