Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Budgetkonto - Modregning.

Sagsnummer: 377 /1994
Dato: 09-03-1995
Ankenævn: Peter Blok, Niels Busk, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Budgetkonto - modregning
Modregning - budgetkonto
Ledetekst: Budgetkonto - Modregning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 15. april 1994 foretog indklagede modregning i klager A's budgetkonto, idet der fra denne hævedes 13.500 kr. til delvis dækning af klagerens forfaldne kautionsforpligtelse overfor indklagede. Kautionsforpligtelsen vedrørte et anpartsselskab, som klager A havde drevet sammen med en anden, og som var erklæret konkurs.

Indklagede havde ved skrivelse af 3. august 1993 opsagt sit engagement med anpartsselskabet på grund af misligholdelse og ved skrivelse af samme dag gjort klager A's kautionsforpligtelse, der var på godt 300.000 kr., gældende.

Den 5. april 1994 havde der været møde i fogedretten, hvorunder indklagede havde gjort udlæg i en række genstande tilhørende klager A. Efter det oplyste havde denne under mødet tilbudt en afdragsordning.

Klager B, der er klager A's samlever, har gjort gældende, at budgetkontoen tilhører hende og klager A i fællesskab. Kontoen føres alene i klager A's navn.

Af kontoudtog for budgetkontoen omfattende perioden 1. oktober 1992 - 18. maj 1994 fremgår bl.a., at der frem til medio juli 1993 overførtes 3.300 kr. ca. hver 14. dag; herefter nedsattes overførselsbeløbet til 3.000 kr. I perioden er yderligere indsat 6.000 kr. den 6. september 1993, medens der den 12. januar og 10. maj 1993 er hævet henholdsvis 7.000 kr. og 6.000 kr. Fra kontoen er foretaget betaling af husleje månedligt med ca. 4.000 kr., ligesom der løbende er hævet beløb til betaling af telefon, A-kassekontingent m.v. Pr. 31. december 1993 var saldoen 13.679 kr.

Efter modregningen den 15. april 1994 var kontoens indestående 60 kr. Der blev overført 3.000 kr. til kontoen den 21. april 1994 og den 5. maj 1994. Sidstnævnte dato er betalt husleje med 4.110 kr., og den 13. maj er betalt en telefonregning på 692 kr.

Indklagede har udarbejdet et rekonstrueret budget for perioden april 1994 til marts 1995 baseret på aftalte overførsler til og fra kontoen. Dette budget viser et opsparet overskud i perioden på ca. 22.100 kr.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de 13.500 kr. til budgetkontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at der ikke kan modregnes i indeståendet på en budgetkonto, jf. herved Ankenævnets kendelse 910348.

Indklagede har principalt anført, at en tilkendegivelse om, at et indestående skal anvendes til betaling af faste udgifter, ikke er til hinder for modregning. En begrænsning af den almindelige modregningsadgang må forudsætte lovhjemmel eller aftale. En anerkendelse af "øremærkningssynspunktet" ville medføre, at et pengeinstitut ikke kunne modregne i en budgetkonto, hvor en kunde havde tilmeldt betalinger af betydelig størrelse. I en normal situation, hvor en kunde overholder sine forpligtelser, foretager et pengeinstitut ikke en vurdering af de betalinger, der tilmeldes kontoen. Synspunktet ville tillige medføre en forskelsbehandling i forhold til kunder, der selv vælger at administrere betalinger ved hjælp af checks eller dankort på en almindelig konto. Et pengeinstituts forpligtelse til at gennemføre betalinger i forbindelse med betalingsservice forudsætter dækning på kontoen, og det bør være uden betydning, om den manglende dækning skyldes kundens egne forhold eller en modregning foretaget af pengeinstituttet. Det er endvidere urimeligt at udelukke modregning i en situation, hvor kunden - som i det foreliggende tilfælde - selv har disponeret over indeståendet ved hævning af beløb fra kontoen til andre formål.

Indklagede har subsidiært anført, at modregningen i hvert fald i det foreliggende tilfælde var retmæssig, idet der var tale om et overskud i forhold til de budgetterede betalinger på kontoen. Indklagede har i denne forbindelse henvist til det rekonstruerede betalingsforløb. Der er således ikke trangsbenificiebetragtninger at tage hensyn til i den foreliggende sag.

Ankenævnets bemærkninger:

Da den omhandlede budgetkonto er blevet ført alene i klager A's navn, og da der ikke foreligger nærmere oplysninger om klager B's indbetalinger til kontoen og indklagedes kendskab hertil, findes det af klagerne anførte om, at der var tale om en fælles konto, ikke at kunne tillægges betydning.

Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at det indestående på budgetkontoen, i hvilket indklagede den 15. april 1994 foretog modregning, havde karakter af en opsparing til fri rådighed, idet de betalinger til husleje m.v., som indklagede efter aftale skulle foretage fra kontoen, kunne dækkes af de aftalte fremtidige indbetalinger til kontoen. Under disse omstændigheder findes indklagedes modregning ikke at kunne anses for uberettiget.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.