Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk.
| Sagsnummer: | 229/2020 |
| Dato: | 27-08-2021 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen, Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk. |
| Indklagede: | Bank Norwegian, Basisbank, Resurs Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelser mod at hæfte for lån i Bank Norwegian, Basisbank og Resurs Bank på grund af misbrug af hans NemID.
Sagens omstændigheder
Ved en elektronisk låneansøgning af 30. juli 2018 til Bank Norwegian blev der ansøgt om et lån på 100.000 kr. i klagerens navn. I ansøgningen blev der blandt andet oplyst klagerens mailadresse, telefonnummer og CPR-nummer samt hans årsindkomst før skat, og at han havde ejerbolig samt boliggælden.
Ved et gældsbrev af 30. juli 2018 blev der optaget et lån på 100.000 kr. hos Bank Norwegian. Ifølge gældsbrevet, der blev underskrevet elektronisk med klagerens NemID den 30. juli 2018 kl. 21:11, var klageren debitor på lånet, og der var angivet adresse, telefonnummer og CPR-nummer.
Banken har oplyst, at låneprovenuet blev udbetalt til klagerens NemKonto den 1. august 2018.
Den 1. september 2018 sendte klageren banken en mail, hvori han anførte følgende:
”Jeg blev ringet op af en kvindelig uddannet senior-analytiker, som var/er tilknyttet investeringsfirma.
Hendes råd var jeg skulle låne 100.000 kr. til køb/investering i Bitcoin, den stod overfor en kursstigning, og i den forbindelse ville lånet ret hurtigt være tilbagebetalt.
Alt er forløbet OK Bitcoin købt, der er gjort klar til kursstigning, pengene kunne så hæves, for at blive sendt tilbage så lånet kunne ophæves.
Problemet er bare, at jeg ikke har set de penge igen.
Så jeg har desværre en stor mistanke om at jeg egentlig har et stort tyveri (kvinden var ellers en meget tillidsvækkende type).
Jeg afviser generelt de fleste, der ringer til mig.
Jeg har kontaktet et Advokat-firma, de har rådet mig til, hvordan jeg skal forholde mig. Jeg skulle indgive en politianmeldelse. Jeg skulle prøve at kontakte kvinden igen, inden de sætter et efterforskningsteam i gang.”
Ved en mail til Bank Norwegian af 11. september 2018 oplyste klageren, at han havde anmeldt sagen til politiet og havde modtaget en kvittering for politianmeldelsen.
Banken modtog efterfølgende flere henvendelser fra klageren, der oplyste, at han havde været udsat for bedrageri af en engelsksproget kvinde, S1, fra et investeringsfirma, F1, jf. hans tidligere mail af 1. september 2018.
Bank Norwegian har oplyst, at klageren indbetalte ydelserne på lånet/fakturaerne fra banken i perioden fra den 1. september 2018 til og med den 1. april 2019.
Ved et gældsbrev af 6. december 2018 blev der optaget et lån – 211 på 100.000 kr. i Resurs Bank. Ifølge gældsbrevet, der blev underskrevet elektronisk med klagerens Nem-ID, var klageren debitor på lånet, og der var angivet adresse og CPR-nummer. Det var anført i gældsbrevet, at lånet blev udbetalt til debitors NemKonto.
Banken har oplyst, at låneprovenuet blev udbetalt til klageren den 6. december 2018.
Ved en låneansøgning af 14. december 2018 til Basisbank blev der ansøgt om et lån på 75.000 kr. i klagerens navn. I ansøgningen blev der blandt andet oplyst adresse, CPR-nummer og telefonnummer samt klagerens årlige indkomst før skat, og at han havde ejerbolig.
Ved et gældsbrev af 14. december 2018 blev der optaget et lån -456 på 81.000 kr. i Basisbank. Ifølge gældsbrevet, der blev underskrevet elektronisk med klagerens NemID, var klageren debitor på lånet, og der var angivet adresse, telefonnummer og CPR-nummer.
Banken har oplyst, at låneprovenuet på 75.000 kr. blev udbetalt til klagerens NemKonto den 17. december 2018.
Den 21. juni 2020 indbragte klagerens bror på vegne klageren sagen for Ankenævnet. I klagen anførte broderen blandt andet:
” På vegne af min bror, klages hermed over kviklån-bankernes overdrevne velvillighed til at udstede lån, uden at stille spørgsmål til formål eller hvilken økonomisk status låntager har. Særligt når låntager er manipuleret til at optage lånene.
Manipulationen er foregået ved gentagne telefonopkald. Første gang i August 2018 hvor en kvinde ved navn [S1] fra firmaet [F1], gennem en uges tid ringer for at tilbyde [klageren] en god investering. Hun vinder hans tillid og får med tiden adgang til hans computer via et downloaded program. Hun foreslår ham og hjælper med at optage et lån gennem Bank Norwegian på ca. kr. 80.000. Med venlighed og list får hun ham til at indtaste sit NEM-id for at optage lånet der overføres til hans nem-konto og straks videre til en udenlandsk konto. Og penge er væk.
I oktober 2018 bliver han kontaktet af en [S2] fra [F2] der også tilbyder ham en rigtig god investeringsmulighed. [Klageren] har nu en stor skepsis for ikke at blive bedraget igen, men [S2] er vedholdende og i december lykkes det ham at overbevise [klageren] om at de skal lave en investeringshandel, men det det vil kræve en minimums indsats på kr. 300.000. Da [klageren] ikke har pengene vejleder kontakten ham om at optage lån i 3 forskellige kviklåns udbydere: Basis Bank, Resurs Bank og [finansieringsvirksomhed].
Dette foregår også ved at [klageren] får hjælp ved at [S2] har adgang til hans computer og klargør det hele så han bare skal indtaste sin NEM kode.
[Klageren] får kort efter også at vide at der står en stor sum penge og venter på ham, men det vil kræve et gebyr for at han kan få dem overført fra den udenlandske konto.
[Klageren] har lidt på kontoen som han i god tro overfører og får at vide at det ikke helt er nok, og da han forsøger at overføre igen stopper [klagerens] egen bank, [navn] overførslen med mistanke om svindel.
Jeg har talt en del med min bror om alt dette efterfølgende (kendte ikke noget til det mens det stod på) og han er selv meget forundret over at han kunne lade sig manipulere på denne måde, og kender ikke sin egen personlighed i hele dette.”
Resurs Bank har under sagens behandling i Ankenævnet frafaldet klagerens hæftelse for en gæld på ca. 7.700 kr. på konto -633, som banken i første omgang antog, at klagen vedrørte. Banken har efterfølgende vedstået at frafalde klagerens hæftelse for denne gæld.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Bank Norwegian, Resurs Bank og Basisbank skal frafalde deres krav vedrørende de optagne lån.
Bank Norwegian har nedlagt påstand om frifindelse.
Resurs Bank og Basisbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han er blevet bedraget og udsat for identitetstyveri.
Gennem årene har han fået en del interesse for investeringer, ikke fordi han har haft ret mange frie midler, men han har fundet det spændende at se, om 1.000 kr. kunne blive til lidt mere. Han har derfor været i kontakt og dialog med en del investeringsrådgivere (eller hvad man nu kan kalde dem) fra både indland og udland.
Selv om han selv har indtastet koder fra sit NemID, bør det være afgørende, hvordan det er sket. Han er blevet groft manipuleret og hjernevasket af bagmændene i forbindelse med optagelsen af lånene, og det er foregået over flere dage/uger med daglige venligsindede opkald fra udenlandske personer, der kun har haft for øje at franarre ham så mange penge som muligt ved at lokke med ultimative muligheder for den store gevinst.
Han er 64 år, bor alene og har ikke kunnet tale med andre om ”investeringerne”, hvilket blot har forstærket hans tro på det dag for dag.
Han har i fuld troværdighed ladet disse personer overtage sin computer, og de har gjort alt klar for ham med at optage lånene, han skulle bare taste en enkelt kode, så ville investeringen give afkast.
Han har ikke været sig selv i ”gerningsøjeblikket”, og han kan i dag ikke forstå, hvordan han overhovedet kunne lade sig føre bag lyset på denne måde. Han er et fornuftigt menneske.
Pengene er lånt, men de er også borte. Kun bagmændene har fået glæde af dem. Han sidder nu med i alt fem lån med en samlet gæld på over 410.000 kr. Det kommer han aldrig til at kunne betale.
Bank Norwegian har anført, at klageren selv har medvirket til at søge om og optage et lån hos banken. Klageren har selv videregivet sine oplysninger i ansøgningsprocessen.
Lånet er udbetalt til klagerens Nemkonto. Klageren har selv valgt at føre pengene videre fra sin konto og benytte dem til at investere i Bitcoins.
Banken har opfyldt sin del af den låneaftale, som blev indgået mellem banken og klageren. Banken kan ikke holdes ansvarlig for, hvortil klageren har videreført lånebeløbet efterfølgende. Det er heller ikke bankens ansvar, hvad en anden virksomhed har oplyst eller lovet klageren.
Klageren har angivet sine egne kontaktoplysninger i ansøgningen om lånet. Han har endvidere betalt de fremsendte fakturaer i perioden fra 1. september 2018 til og med fakturaen for april måned 2019.
Resurs Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det vil kræve en bevisførelse, herunder mundlige partsforklaringer, at fastlægge de faktiske forhold omkring optagelsen af lånet, hvorfor Ankenævnet bør afvise sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Resurs Bank anført, at klageren selv erkender at have skrevet under på kreditaftalen, jf. klagerens forklaring om underskriften i klageskemaet: ”Dette foregår ved at [klageren] får hjælp ved at [S2] har adgang til hans computer og klargør det hele så han bare skal indtaste sin NEM kode”. Klageren har således været bevidst om, at han har indgået en kreditaftale med Resurs Bank.
Resurs Bank hæfter ikke for klagerens indsigelser mod sælgeren af investeringsydelser/bedrageren, da lånet ikke er indgået på baggrund af aftale med denne, jf. kreditaftalelovens § 33, stk. 3.
Basisbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en fastlæggelse af det faktiske hændelsesforløb omkring låneoptagelsen kræver en bevisførelse samt parts- og vidneforklaringer, som ikke kan foretages for Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Hertil kommer, at en vurdering af, hvorvidt klageren har handlet erstatningspådragende, alene bør finde sted ved de almindelige domstole.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Basisbank blandt andet anført, at klageren selv har optaget lånet i fællesskab med S2.
Klagerens bror har på vegne klageren anført: ”Han har jo i fuld troværdighed ladet disse personer overtage hans computer og de har gjort alt klar for ham med at optage lånene, han skulle bare lige taste en enkelt kode, så ville investeringen give afkast. … Så ja han er skyldig … . Vi erkender at pengene er lånt … .”
Derudover er det ikke første gang, at klageren får hjælp til en lånoptagelse. Allerede inden lånoptagelsen hos Basisbank, har klageren optaget et lån hos Bank Norwegian med hjælp fra S1.
Banken var i god tro ved låneoptagelsen, idet lånet blev underskrevet med klagens NemID og udbetalt til hans NemKonto den 17. december 2018.
Det fremgår af en kvittering til klageren for anmeldelse til politiet, at klageren først anmeldte forholdet til politiet den 17. april 2019.
Endvidere har klageren ikke fremlagt dokumentation for, at han har spærret sit Nem- ID. Klageren kunne have stoppet et fortsat misbrug af sit NemID ved at spærre dette, og han har handlet erstatningspådragende ved manglende spærring af sit NemID.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.
Ved et lånedokument underskrevet med klagerens NemID den 30. juli 2018 blev der optaget et lån på 100.000 kr. i Bank Norwegian i klagerens navn. Banken havde forinden modtaget en elektronisk låneansøgning, hvori der blandt andet var oplyst klagerens mailadresse, telefonnummer og CPR-nummer samt hans årsindkomst før skat, og at han havde ejerbolig samt boliggælden. Låneprovenuet blev udbetalt til klagerens NemKonto den 1. august 2018.
I september 2018 gjorde klageren over for Bank Norwegian indsigelse mod lånet og oplyste, at han havde været udsat for bedrageri, idet en person, S1, havde manipuleret ham til at optage lånet med henblik på investering i Bitcoin. Han anmeldte forholdet til politiet.
I december 2018 blev der ligeledes optaget et lån på 100.000 kr. i klagerens navn i Resurs Bank, og et lån på 81.000 kr. i klagerens navn i Basisbank. Lånene blev underskrevet med klagerens NemID og udbetalt til klagerens NemKonto.
Klageren gjorde efterfølgende over for henholdsvis Resurs Bank og Basisbank indsigelse mod lånene og oplyste, at han havde været udsat for bedrageri, idet en person, S2, havde manipuleret ham til at optage lånene med henblik på investering.
Resurs Bank har under sagens forberedelse i Ankenævnet frafaldet klagerens hæftelse for en anden konto -633 med en gæld på ca. 7.700 kr.
Ankenævnet finder at klageren på baggrund af sagens samlede omstændigheder er aftaleretligt forpligtet over for Bank Norwegian, Resurs Bank og Basisbank og derfor hæfter for lånene. Ankenævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at klageren selv gav tredjemand adgang til sin computer, at klageren selv godkendte lånene med sin kode til sit NemID, og at klageren selv medvirkede til at overføre beløbene fra sin NemKonto til investeringsvirksomhederne med henblik på investering. Vedrørende optagelsen af lånene i Resurs Bank og Basisbank har Ankenævnet ligeledes lagt vægt på, at klageren gav S2 adgang til sin computer og medvirkede til optagelsen af lånene på trods af, at han var klar over, at han var blevet bedraget af S1 i juli 2018 på samme måde.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen over hverken Bank Norwegian, Resurs Bank og Basisbank.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen over Bank Norwegian, Resurs Bank og Basisbank.
Klageren får klagegebyret tilbage.