Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Værdipapirer, afregningskurs.

Sagsnummer: 524 /1990
Dato: 18-03-1991
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Værdipapirer - afregningskurs
Ledetekst: Værdipapirer, afregningskurs.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klagerens datter anmodede onsdag den 5. december 1990 indklagedes Herlev afdeling om at sælge 130 stk. Nordisk Solar B aktier tilhørende klageren. Den 10. december 1990 modtog klageren en afregning fra indklagede, hvorefter de pågældende aktier var solgt til kurs 997,5. Efter at klagerens datter havde henvendt sig i afdelingen den 12. december 1990, modtog klageren en ny afregning, hvorefter aktierne var solgt til kurs 1.000

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at aktierne afregnes til kurs 1100.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at aktiernes kurs på det tidspunkt, hvor hun besluttede sig for at sælge, var 1100. Efter at hun havde modtaget afregningen til kurs 997,5, henvendte hendes datter sig i bl.a. Nationalbanken og erfarede, at den omhandlende aktie ikke var handlet på Fondsbørsen 6.-10. december incl., men at der var budt kurs 1000 den 6. eller 7. december. Da datteren den 12. december 1990 henvendte sig i afdelingen, fik hun oplyst, at indklagede i dette tilfælde var forpligtiget til at afregne til den noterede kurs på 1000. Klageren finder, at indklagede burde havde rådet hende til at limitere kursen, således at aktierne ikke var blevet solgt til en lavere kurs end forventet af klageren.

Indklagede har anført, at klagerens datter ved sin henvendelse i indklagedes Herlev afdeling gav udtryk for, at klageren ikke ønskede at beholde aktierne længere end nødvendigt og ved samme lejlighed gav udtryk for, at provenuet af aktierne skulle anvendes til køb af obligationer. Da aktierne i den følgende periode ikke blev handlet på fondsbørsen, blev aktierne købt til indklagedes egenbeholdning. Ved en fejltagelse blev aktierne afregnet til kurs 997,5 på trods af, at der den 6. eller 7. december 1990 var et bedste bud på kurs 1000. Denne fejltagelse blev efterfølgende rettet, og klageren modtog kurs 1000 for de pågældende aktier. At kurs 1000 var den bedst opnåelige kurs bekræftes af, at aktierne den 11. december 1990 ligeledes blev solgt til kurs 1000 på Fondsbørsen. Aktierne blev således afhændet til bedst opnåelige kurs, og det forhold at den ekspederende medarbejder i afdelingen ikke gjorde klagerens datter opmærksom på, at limitering kunne finde sted, kan ikke være erstatningspådragende.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må efter det oplyste lægges til grund, at indklagede efter den foretagne korrektion har afregnet aktierne til markedskursen. Der er ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar som følge af, at man ikke har rådgivet klageren om mulighederne for limitering.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.