Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til et udenlandsk investeringsfirma.
| Sagsnummer: | 387/2021 |
| Dato: | 19-04-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Karin Sønderbæk, Tina Thygesen, Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til et udenlandsk investeringsfirma. |
| Indklagede: | Frøs Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler til et udenlandsk investeringsfirma.
Sagens omstændigheder
Klagerne H og M var kunder i Frøs Sparekasse.
Sparekassen har oplyst, at H i april 2020 rettede henvendelse til sparekassen vedrørende investering i bitcoins, men at H’s rådgiver i sparekassen frarådede dette.
Klagerne har oplyst, at de i juli 2020 ønskede at investere et mindre beløb i kryptovaluta. De fandt et firma (herefter Firmaet), talte med en manager fra Firmaet og fik et brugernavn og password. Der blev herefter i perioden fra den 3. august til den 21. september 2020 foretaget seks netbankoverførsler på i alt 44.000 EUR, svarende til 328.204 DKK fra klagernes konti i sparekassen:
|
Dato |
Beløb EUR |
Beløb DKK |
|
03-08-2020 |
1.000,00 |
7.459 |
|
13-08-2020 |
9.500,00 |
70.872 |
|
14-08-2020 |
9.500,00 |
70.868 |
|
17-08-2020 |
19.000,00 |
141.738 |
|
18-09-2020 |
2.500,00 |
18.633 |
|
21-09-2020 |
2.500,00 |
18.634 |
Klagerne har oplyst, at de aftalte med Firmaet, at hvis de overførte 1.000 EUR, ville Firmaet lægge 500 EUR oveni til et samlet startbeløb på 1.500 EUR. De overførte herefter 1.000 EUR den 3. august 2020. Den 12. august 2020 overtalte Firmaet dem til at investere 9.500 EUR. Den 13. august 2020 ønskede de at trække overførslen på 9.500 EUR tilbage. De efterfølgende overførsler foretog de som led i en tilbagetrækningsprocedure, der resulterede i, at de blev bedraget yderligere af Firmaet.
Den 19. august 2020 kontaktede sparekassen klagerne telefonisk, da sparekassens interne transaktionsovervågning reagerede på overførslerne. Klagerne har oplyst, at de svarede, at pengene var ved at blive tilbageført, hvilket de på daværende tidspunkt troede. Sparekassen har oplyst, at den fra telefonsamtalen blandt andet noterede:
”… M erkender at dumme sig. Ville kun investere 1 tEUR i Bitcoin, men der er nu ovf. 71 tDKK fra [M] – og 220 tDKK fra [H] … De har anmodet udlandet om at få penge retur … Der kommer ikke flere udgående SWIFT, ligesom de er rådet til at være meget påpasselige med ikke at udlevere personlige opl., såsom kort, konto, koder osv.”
Klagerne har oplyst, at Firmaet den 18. september 2020 oplyste, at de ville opnå VIP status, hvis de overførte yderligere 2.500 EUR fra hver af deres konti, hvilket ville lette tilbagebetalingen.
I e-mail af 25. september 2020 frarådede sparekassen klagerne at foretage overførsler til udlandet til investering i bitcoins, da sparekassens interne transaktionsovervågning reagerede på de yderligere udenlandske overførsler.
Klagerne har oplyst, at de i november 2020 konstaterede, at de var blevet udsat for svindel.
Sparekassen har oplyst, at den kontaktede klagerne, da sparekassens interne transaktionsovervågning den 11. marts 2021 reagerede på en udenlandsk transaktion. Klagerne forklarede, at betalingen var til et firma, der hjælper personer, der har været udsat for svindel.
I marts og april 2021 gjorde klagerne indsigelse mod forløbet overfor sparekassen, der afviste indsigelsen.
Parternes påstande
Den 9. september 2021 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Frøs Sparekasse skal anerkende, at den ikke har opfyldt sine lovmæssige forpligtelser. Klagerne har endvidere nedlagt påstand om, at sparekassen skal foranledige det svindlede beløb tilbageført, eller alternativt udbetale beløbet til dem.
Frøs Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at de oprindeligt ønskede at investere for 1.000 EUR i bitcoins. Resten af processen var svindel/bedrageri. Der blev aldrig investeret i bitcoins/kryptovaluta. Den 13. august 2020 ønskede de at trække overførslen på 9.500 EUR tilbage. Herefter startede en omstændelig tilbagetrækningsprocedure, der resulterede i, at de blev bedraget for i alt 44.000 EUR.
Da sparekassen kontaktede dem telefonisk i august 2020, troede de, at pengene var ved at blive tilbageført fra Firmaet. På tidspunktet for sparekassens advarsel i e-mail af 25. september 2020 rykkede de vedholdende Firmaet for tilbagebetaling.
Firmaet er et svindelforetagende. I april 2021 foretog de en kontrol på Firmaets Trading page (skærmbillede) ved anvendelse af deres brugernavn og password. Skærmbillede viste - nøjagtig som i august 2020 - M’s medlemsnummer og ”membership investment” på 46.170 EUR. De har efterfølgende fundet advarsler på nettet mod Firmaet fra tre finanstilsyn/organisationer.
Sparekassen forsømte at opfylde sine lovmæssige forpligtelser til at undersøge baggrunden og formålet med transaktionerne, navnlig sine forpligtelser i hvidvasklovens §§ 10 og 25 og § 3 i bekendtgørelse om politik for sund virksomhedskultur i pengeinstitutter. Hvis sparekassen havde opfyldt sine forpligtelser, kunne bedrageriet være blevet stoppet helt eller delvis.
Sparekassen er i henhold til hvidvasklovens § 10 gennem kundekendskabsprocedurer forpligtet til at vurdere, om usædvanligt store overførsler på mere end 15.000 EUR og pengeoverførsler på mere end 1.000 EUR kunne blive brugt til hvidvask. Sparekassen har ved overførsel til udlandet pligt til indgående at kontrollere mod diverse ”terrorlister”, herunder modtagers navn eller anden identifikation. Sparekassen er i henhold til hvidvasklovens § 25 forpligtet til at undersøge baggrunden for og formålet med alle usædvanligt store transaktioner. Sparekassen forsømte at opfylde disse forpligtelser. Sagen vedrører 44.000 EUR og burde have været undersøgt af sparekassen. Sparekassens transaktionsovervågning reagerede først den 18. august 2020. Sparekassen spurgte ikke ind til, hvem beløbene blev overført til. Det fremgik ikke af bankudskrifterne, hvor pengene endte, hvilket er formålet med hvidvaskloven.
Det fremgår endvidere af § 3 i bekendtgørelse om politik for sund virksomhedskultur i pengeinstitutter m.fl., at politikken skal indeholde principper for, hvordan virksomheden fremmer risikobevidstheden i relation til finansiel lovgivning, hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet og formidle bestyrelsens forventning om, at virksomhedens ledelse og medarbejdere har fokus på disse risici og aktivt medvirker til at forebygge overtrædelse af den finansielle lovgivning og uhensigtsmæssig adfærd. Sparekassen forsømte at opfylde disse forpligtelser.
Frøs Sparekasse har anført, at de omhandlede overførsler skete med klagernes medvirken og samtykke, hvilket klagerne heller ikke har bestridt.
Sparekassen har levet op til de forpligtelser, som sparekassen har efter hvidvasklovgivningen, herunder til at kende sine egne kunder, undersøge visse transaktioner og generel opmærksomhedspligt i forhold til terrorfinansiering og hvidvask.
Sparekassen frarådede flere gange klagerne at investere i bitcoins, både før, under og efter de omhandlede overførsler, første gang i april 2020. Sparekassens interne transaktionsovervågning reagerede på de omtalte overførsler, hvorefter sparekassen rettede henvendelse til klagerne om overførslerne den 19. august og den 25. september 2020. Formålet med henvendelserne var at kende sparekassens egne kunder, som hvidvasklovgivningen foreskriver, og ikke at kende betalingsmodtageren. Klagerne foretog ikke en ulovlig transaktion ved at overføre til Firmaet, hvorfor sparekassen ikke var forpligtet til at foretage sig yderligere.
Bekendtgørelse om politik for sund virksomhedskultur i pengeinstitutter § 3 indeholder alene krav til sparekassens interne politik og er derfor sagen uvedkommende.
Klagerne henvendte sig ikke straks efter, at de i november 2020 opdagede, at de var blevet snydt, men rettede først henvendelse til sparekassen i marts 2021.
Ankenævnets bemærkninger
I perioden fra den 3. august til den 21. september 2020 blev der foretaget seks netbankoverførsler på i alt 44.000 EUR, svarende til 328.204 DKK fra klagernes konti i Frøs Sparekasse.
Om baggrunden for overførslerne har klagerne oplyst, at de ønskede at investere et mindre beløb i kryptovaluta. Til brug herfor fandt de et firma (herefter Firmaet). Efter aftale med Firmaet foretog de to overførsler på henholdsvis 1.000 EUR og 9.500 EUR den 3. og 13. august 2020 til investering i bitcoins. De ønskede den 13. august 2020 at trække overførslen på 9.500 EUR tilbage. De efterfølgende overførsler foretog de som led i en tilbagetrækningsprocedure, der resulterede i, at de blev bedraget yderligere af Firmaet.
Ankenævnet finder, at det efter det foreliggende må lægges til grund, at de i sagen omhandlede transaktioner skete med klagernes medvirken og samtykke. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på de i sagen omhandlede transaktioner, der blev gennemført som kontooverførsler i klagernes netbank.
Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at sparekassen på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klagerne beløbet.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen