Spørgsmål, om der blev rådgivet om kurssikring.
| Sagsnummer: | 377/1995 |
| Dato: | 31-05-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål, om der blev rådgivet om kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved købsaftale af 3. februar 1994 indgik klagerne aftale om salg af deres faste ejendom med overtagelsesdag den 28. marts 1994. Købesummen udgjorde 750.000 kr., der skulle berigtiges ved hjemtagelse af et ejerskiftelån på 580.000 kr. i Nykredit, et sælgerpantebrev på 125.000 kr. samt en kontant udbetaling på 45.000 kr. Ejerskiftelånet skulle hjemtages af sælgers pengeinstitut. Kontantlånet var baseret på salg af 30-årige 6% obligationer, kurs 92,10, med et pålydende på 629.750 kr. En eventuel afvigelse herfra skulle reguleres over anden finansiering eller sælgerpantebrev til kurs 126,60 for anden finansiering og kurs 115,85 for sælgerpantebrev. Af købsaftalen fremgik endvidere:
"Sælger er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring til sikring af nettoprovenuet."
Ved skrivelse af 18. februar 1994 fremsendte ejendomsmægleren handelens dokumenter, herunder lånetilbud af 17. februar 1994 fra Nykredit, til indklagedes Hillerød afdeling med anmodning om hjemtagelse af ejerskiftelånet. Ejendomsmægleren anmodede endvidere indklagede om "omgående at tage kontakt med sælger og i samråd med denne eventuelt foretage kurssikring". Af lånetilbudet fremgik, at Nykredit, inden udbetaling kunne ske, skulle have forevist dokumentation for, at den ene af køberne var frigjort som debitor for lån med pant i hans nuværende ejendom. Klagerne modtog kopi af ejendomsmæglerens skrivelse.
Af omprioriteringsaftale mellem indklagede og klagerne af 28. februar 1994 fremgår det, at punktet "kurskontrakt ønskes:" er afkrydset ud for "nej".
Ejerskiftelånet blev afregnet den 6. juni 1994. Kurserne på obligationerne var da faldet til 77,75.
Ved skrivelse af 30. juni 1994 anmodede klagerne indklagede om en skriftlig redegørelse for forløbet af omprioriteringssagen. Ved skrivelse af 29. juli 1994 redegjorde indklagede for sagsforløbet og konkluderede, at sagen var gennemført på korrekt vis. Det fremgår af skrivelsen, at indklagede den 25. marts 1994 sendte det tinglyste pantebrev til Nykredit med anmodning om udbetaling af lånet, og at det skyldtes forbeholdet vedrørende den ene af køberne, at lånet først blev udbetalt den 6. juni 1994.
Efter yderligere korrespondance mellem parterne har klagerne har ved klageskema af 22. maj 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække den del af tabet, som kunne have været afværget ved etablering af kurssikring.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de ikke blev rådgivet af indklagede om kurssikring. De blev blot bedt om at møde hos indklagede for at underskrive omprioriteringsaftalen. De blev meget overraskede, da de erfarede, at der ikke var foretaget kurssikring, og at de som følge af reguleringsklausulen i købsaftalen led et betydeligt tab. Kurssikring kunne have været foretaget uanset forbeholdet om godkendelse af køber i lånetilbudet. Indklagede burde have drøftet spørgsmålet om hjemtagelse af lån mod garanti og orienteret dem om betydningen af forbeholdet i lånetilbudet, således at de på dette grundlag havde haft mulighed for at vurdere, om de skulle prøve at få handelen annulleret som følge af usikkerheden omkring købers mulighed for at gennemføre handelen.
Indklagede har anført, at der ikke er udvist fejl eller forsømmelser ved håndteringen af sagen. Klagerne var bekendt med udbetalingsforbeholdet i lånetilbudet. Udbetalingsforbeholdet førte til stor usikkerhed om, hvorvidt ejendomshandelen kunne blive endelig. Indgåelse af en kurskontrakt ville have været i strid med indklagedes holdning til rådgivning i en situation, hvor der var væsentlig tvivl om ejendomshandelens gennemførelse. Var kurskontrakt blevet indgået, men handelen ikke gennemført, ville stigende obligationskurser - hvilket var den generelle forventning - have medført et økonomisk tab for klagerne. Klagerne modtog derfor kun en kort orientering om kurssikringsproblematikken. Erstatningskravet støttes på, at handelen faktisk blev gennemført, og at obligationskurserne faldt betragteligt i foråret 1994. Dette synspunkt beror på en efterrationalisering, der ikke kan føre til et erstatningskrav mod indklagede. Klagernes standpunkt indebærer, at deres overvejelser om kursudvikling og handelens gennemførelse ville ske for indklagedes regning. Det bestrides, at klagerne ikke har modtaget rådgivning om muligheden for foretagelse af kurssikring. Det gøres subsidiært gældende, at undladelse af kurssikring var den korrekte beslutning på daværende tidspunkt.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Peter Blok, Peter Stig Hansen og Allan Pedersen - udtaler:
Klagerne modtog kopi af ejendomsmæglerens skrivelse af 18. februar 1994 til indklagede, i hvilken denne blev anmodet om at drøfte spørgsmålet om kurssikring med klagerne. Af den af klagerne underskrevne omprioriteringsaftale fremgår, at de ikke ønskede at indgå kurskontrakt. Det må på denne baggrund lægges til grund, at klagerne var eller burde have været klar over, at kurssikring ikke var foretaget. Vi finder heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede ikke i fornødent omfang har rådgivet klagerne vedrørende spørgsmålet om kurssikring. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
To medlemmer - Ole Just og Peter Møgelvang-Hansen - udtaler:
Vi lægger efter det foreliggende til grund, at indklagede ikke sikrede sig, at klagerne var orienteret om konsekvenserne af undladt kurssikring og i det hele taget om de fordele og ulemper, der i det foreliggende tilfælde måtte antages at have betydning for klagernes beslutning vedrørende kurssikring.
Indklagede findes herved ikke i fornødent omfang at have opfyldt de krav om rådgivning, der må stilles til et pengeinstitut, som påtager sig at medvirke ved omprioritering. Vi lægger herved vægt på kursudviklingens betydning for klagernes økonomi sammenholdt med den for ikke-specialister vanskeligt overskuelige reguleringsklausul i den underskrevne slutseddel, og det forhold, at indklagede efter det foreliggende, jf. ejendomsmæglerens anmodning til banken om at kontakte klagerne vedrørende eventuel kurssikring, måtte gå ud fra, at klagerne ikke var sat ind i kurssikringsspørgsmålets betydning af ejendomsmægleren. Det forhold, at indklagede efter det oplyste synes at have afholdt sig fra sådan nærmere rådgivning, navnlig fordi det var indklagedes politik ikke at medvirke til kurssikring i et tilfælde som det foreliggende, kan ikke føre til andet resultat.
Idet vi i øvrigt er enige med flertallet stemmer vi herefter for, at indklagede ikke er berettiget til at beregne sig gebyr for sin deltagelse i omprioriteringssagen.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.