Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for eventuelt tab som følge af, at kapitalindskud på en arbejdsgiveradministreret ratepension måtte vise sig ikke at få den tilsigtede skattemæssige virkning.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede som følge af mangelfuld rådgivning har pådraget sig et ansvar over for klageren i forbindelse med dennes indskud på en ratepension.

Sagens omstændigheder.

I 2001 modtog klageren en erstatning på 1.300.000 kr., hvoraf ca. 300.000 kr. var renter.

Klageren rettede henvendelse til indklagede med henblik på at oprette en pensionsordning, der kunne medvirke til en nedsættelse af hendes skattepligtige indkomst for 2001, der ellers på grund af renteindtægten ville udløse topskat.

Den 21. december 2001 blev der afholdt et møde i indklagedes Herfølge afdeling med deltagelse af klageren, dennes ægtefælle, klagerens bankrådgiver og en af indklagedes pensionsrådgivere.

Pensionsrådgiveren anbefalede klageren at tegne en arbejdsgiveradministreret ratepension, hvilket ville medføre en nedsættelse af klagerens skattepligtige indkomst for 2001 med det på ratepensionen indbetalte beløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 19. Klageren skulle i givet fald tilbagebetale en del af sin løn for 2001 til arbejdsgiveren, arbejdsgiveren skulle søge for meget indbetalt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP for 2001 retur fra skattemyndighederne, og klageren skulle betale skat af renteindtægten til skattemyndighederne.

Indklagede har anført, at klageren på mødet fik udleveret en "spiseseddel", hvoraf fremgik, hvad der skulle foretages for oprettelse af ratepensionen. Senere samme dag blev pensionsrådgiveren kontaktet telefonisk af klagerens arbejdsgiver, som er revisor. Arbejdsgiveren spurgte, om ordningen var lovlig, hvortil pensionsrådgiveren svarede, at det var den, hvis man sørgede for at søge den for meget indbetalte skat m.v. tilbage inden årsskiftet. Klageren har anført, at hun først fik udleveret "spisesedlen" i forbindelse med underskrivelsen af aftalen mellem jul og nytår.

Klageren henvendte sig i afdelingen den 27. december 2001, hvor hun underskrev en aftale med indklagede om en arbejdsgiveradministreret ratepension med et engangsindskud på 280.911,50 kr. Aftalen blev underskrevet af klagerens arbejdsgiver og af indklagede den 28. december 2001. Pensionsrådgiveren holdt ferie mellem jul og nytår, hvorfor klageren blev ekspederet af en anden medarbejder, M. I forbindelse med underskrivelsen af aftalen fik klageren udleveret en blanket til efterangivelse af skat, som arbejdsgiveren skulle underskrive og indsende til skattemyndighederne.

Arbejdsgiveren fremsendte blanketten om efterangivelse den 2. januar 2002 efter at have talt med pensionsrådgiveren.

Efterfølgende opstod der uvished om, hvorvidt skattemyndighederne ville acceptere efterangivelsen, selv om denne var sket for sent.

Klageren har oplyst, at hun som følge af for sent indbetalt skat på 97.440 kr. vil blive pålagt at betale rentetillæg.

Parternes påstande.

Den 12. februar 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:

"Jeg vil opnå, - at [indklagede] påtager sig ansvaret for at have rådgivet mig forkert, herunder det økonomiske, - at påvirke [indklagede], således at [indklagedes] rådgivere fremover er opmærksomme på deres kunder og følger dem igennem hele forløbet."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede bærer ansvaret for, at indsendelsen af efterangivelsesblanketten og indbetalingen af skatten af renteindtægten ikke skete før den 31. december 2001.

På mødet den 21. december 2001 blev de forskellige pensionsordninger og dertil hørende beregninger ridset op med henblik på, at hun efterfølgende kunne tage stilling til, hvilken pensionsordning der var mest fordelagtig for hende.

Detaljerne blev først drøftet i forbindelse med underskrivelsen af aftalen mellem jul og nytår, hvor hun fik udleveret "spisesedlen". Det fremgik ikke af "spisesedlen", at skatten af renteindtægten skulle betales inden den 31. december 2001. Hun og arbejdsgiveren undrede sig over, hvorfor hun via arbejdsgiveren skulle have skat tilbage for så efterfølgende at indbetale det samme beløb til skattemyndighederne. Hun kontaktede derfor M for at få en forklaring, og til dette svarede M, at det "kunne han godt se var ulogisk". Resultatet af samtalen blev, at arbejdsgiveren ikke indsendte efterangivelsen til skattemyndighederne inden den 31. december 2001, og at hun ikke indbetalte skatten inden samme dato. Indklagede burde have oplyst, at ekspeditionerne var nødvendige for at lovliggøre ordningen.

Arbejdsgiveren er ikke hendes personlige revisor.

Indklagede var ansvarlig for at kunne vejlede hende og besvare eventuelle spørgsmål helt frem til det tidspunkt, hvor sagen var faldet på plads.

Arbejdsgiveren har fået tilbagebetalt den for meget indeholdte A-skat samt bidrag vedrørende hendes løn for 2001, men det er uvist, om skattemyndighederne dermed har accepteret ordningen, herunder det skattemæssige fradrag, der var forudsat ved ordningens etablering. Som følge af for sent indbetalt skat på 97.440 kr. vil hun komme til at betale et rentetillæg.

Hun klager ikke alene på grund af et eventuel økonomisk tab, men også for at få fastslået indklagedes ansvar.

Indklagede har anført, at klageren blev rådgivet korrekt og fyldestgørende om arbejdsgiverratepensionen på mødet den 21. december 2001, herunder om hvilken fremgangsmåde der skulle følges ved pensionens etablering, og hvilke forhold klageren og dennes arbejdsgiver nødvendigvis måtte søge klaret inden årsskiftet. Under mødet blev papirgangen gennemgået i detaljer, herunder vigtigheden af at fremsende efterangivelsesblanketten til skattemyndighederne inden nytår. Senere samme dag blev gennemgangen gentaget over for klagerens arbejdsgiver, der er revisor.

Pensionsrådgiveren havde herefter ikke grund til at tro andet, end at både klageren og arbejdsgiveren fuldt ud havde forstået rådgivningen og nødvendigheden af den skitserede fremgangsmåde. Pensionsrådgiveren fandt det derfor ikke nødvendigt forud for sin ferie at give M anden instruktion, end at de aftalte dokumenter skulle udleveres til klageren, når hun henvendte sig mellem jul og nytår.

Klageren og arbejdsgiveren undlod at indsende efterangivelsesblanketten og betale skatten som anvist.

Klageren har ikke dokumenteret, at der er lidt et økonomisk tab, og den etablerede pensionsordning henstår stadig uanfægtet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at indklagedes pensionsrådgiver på mødet den 21. december 2001 instruerede klageren om, at hendes arbejdsgiver skulle indsende efterangivelsesblanketten vedrørende tilbagesøgning af A-skat mv. inden nytår, og at hun selv skulle betale skatten af renteindtægten inden nytår, ligesom det må lægges til grund, at pensionsrådgiveren samme dag over for klagerens arbejdsgiver fremhævede, at efterangivelsesblanketten skulle indsendes inden nytår. Ankenævnet finder, at klageren på denne baggrund selv må bære risikoen for, at hun - i samråd med sin arbejdsgiver - undlod at følge pensionsrådgiverens anvisninger. Den omstændighed, at en anden medarbejder hos indklagede, som mellem jul og nytår skulle være behjælpelig med det rent ekspeditionsmæssige, ikke umiddelbart kunne forklare, hvorfor det var nødvendigt at tilbagesøge A-skat mv., når klageren samtidig skulle indbetale et tilsvarende beløb i skat af renteindtægten, kan efter Ankenævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.