Manglende underretning om modtagelse af lånetilbud, erstatningsansvar.
| Sagsnummer: | 695/1994 |
| Dato: | 21-09-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Manglende underretning om modtagelse af lånetilbud, erstatningsansvar. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag drejer sig om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med, at indklagedes Hasseris afdeling den 13. januar 1994 fra Realkredit Danmark modtog et lånetilbud om omprioritering af klagerens ejendom uden at kontakte klageren herom.
Med henblik på omprioritering af klagerens faste ejendom foretog indklagede i sommeren og efteråret 1993 nogle konsekvensberegninger, som blev overgivet klageren. Dette førte ikke til en opstart af en egentlig omprioritering.
Klageren kontaktede medio december 1993 på egen hånd Realkredit Danmark. Under besigtigelse af klagerens ejendom den 22. december 1993 udfyldte klageren låneansøgning, hvoraf fremgik, at lånetilbud skulle tilgå indklagedes Hasseris afdeling.
Den 13. januar 1994 modtog Hasseris afdeling lånetilbud fra Realkredit Danmark på et kontantlån på 710.000 kr. Modtagelsen af tilbuddet medførte ingen reaktion fra afdelingen.
Den 4. februar 1994 fik klageren ved forespørgsel til Realkredit Danmark oplyst, at lånetilbud var fremsendt til indklagede. Efter at have kontaktet indklagede aftaltes møde til den 10. s.m. Ved henvendelsen den 4. februar 1994 blev spørgsmålet om kurssikring drøftet. Ifølge indklagede blev klageren opfordret til at kurssikre, hvilket også skete under sagens senere ekspedition. Ifølge klageren mente indklagedes medarbejder, at det ville være fordelagtigt ikke at kurssikre.
På mødet den 10. februar 1994 gjorde klageren gældende, at indklagede havde pådraget sig erstatningsansvar som følge af manglende ekspedition af sagen siden lånetilbuddets modtagelse. Efter klagerens opfattelse kunne det eksisterende lån have været opsagt inden månedens udgang til indfrielse den 31. marts 1994. Indklagede bestred på mødet dette. På mødet drøftedes fortsættelsen af omprioriteringssagen, og klageren oplyste, at han ønskede at anvende et overskydende provenu til indfrielse af et privat pantebrev; i det omfang provenuet var utilstrækkeligt, skulle det manglende beløb finansieres over omprioriteringskontoen. Indklagede accepterede dette og det aftaltes, at sagen skulle færdigekspederes således, at omprioriteringskontoen skulle opgøres senest ved udgangen af juni måned 1994. Indklagede tilbød kulancemæssigt, at omprioriteringskontoen kunne forrentes med en fast rente på 10% (svarende til rentesatsen på det pantebrev, der skulle indfries), ligesom et eventuelt underskud på kontoen ved dens opgørelse skulle inddækkes af et almindeligt boliglån etableret uden beregning af stiftelsesprovision. Ydermere frafaldt indklagede i alt 1.400 kr. af sit samlede beregnede omprioriteringsgebyr på 2.900 kr.
Den 11. februar 1994 underskrev klageren aftale om omprioritering. Af aftalen fremgår ved afkrydsning, at kurssikring hverken skulle foretages med hensyn til eksisterende lån eller nye lån.
I april 1994 opsagde klageren på egen hånd det bestående realkreditlån til Realkredit Danmark, som herefter skulle indfries ved kontant betaling af 631.629,80 kr. pr. 1. juli 1994.
Efter at der den 10. maj 1994 havde været afholdt møde med klageren, meddelte klageren i skrivelse af s.d. indklagede, at han ønskede oplyst, om indklagede ville holde ham skadesløs som følge af indklagedes behandling af omprioriteringssagen. Ved skrivelse af 11. maj 1994 afvistes dette.
Klageren indhentede efterfølgende et nyt lånetilbud fra Realkredit Danmark på et kontantlån på 770.000 kr. Dette lån blev hjemtaget den 27. juli 1994.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at holde ham skadesløs "beregnet på, hvordan lånet ville have set ud, såfremt [indklagedes medarbejder] havde kontaktet mig inden den 310194".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar ved at undlade at reagere på modtagelsen af lånetilbuddet fra Realkredit Danmark den 13. januar 1994. Da han rykkede indklagede i starten af februar, fik han oplyst, at sagen havde været forlagt formentlig som følge af stor arbejdsbyrde. Den manglende ekspedition har medført et rentetab, som indklagede bør dække. Det eksisterende lån kunne således have været opsagt inden udgangen af januar 1994 til indfrielse pr. 31. marts 1994.
Indklagede har anført, at klageren burde have underrettet indklagede om, at han på egen hånd havde anmodet Realkredit Danmark om fremsendelse af lånetilbud til indklagede. Det erkendes, at det ville have været naturligt, at man i løbet af et par dage efter modtagelsen af lånetilbuddet havde rettet henvendelse til klageren om sagen. Selvom en sådan henvendelse havde fundet sted, ville det næppe tidsmæssigt have været muligt at drøfte og træffe beslutning om omprioriteringssagens forløb, herunder forholdet til efterstående panthavere m.v. Det ville næppe have været muligt at gennemføre de heraf afledte ekspeditioner, således at opsigelse kunne være sket inden månedens udgang. Havde opsigelse af et eksisterende lån været magtpåliggende for klageren, burde denne på et meget tidligere tidspunkt have truffet aftale om lånesagsekspeditionen. Med hensyn til klagerens tab som følge af det faldende kursniveau på realkreditobligationer bør klageren selv bære tabet, da han på trods af vedvarende opfordringer dertil ikke på noget tidspunkt ønskede at foretage kurssikring.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens henvendelse til indklagede om omprioritering i efteråret 1993 førte ikke til, at en omprioriteringsaftale blev indgået. Klageren rettede senere selv henvendelse til Realkredit Danmark, og det lægges til grund, at Realkredit Danmark sendte lånetilbuddet til indklagede, uden at klageren på forhånd havde orienteret indklagede herom. Ankenævnet finder, at indklagede var berettiget til at gå ud fra, at klageren selv ville tage kontakt med indklagede, efter at indklagede havde modtaget lånetilbuddet. Ankenævnet finder herefter ikke, at undladelsen af at sende lånetilbuddet til klageren pådrager indklagede et ansvar for, at det gamle lån ikke blev opsagt inden 1. februar 1994, selv om det havde været den korrekte fremgangsmåde, at indklagede straks efter modtagelsen af lånetilbuddet havde underrettet klageren herom. Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at tilkende klageren erstatning for kurstab.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.