Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for tidligere samlevers erhvervskredit

Sagsnummer: 550 /2011
Dato: 26-09-2012
Ankenævn: Vibeke Rønne, Hans Daugaard, Karin Duerlund, Maria Hyldahl og Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Indsigelse mod hæftelse for tidligere samlevers erhvervskredit
Indklagede: Andelskassen Nordøstjylland
Øvrige oplysninger: IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om at blive frigjort for hæftelse for hendes tidligere samlevers erhvervskredit.

Sagens omstændigheder

I december 2008 flyttede klageren sammen med M. I foråret 2009 blev klageren medejer af M’s hus. I den forbindelse blev hun meddebitor på et boliglån på ca. 310.000 kr.

M drev en virksomhed som selvstændig murer. Virksomheden havde en driftskredit hos Andelskassen Nordøstjylland. Andelskassen har oplyst, at parret også anvendte driftskreditten til finansiering af familiens almindelige leveomkostninger, hvilket klageren har bestridt. Andelskassen har oplyst, at murervirksomheden lukkede pr. 1.
januar 2011 og at driftskreditten i den forbindelse skulle omlægges til et privatlån.

Den 22. februar 2011 var klageren sammen med M til møde i andelskassen, hvor hun sammen med M underskrev et gældsbrev vedrørende et "privatlån" på 285.000 kr. Parret underskrev samtidig et gældsbrev vedrørende deres boliglån, som havde en hovedstol på 310.000 kr. samt et gældsbrev vedrørende en byggekredit med en hovedstol på 40.000 kr.

I april 2011 ophørte samlivet mellem klageren og M.

Andelskassen har oplyst, at byggekreditten efterfølgende blev annulleret i forbindelse med, at klageren og M ophævede deres samliv.

Parternes påstande

Den 12. december 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Andelskassen Nordøstjylland skal frigøre hende for hæftelsen for hendes tidligere samlevers erhvervskredit.

Andelskassen Nordøstjylland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun overtog halvdelen af M’s huslån, da hun flyttede sammen med ham, som led i, at hun overtog halvdelen af M’s hus. Det var helt i orden.

På mødet med andelskassen blev hun narret til også at hæfte for M’s virksomhedsgæld. Det er i strid med almindelig god pengeinstitutskik. Da hun kom til møde i banken lå der otte sæt dokumenter der skulle underskrives. Hun kunne ikke overskue situationen.

Der var ikke nogen rådgivning fra andelskassens side, men tale om et "fait accompli".

Det er urimeligt og ikke i overensstemmelse med gældende praksis, at et pengeinstitut narrer en ny samlever til at underskrive en anden samlevers virksomhedsgæld til pengeinstituttet.

Driftskreditten har ikke været brugt til leveomkostninger for familien. Hun havde en højere indkomst end M og har aldrig haft mulighed for at kunne hæve på driftskreditten. Den er alene blevet anvendt til firmaudgifter.

Den indgåede aftale er i strid med aftalelovens §§ 33, 36 og 38c, da den er både urimelig og i strid med almindelig redelig handlemåde.

Andelskassen Nordøstjylland har anført, at driftskreditten også blev anvendt til at finansiere familiens almindelige leveomkostninger. Da murervirksomheden ophørte, blev driftskreditten omlagt til et lån på 285.000 kr.

Klageren har været med til at forbruge og nyde godt af, at familiens leveomkostninger blev finansieret via træk på driftskreditten. Det var derfor også naturligt, at klageren i forbindelse med murerforretningens ophør og omlægning af driftskreditten til et privatlån også blev meddebitor på lånet.

Klageren er ikke på nogen måde blevet narret til at underskrive lånet. Hun underskrev det sammen med lånedokumenterne for boliglånet og byggelånet. Indholdet af alle tre lån blev gennemgået og forklaret for klageren inden hun underskrev dokumenterne.

Klageren har således underskrevet lånedokumentet vedrørende privatlånet på et fuldt ud oplyst og informeret grundlag.

Hun var således fuldt ud klar over, hvad hun skrev under på og konsekvenserne heraf.

Klageren har ikke på nogen måde dokumenteret sin påstand, som i øvrigt forudsætter en bevisførelse, der ikke kan ske for nævnet.

Det bestrides, at der er grundlag for at frigive klageren som debitor på lånet.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren underskrev den 22. februar 2011 et gældsbrev, hvor hun sammen med M etablerede et privatlån på 285.000 kr. Låneprovenuet blev anvendt til indfrielse af M’s driftskredit, idet han havde lukket sin virksomhed.

Det følger af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle virksomheder, at pengeinstituttet skal yde rådgivning af egen drift, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor. Andelskassen har derfor pligt til at rådgive klageren om konsekvenserne af, at hun påtog sig at hæfte som meddebitor for kreditten, herunder om at hun ikke var forpligtet til at underskrive som meddebitor.

Klageren har anført, at andelskassen ikke gav hende rådgivning forud for, at hun underskrev som meddebitor, og at hun ikke kunne overskue situationen. Andelskassen har anført, at klageren underskrev lånedokumentet på et fuldt ud oplyst og informeret grundlag, og at det også var naturligt, at klageren underskrev som meddebitor, da driftskreditten tillige havde været anvendt til at dække leveomkostninger.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Maria Hyldahl og Hans Daugaard – udtaler:

Andelskassen har ikke anført omstændigheder, der kan begrunde, at etableringen af privatlånet med klageren som meddebitor også skete i klagerens interesse. Dispositionen fremstår således som udelukkende sket i andelskassens interesse. Under hensyn hertil, finder vi, at det påhviler andelskassen at godtgøre, at klageren modtog fyldestgørende rådgivning i forbindelse med privatlånets etablering. Da andelskassen ikke har løftet denne bevisbyrde, finder vi, at andelskassen skal frigøre klageren for hendes hæftelse for privatlånet.

To medlemmer – Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen – udtaler:

Vi finder, at en afgørelse af, om andelskassen gav klageren tilstrækkelig rådgivning på mødet den 22. februar 2011 vil forudsætte en yderligere bevisførelse bl.a. i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Vi finder derfor, at sagen skal afvises i medfør af § 7, stk. 1, i nævnets vedtægter.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Andelskassen Nordøstjylland skal frigøre klageren som meddebitor på privatlånet på 285.000 kr.

Klageren får klagegebyret tilbage.