Afgørelse

Spærring af provenu ved salg af ejendom tilhørende to tidligere samlevere.

Sagsnummer:	269 /2006
Dato:	21-12-2006
Ankenævn:	John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Erik Sevaldsen
Klageemne:	Skødedeponeringskonto - frigivelse
Ledetekst:	Spærring af provenu ved salg af ejendom tilhørende to tidligere samlevere.
Indklagede:	Kongsted Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes spærring af provenuet ved salget af en ejendom ejet af to tidligere samlevere.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes daværende samlever, S, ejede en fast ejendom. Parret var kunder hos indklagede.

I forbindelse med ophævelsen af samlivet underskrev klageren og S i maj 2006 følgende aftale:

"Vedr. kassekredit i [indklagede] kontonr. -117 samt lånenr. -1636

Det er aftalt mellem [S] cpr. … samt [klageren] cpr. … at [S's] kassekredit skal anvendes som mellemregningskonto vedr. [parrets ejendom] til at betale alle fælles udgifter vedr. [parrets ejendom] i perioden fra den 08.03.06 og indtil huset bliver solgt.

Der kan i denne forbindelse trækkes på kassekreditten op til kr. 100.000 efter at dette kreditmaks. Er nået deles alle udgifter vedr. [parrets ejendom]. [S] disponerer selv over restbeløbet på kr. 50.000 på kassekreditten.

Det er endvidere aftalt, at [klageren] optager lån stort 50.000 med sikkerhed i ejerpantebrev i ejendommen [parrets ejendom].

Efter salg indfries begge ovenstående lån i alt maks. 200.000 via overskuddet fra salget hvorefter resterende provenu af salget deles 50/50 via ejendomsmægler eller [indklagede]."

Parrets ejendom blev solgt med overtagelse 1. august 2006 i henhold til købsaftale underskrevet af klageren og S den 10. juli 2006. Købesummen var 1,7 mio. kr., hvoraf 1.620.000 kr. blev deponeret hos indklagede.

Klageren og S underskrev medio juli 2006 kreditaftale med indklagede vedrørende en sagskonto med en kredit på 210.000 kr. til brug for indfrielser af indestående lån m.v. i forbindelse med salget af ejendommen.

Ved skrivelse af 22. august 2006 rettede klagerens daværende advokat henvendelse til indklagede. Advokaten anførte, at det var klagerens opfattelse, at hun skulle modtage 200.000 kr. forud for ligedeling af restprovenuet i forbindelse med salget af ejendommen. Advokaten anmodede om, at indklagede foranledigede, at 200.000 kr. forlods blev fremsendt til klageren, subsidiært at beløbet blev deponeret, indtil det ved dom/forlig var fastslået, hvem der var berettiget til beløbet.

Ved skrivelse af 28. s.m. til advokaten anførte indklagede, at når køberen meddelte, at den deponerede købesum kunne frigives, ville denne blive overført til sagskontoen, der så kunne gøres op. Provenuet af sagskontoen ville blive indsat på en spærret konto, der kunne frigives, når klageren og S var enige om fordelingen af beløbet.

Ved skrivelse af 17. september 2006 meddelte køberens repræsentant, der berigtigede ejendomshandlen, at skødet vedrørende ejendommen var lyst uden retsanmærkninger, hvorfor det hos indklagede deponerede beløb kunne frigives med undtagelse af 10.000 kr., der skulle tilbageholdes, indtil refusionsopgørelse var godkendt.

Den 19. september 2006 opgjorde indklagede sagskontoen med et provenu på 313.998,52 kr., som blev overført til en spærret konto. Ved skrivelser af samme dato orienterede indklagede klagerens advokat og S's advokat herom. Indklagede gentog i skrivelserne, at der ikke ville blive udbetalt beløb til nogen af parterne, for­inden indklagede modtog skriftlig accept om beløbets fordeling.

Ved skrivelse af 3. november 2006 anmodede klageren indklagede om at oplyse, hvilket beløb der indestod til fordeling mellem hende og S. Klageren anførte, at hun var i færd med at skifte advokat, samt at hun var bekendt med, at indklagede som hovedregel havde pligt til at udbetale halvdelen af provenuet til hende, såfremt der ikke var modkrav til hinder herfor. Klageren anmodede indklagede om at tage kontakt til S med henblik på at opnå dennes samtykke.

Under en e-mail korrespondance den 5. - 6. november 2006 anførte klageren, at indklagedes nægtelse af at udbetale det deponerede beløb var i strid med deponeringslovens § 4, idet der forelå en fordelingsaftale mellem hende og S.

Den 7. november 2006 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Indklagede har anført, at man den 8. november 2006 via en telefax fra klagerens nye advokat modtog kopi af aftalen indgået i maj 2006 mellem klageren og S. Man havde ikke forinden haft kendskab til aftalen.

Ved skrivelse af 9. november 2006 meddelte klagerens nye advokat indklagede, at han havde forstået, at klageren og S var enige om, at provenuet indestående hos indklagede skulle frigives i overensstemmelse med parternes aftale fra maj 2006. Advokaten anmodede om, at klageren øjeblikkeligt modtog 50 % af det indestående beløb.

Ved telefaxskrivelse af 10. november 2006 fremsendte klagerens advokat til indklagede kopi af en skrivelse af 9. s.m. fra S's advokat, hvoraf fremgik, at der tilkom klageren 99.447,95 kr. af indeståendet hos indklagede med forbehold om regulering i forbindelse med en verserende retssag med et VVS-firma om et beløb på 45.437,26 kr. Klagerens advokat anmodede med henvisning hertil indklagede om at frigive 99.320,63 kr. samt yderligere 45.437,26 kr., idet klageren påtog sig den fulde risiko vedrørende retssagen. Advokaten vedlagde samtidig skrivelse sendt samme dag til S's advokat, hvoraf fremgik, at klageren kunne acceptere den fremsendte opgørelse, dog at klageren påtog sig det fulde ansvar og risiko vedrørende retssagen, således at klagerens andel af det samlede provenu blev forhøjet med beløbet på 45.437,26 kr.

Ved skrivelse af 10. november 2006 meddelte indklagede klagerens advokat, at man fortsat ikke fandt betingelserne til stede for at frigive beløbet hos indklagede.

Ved skrivelse af 13. november 2006 meddelte klagerens advokat indklagede, at der var enighed mellem parterne om, at klageren i hvert fald skulle have udbetalt 99.320,63 kr. For så vidt angik beløbet på 45.437,26 kr. anmodede advokaten om, at beløbet blev tilbageholdt, idet klageren havde påtaget sig risikoen vedrørende retssagen og ville holde S skadefri herfor.

Af en e-mail af 13. november 2006 fra S's advokat til klagerens advokat, hvoraf indklagede modtog kopi, fremgår, at S var "villig til at medvirke til fordeling efter mit tidligere fremsendte udkast, når retssagen er afsluttet og sagsøger betalt, jf. min mail af den 9. ds., hvor jeg anførte: "Der tages forbehold om reguleringer i forbindelse med retssagen med [VVS-firmaet] og mellemregningen vedrørende Nykredit ejerskifteforsikring."

Ved telefaxmeddelelse af 13. november 2006 meddelte indklagede klagerens advokat, at man havde modtaget mail fra S's advokat, hvoraf fremgik, at S fortsat ikke var enig i alle punkter i forbindelse med frigivelsen af midler, hvorfor beløbet fortsat var deponeret.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede omgående skal udbetale hendes andel af det hos indklagede deponerede beløb.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hendes advokat ved skrivelsen af 22. august 2006 anmodede om, at beløbet fra ejendomshandelen eventuelt skulle deponeres. Indklagede har tilsyneladende deponeret beløbet, men bør - når hun frafalder begæringen om deponering - frigive beløbet.

Frigivelse kan ske i overensstemmelse med hendes og S' aftale fra maj 2006 samt den senere korrespondance mellem hendes advokat og S' advokat.

Indklagede har i hele forløbet været afvisende over for hendes henvendelser. Hun har haft svært ved at få kontoudskrifter, ligesom indklagede ikke har orienteret hende om bevægelser på deponeringskontoen.

Indklagede har gennem hele forløbet foretrukket sin egen kunde S, der har fået indfriet sin kassekredit fra provenuet, uden at hun er blevet orienteret herom.

Indklagede må efter deponeringslovens § 4 være forpligtet til at udbetale kontoens inde­stående.

Indklagede har forsøgt at nægte at notere transporter i hendes andel af provenuet.

Indklagede har anført, at der ikke foreligger enighed mellem klageren og S om fordeling af provenuet fra salget af parternes ejendom.

Beløbet henstår derfor på spærret konto/deponeringskonto med klageren og S som kontohavere.

Indklagede modtog først i november 2006 kopi af parternes aftale fra maj 2006.

Med hensyn til spørgsmålet om notering af transport i provenuet meddelte indklagede i første omgang, at notering ikke var mulig, men har efterfølgende indvilget heri.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede afslog i august måned 2006 klagerens daværende advokats anmodning om udbetaling af forlods 200.000 kr. til klageren af provenuet fra salget af klagerens og S' ejendom. Ankenævnet finder, at afslaget var berettiget, da der ikke forelå fuld klarhed om fordelingen af beløbet mellem klageren og S.

Klagerens henvendelse af 3. november 2006 til indklagede må forstås som en ny anmodning om udbetaling af provenuet. Heller ikke på dette tidspunkt var det over for indklagede dokumenteret, at S havde givet tilsagn om udbetaling og fordeling af beløbet fra ejendomshandelen.

Efter at indklagede var gjort bekendt med indholdet af parternes aftale fra maj 2006, anmodede klagerens nye advokat ved skrivelse af 9. november 2006 om udbetaling af halvdelen af provenuet til klageren, idet advokaten anførte, at han havde forstået, at klageren og S var enige om, at provenuet kunne frigives i overensstemmelse med aftalen fra maj 2006. Ankenævnet finder ikke, at det kan kritiseres, at indklagede undlod at imødekomme anmodningen under hensyn til formuleringen af parternes aftale fra maj 2006.

Ved skrivelsen af 10. november 2006 fra klagerens advokat, anmodede denne om udbetaling af 99.447,95 kr. til klageren og henviste til en skrivelse af 9. s.m. fra S' advokat, hvoraf det fremgik, at der tilkom klageren dette beløb, men med forbehold om regulering som følge af en verserende retssag og mellemregning vedrørende ejerskifteforsikring. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at indklagede undlod at udbetale noget beløb under hensyn til det i skrivelsen anførte forbehold vedrørende en retssag.

Ved skrivelsen af 13. november 2006 fra klagerens advokat blev det oplyst, at der var enighed parterne imellem om, at klageren skulle have udbetalt i hvert fald 99.320,63 kr. Beløbet på 45.437,26 kr. vedrørende retssagen skulle tilbageholdes. Samme dag blev indklagede bekendt med en mail fra S' advokat til klagerens advokat, hvoraf fremgik, at S var villig til at medvirke til fordeling i overensstemmelse med det tidligere fremsendte udkast, når den omhandlede retssag var afsluttet og sagsøger betalt. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at indklagede på baggrund af indholdet af mailen fra S' advokat undlod at udbetale noget beløb, idet der fortsat ikke forelå fuld klarhed om fordelingen af beløbet mellem klageren og S.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.