Begrænset kaution.
| Sagsnummer: | 43/1991 |
| Dato: | 02-07-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Begrænset kaution. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev af 9. december 1987 ydede indklagede en forhøjelse på 32.000 kr. på et lån, således at hovedstolen herefter udgjorde 45.518,31 kr. Den månedlige ydelse, hvormed lånet skulle afvikles, forhøjedes samtidigt fra 300 kr. til 800 kr., som skulle hæves på debitors løbende konto i afdelingen.
Til sikkerhed for lånet kautionerede klageren ved underskrift på gældsbrevet som selvskyldnerkautionist "for skadesløs opfyldelse af samtlige låntagers forpligtelser ifølge dette gældsbrev." Umiddelbart før denne almindelige bestemmelse om kaution er anført: "Kautionisten hæfter for de rangsidste kr. 32.000". I gældsbrevet var endvidere umiddelbart over klagerens underskrift anført: "Det beløb, som jeg som kautionist kan komme til at tilsvare [indklagede], kan ikke overstige kr. 32.000 kr. skriver
Ved check af 9. december 1987 udstedt til klageren udbetaltes 28.000 kr. af låneprovenuet.
I januar 1988 anmeldte klageren overfor indklagede sekundær håndpant i et ejerpantebrev på 140.000 kr. i debitors ejendom. Pantebrevet var primært håndpantsat til indklagede. I forbindelse med, at debitor ønskede at sælge den pantsatte ejendom, gav klageren i september 1989 tilladelse til, at hans sekundære panteret yderligere respekterede en udlægskonto til betaling af ejendomsskatter, terminsydelser m.v. Det lykkedes imidlertid ikke at sælge ejendommen i fri handel, og ejendommen blev solgt på tvangsauktion den 4. september 1990. Hverken klageren eller indklagede afgav bud på auktionen. Klageren havde fået meddelelse om tvangsauktionen ved skrivelse af 4. juli 1990, og ved skrivelse af 17. juli 1990 gjorde indklagede kautionsforpligtelsen gældende overfor klageren. Den 24. september 1990 indbetalte klageren 32.000 kr. i henhold til kautionsforpligtelsen.
Indklagede havde ved skrivelse af 17. september 1990 overfor klageren oplyst, at ydelserne på det kautionssikrede lån var betalt rettidigt til og med den 1. juni 1990, og at restgælden pr. skrivelsens dato androg 39.903,60 kr. Ved skrivelse af 4. februar 1991 har indklagede afvist klagerens anmodning om kontoudtog over debitors løbende konto, hvorfra de månedlige ydelser på kautionslånet blev debiteret. Af afskrift af kontooversigter udarbejdet til brug for klagesagen fremgår, at der i 1988 er betalt ydelser med 9.600 kr., i 1989 med 8.800 kr. og i 1. halvår af 1990 med 4.800 kr. Indklagede har i denne forbindelse oplyst, at man har tilladt, at ydelsen for december 1989 ikke blev betalt.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale de 32.000 kr. med tillæg af renter fra den 25. september 1990.
Indklagede har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb, dog maksimalt 3.500 kr.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det ikke fremgår af lånedokumentet, at den forhøjelse af ydelsen med 500 kr., der aftaltes i forbindelse med forhøjelsen af lånet, ikke skulle afskrives på den del af lånet, for hvilken klageren hæftede, men i stedet skulle afskrives på den første del af lånet. Klageren finder, at det ikke kan være korrekt, når kautionsforpligtelsen ikke er formindsket i tiden fra lånets stiftelse, til kautionen blev gjort gældende. Klageren er endvidere af den formodning, at kautionslånet er misligholdt på et tidligere tidspunkt end oplyst af indklagede, uden at klageren har faet meddelelse herom. Det har dog ikke været muligt at få indklagede til at dokumentere, fra hvilket tidspunkt lånet er misligholdt. Klageren accepterede, at hans sekundære panteret i ejerpantebrevet respekterede en udlægskonto, da han gik ud fra, at indklagede ville finansiere udgifterne til ejendommen, indtil denne var solgt. Klageren blev derfor overrasket, da han i juli 1990 modtog besked fra indklagede om, at ejendommen skulle på tvangsauktion. Indklagede har ikke oplyst, hvorfor det ikke var muligt at sælge ejendommen i fri handel, og klageren finder, at indklagede - der var bekendt med, at klageren selv er ejendomsmægler - burde have rettet henvendelse til ham, således at han havde haft mulighed for at sælge ejendommen i fri handel. Klageren bød ikke på tvangsauktionen, da han af en medarbejder hos indklagede havde faet oplyst, at indklagede ville byde. Klageren bestrider endvidere, at han skulle have haft indsigt i debitors økonomi og således var bekendt med lånets misligholdelse.
Indklagede har til støtte for den principale påstand anført, at der var tale om kaution delvis for det hele, dvs. at kautionisten hæftede fuldt ud, så længe gælden i hovedforholdet oversteg kautionistens hæftelse. Kautionisten har løbende fået underretning om mellemværendet med debitor og har således udmærket været klar over debitors økonomiske situation. Forhøjelsen af lånet med de anførte 32.000 kr. skete med henblik på sanering af debitors økonomi. Det var en klar forudsætning for forhøjelsen af lånet, at klager påtog sig kaution for hele lånet, dog begrænset til 32.000 kr., og at den forhøjede ydelse fra 300 kr. til 800 kr. forlods blev anvendt til hurtigere afvikling af den usikrede del.
Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede anført, at det erkendes, at der er en vis uklarhed ved udformningen af kautionen. Da lånet er nedbragt med ca. 5.600 kr. fra tidspunktet for forhøjelsen til indfrielsen af kautionen, er indklagede subsidiært indstillet på at godtgøre klageren 5/8 heraf eller 3.500 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Bestemmelsen i gældsbrevet om, at klageren hæftede for de rangsidste 32.000 kr., indebærer, at klageren ikke med føje har kunnet gå ud fra, at hans kautionsforpligtelse blev reduceret, før gælden var nedbragt til under 32.000 kr. Det forhold, at indklagede har givet debitor henstand med betalingen af ydelsen for december 1989, kan under de foreliggende omstændigheder ikke antages at have forøget klagerens tab.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.