Ophævelse af pantebrevshandel.
| Sagsnummer: | 8a/1988 |
| Dato: | 04-11-1988 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Pantebreve - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Ophævelse af pantebrevshandel. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 21. marts 1986 tilbød indklagedes likviditetsområde klageren, at hun kunne købe ugaranterede pantebreve i fast ejendom til en samlet kursværdi af 7 mio. kr. Af skrivelsen fremgår, at de omhandlede pantebreve var placeret indenfor 95% af handelsværdien, at pantebrevene var tinglyst i parcel-, række- og kædehuse samt ejerlejligheder og sommerhuse, at de kunne være med almindelig omprioriteringsklausul samt klausuler i forbindelse med om- og/eller tilbygning, og at der ikke var tinglyst udlæg i de pågældende ejendomme.
Den 15. april 1986 betalte klageren købesummen for de af købet omfattede 167 pantebreve, i alt ca. 7,4 mio. kr., hvorefter pantebrevene blev leveret.
Ved skrivelse af 17. marts 1987 til indklagede meddelte klagerens advokat, at klageren hævede handelen. Baggrunden herfor var, at klageren efter at have konstateret, at der forud for handelen var tinglyst udlæg i en af de pantsatte ejendomme, ved telefonisk forespørgsel til indklagedes pantebrevsafdeling havde fået oplyst, at man ikke forud for handelen havde undersøgt, om der var tinglyst udlæg i de pågældende ejendomme.
Under den fortsatte brevveksling med klagerens advokat bestred pantebrevsafdelingen, at den indgåede handel kunne hæves, men erklærede at acceptere tilbageførsel af pantebreve, der ikke opfyldte leveringsaftalens kriterier. Pantebrevsafdelingen oplyste videre, at man havde undersøgt såvel tingbøgerne som Ribers Kreditinformation, men at dette var sket telefonisk/on line, hvorfor dokumentation for de fremskaffede oplysninger ikke kunne gives.
Herefter fastholdt klageren ved skrivelse af 18. april 1987 overfor indklagede at ville hæve handelen.
Ved skrivelser af 1. og 25. maj 1987 afviste indklagede, at klageren kunne hæve den indgåede handel, men garanterede, at man uden udgift for klageren ville tage pantebreve tilbage, som var placeret i ejendomme, hvori det efterfølgende viste sig, at der i tidsrummet fra indklagedes telefoniske undersøgelse af tingbogen og til leveringsdatoen var tinglyst udlæg.
Ved skrivelse af 22. juni 1987 reklamerede klageren påny til indklagedes pantebrevsafdeling over den indgåede handel, idet hun anførte, at hun nu var stødt på et pantebrev, hvis rykningsklausuler efter hendes opfattelse var videregående end angivet af indklagede i tilbuddet af marts 1986, og som gjorde, at pantebrevet dels faldt i værdi, dels blev vanskeligere omsætteligt.
Ved skrivelse af 25. juni 1987 anførte indklagedes pantebrevsafdeling, at de i tilbuddet af marts 1986 nævnte klausuler indebar, at pantebrevene skulle kunne rykke for foretagne forbedringer, som ville kunne belånes fuldt ud uden dokumentation og uden krav om værdiforøgelse. Ved skrivelse af 27. juni 1987 bestred klageren den af pantebrevsafdelingen anlagte fortolkning af de i tilbuddet nævnte klausuler.
Efter yderligere korrespondance mellem klageren og indklagede vedrørende forståelsen af de nævnte klausuler tilbød indklagede ved skrivelse af 30. juli 1987 at tilbagetage 13 specificerede pantebreve med klausuler, som efter klagerens opfattelse var videregående end de i tilbuddet nævnte. Det var dog en betingelse for indklagedes tilbud, at klageren herefter afstod fra at reklamere over klausuler som de omtvistede.
Klageren ønskede ikke at acceptere dette tilbud, som indklagede herefter tilbagekaldte.
Ved skrivelse af 9. december 1987 udtalte Tilsynet med Banker og Sparekasser (nu Finanstilsynet), til hvem klageren havde indbragt sagen, at afgørelsen af de af klageren rejste klagepunkter over banken indebærer en aftalefortolkning og bevisvurdering, som tilsynet ikke var i stand til at foretage, hvorfor sagen måtte henvises til afgørelse ved domstolene. Tilsynet bemærkede dog for så vidt angår det pantebrev, hvor der på den faste ejendom var tinglyst udlæg, at man under henvisning til, at banken havde købt pantebrevet retur ikke fandt grundlag for at antage, at banken havde handlet i strid med Bank- og Sparekasselovens § 1, stk. 6.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet og har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hende tab på tvangsauktioner indtil dato vedrørende den leverede pantebrevsportefølje, at indklagede tilbagebetaler hende et beløb svarende til 10% af købesummen for groft aftalebrud, for overtagelse af fremtidige risici for fejlleverede pantebreve samt rentetab, i alt ca. 850.000 kr., samt endelig, at indklagede betaler erstatning for følgevirkningerne.
Indklagede, der har nedlagt påstand om frifindelse, har henvist til den mellem parterne stedfundne korrespondance og til skrivelse af 9. december 1987 fra Tilsynet med Banker og Sparekasser.
Ankenævnets bemærkninger:
Uanset, om der måtte foreligge andre pantebreve end dem, indklagede allerede har tilbagekøbt, som ikke opfylder bestemmelserne i leveringsaftalen r kan dette ikke begrunde, at det som påstået af klageren pålægges indklagede at betale erstatning vedrørende pantebrevsporteføljen som helhed uden nærmere dokumentation for tabet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.