Indlån, udlån. Gebyr, overførsel af konti til andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 353/1989 |
| Dato: | 16-02-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Lis Frisenette, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
|
| Ledetekst: | Indlån, udlån. Gebyr, overførsel af konti til andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I august 1989 overførte indklagedes Strandmarks afdeling på baggrund af en begæring fra Den Danske Bank 3 indlånskonti og 1 udlånskonto tilhørende klageren. Ved overførslen blev klagerens ene indlånskonto debiteret 200 kr.
Klageren har indbragt denne gebyropkrævning for Ankenævnet med påstand om, at det opkrævede gebyr tilbageføres.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun på intet tidspunkt har fået oplysning om, at indklagede kræver gebyr for transaktioner som de omhandlede. Direkte adspurgt om hjemlen til det opkrævede gebyr henviste afdelingen alene til bagsiden af en folder, der ikke var umiddelbart tilgængelig for kunderne, hvorpå var anført: "Hvis De ønsker oplysning om andre af bankens priser, er De naturligvis altid velkommen til at kontakte os", hvilket ikke kan anses tilstrækkeligt.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at man i efteråret 1987 indførte gebyrbetaling for transaktioner som de omhandlede, således at betaling for flytning af konti til andet pengeinstitut udgør 200 kr. pr. udlån/kredit og 15 kr. pr. indlånskonto, dog højest 200 kr. pr. kunde. Gebyrerne må betragtes som brugerbetaling for ressourcebelastende transaktioner uden indtjeningsgrundlag. De er fastsat på basis af kalkulationer over de gennemsnitlige omkostninger, hvorved der for udlånenes vedkommende er taget hensyn til arbejdet med udfærdigelse af transportpåtegninger på panthaverdeklarationer og lignende.
Juridisk har betalingerne baggrund i indklagedes almindelige forretningsbetingelser, hvori indklagedes kunder er blevet gjort bekendt med, at oplysninger om gebyrberegning m.v. gives efter anmodning. Dette fremgår af rentetavlerne, som er ophængt i alle indklagedes afdelinger. Skiltningsbekendtgørelsen omfatter efter indklagedes opfattelse ikke betalinger af denne art.
På Ankenævnets forespørgsel har indklagede oplyst, at den beregnede betaling i den aktuelle sag skal dække de meromkostninger, indklagede havde ved overførsel af 4 konti til et andet pengeinstitut, set i forhold til kundens egen ophævelse af kontiene. Meromkostningerne var: skrivning af individuelt formuleret overførselsbrev til det nye pengeinstitut, udfærdigelse af mellemregningsbilag på bankens nettotilgodehavende, porto, formularer/blanketter og det ekstraarbejde inklusive kontrolfunktioner, som de nævnte arbejdsopgaver påførte indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Peter Blok, Bjørn Bogason og Ole Simonsen - udtaler:
Klageren måtte påregne, at indklagede ville kræve betaling for det med overførselen af kontiene til Den Danske Bank forbundne arbejde, og det findes ikke at kunne kritiseres, at indklagede kræver betaling i form af standardgebyrer. Herefter, og da indklagedes standardgebyrer findes at være af rimelig størrelse, stemmer disse medlemmer for, at klagen ikke tages til følge.
To medlemmer - Lis Frisenette og Per Møgelvang-Hansen - udtaler:
Vi lægger til grund, at indklagede ikke inden debiteringen af de omhandlede gebyrer havde underrettet klageren om, at man beregner sig gebyr for flytning af konti til andet pengeinstitut.
Da klageren anmodede indklagede om at overføre de på de omhandlede indlånskonti indestående beløb til et andet pengeinstitut, findes hun imidlertid at have måttet være forberedt på, at indklagede ville beregne sig gebyr til dækning af sine omkostninger herved. Vi anser det for tvivlsomt, om et pengeinstituts omkostninger ved at overføre en kundes indestående beløb normalt påvirkes af, om kunden har en eller flere konti, men finder ikke tilstrækkeligt holdepunkt for at anse det i denne sag beregnede gebyr på 15 kr. pr. indlånskonto for urimeligt. Vi er derfor enige i, at klagen ikke kan tages til følge for så vidt angår de omtvistede gebyrer for overførsel af beløb fra klagernes indlånskonti.
De omkostninger, som overførsel af udlån og kreditter fra et pengeinstitut til et andet påfører det afgivende pengeinstitut, synes ikke i almindelighed at adskille sig klart fra de omkostninger, pengeinstituttet påføres ved "normal" (ikke gebyrbelagt) indfrielse og ophør af sådanne konti; de eventuelle meromkostninger synes normalt ikke at være væsentlige. Under hensyn hertil finder vi ikke, at klageren, der som nævnt ikke var underrettet om indklagedes gebyrregler, måtte påregne, at indklagedes effektuering af hendes anmodning om flytning af udlån var gebyrbelagt. Endvidere finder vi det urimeligt, at et pengeinstitut beregner sig gebyr alene for modtagelse af et beløb til indfrielse af udlån. Vi stemmer derfor for at give klageren medhold på dette punkt.
Der afsiges vedrørende spørgsmålet om gebyret vedrørende klagerens udlånskonto kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.