Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar for fejl i forbindelse med opslag i Bilbogen

Indledning

Sagen vedrører en klage over en banks fejlagtige oplysning om, at der ikke var tinglyst et ejendomsforbehold i en bil, som klageren havde købt.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i den daværende Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, nu Sparekassen Kronjylland.

Den 2. marts 2014 underskrev klageren en Slutseddel – for bil bytte med en forhandler, F, hvorved klageren mod aflevering af sin bil og betaling af 8.000 kr. fik en bil i bytte. Det fremgik af slutsedlen, at handlen var betinget af slettelse af ”gæld/pantebrev” i den bil, som klageren modtog i bytte, og at begge biler ville blive omregistreret den 7. april 2014. Det fremgik endvidere, at både klageren og F ved deres respektive underskrifter på slutsedlen havde garanteret, at der ikke var restgæld eller andre hæftelser i bilerne.

Klageren bad herefter banken undersøge, om der var gæld i bilen, og oplyste i den forbindelse, at der efter det oplyste havde været gæld i den.

Klageren var efter det oplyste på forretningsrejse i perioden 3.-7. marts 2014. Det fremgår af klagerens rejseplan, at han den 3. marts 2014 mellemlandede i Paris og derefter fløj videre til USA.

Banken har under sagen oplyst, at klageren den 4. marts 2014 over telefonen bad banken søge på et stelnummer på en bil, som klageren havde købt. Klageren oplyste i den forbindelse fejlagtigt bogstavet O i stedet for korrekt at have oplyst tallet 0. Klageren har bestridt dette og oplyst, at han formentlig ringede den 3. marts under sin mellemlanding i Paris, og at han læste stelnummeret korrekt op.

Den 4. marts 2014, kl. 16.14, skrev banken en mail til klageren. Af emnefeltet fremgik følgende:

”…

Hej [klagerens navn] – der er ikke pant i AJ 20001 stel nr. WFOWXXGBBW6J1599

…”

Klageren har under sagen oplyst, at han havde tilbageholdt 3.000 kr. af købesummen, som først blev betalt til F efter, at han havde læst bankens mail.

F gik efter det oplyste personlig konkurs den 23. april 2015.

Klageren blev i maj 2015 kontaktet af et inkassofirma, I, der oplyste, at den havde et tinglyst ejendomsforbehold i klagerens bil. I sendte efterfølgende en mail til klageren, hvoraf blandt andet fremgik:

”…

Det totale indfrielsesbeløb på denne bil er i alt kr. 51.500,44

[F] har ikke indfriet denne købekontrakt som han burde have gjort ifm bilhandlen.

Jeg vil dog forsøge lidt endnu med at få kontakt til [F] igen, men skulle der ikke komme noget positivt ud af dette vil bilen desværre blive forlangt udleveret eller gælden betalt via dig – beklager.

…”

I juli 2015 blev bilen efter det oplyste udleveret til I.

Den 11. juli 2015 anmeldte klageren et krav i F’s konkursbo på 55.000 kr. Det fremgik af anmeldelsen, at kravet var opgjort efter priserne på tilsvarende biler til salg på daværende tidspunkt.

Den 24. november 2015 oplyste konkursboet til klageren, at boet ville blive afsluttet uden dividende til boets kreditorer efter konkurslovens § 143.

Den 15. januar 2016 afviste banken, at den var ansvarlig for klagerens eventuelle tab.

Den 18. januar 2016 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Klageren har under sagen fremlagt dele af vejledningen fra Bilbogen, hvor følgende blandt andet fremgår:

”…

Ved søgning på stelnummer er det muligt kun at søge på de sidste 6 karakterer

Bogstaverne o, q og i kan ikke forekomme. Bogstavet o skal altid tastes som tallet nul.

…”

Banken har den 20. juni 2016 indsat 3.000 kr. på klagerens konto.

Klageren har under sagen oplyst, at F er blevet anmeldt til politiet for bedrageri.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal betale erstatning på 55.000 kr.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, mere subsidiært betaling af 35.000 kr.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende.

F havde oplyst, at gælden i bilen var indfriet. Han tilbageholdte alligevel 3.000 kr. af købesummen og bad banken undersøge, om der var gæld i bilen. Banken oplyste fejlagtigt, at der ikke var gæld i bilen, og han betalte de resterende 3.000 kr. til F.

Efterfølgende har banken oplyst, at den ved søgningen på stelnummeret tastede O i stedet for 0. Det fremgår tydeligt af Vejledning til Bilbogen, at der ikke kan forekomme O i et stelnummer. Det burde banken have været opmærksom på. Bilbogen registrerer også tidligere hæftelser på en bil, og banken var bekendt med, at der var eller tidligere havde været gæld i bilen. Banken burde derfor have reageret på, at bilen ved søgningen ikke var at finde i Bilbogen.

Han oplyste stelnummeret over telefonen den 3. marts 2014. Han var på forretningsrejse og kunne ikke have ringet til banken inden for åbningstiden den 4. marts 2014.

Bankens mail blev sendt den 4. marts 2014, og der må derfor være en formodning for, at banken skrev stelnummeret ned, og at banken ved en fejl indtastet O i stedet for 0, som han havde oplyst.

Registreringsnummeret, fabrikat og model var korrekt oplyst i mailen. Det viser, at banken fik oplyst det korrekte stelnummer. I modsat fald ville det ikke have været muligt at finde bilens øvrige oplysninger.

Han blev på grund af bankens fejl først opmærksom på ejendomsforbeholdet, da han blev kontaktet af I. Det er derfor ikke afgørende for bankens erstatningsansvar, om han modtog bankens mail før, eller efter slutsedlen blev underskrevet.

Bankens fejl betød, at han ikke fik mulighed for at annullere handlen, få det tinglyste ejendomsforbehold aflyst eller forfølge kravet mod F. Det er usandsynligt, at byttebilen var blevet solgt på kun to dage, og at F ikke kunne have tilbagebetalt 5.000 kr.

Under alle omstændigheder ville han have haft 14 måneder til at søge at løse problemstillingen direkte med F, hvis banken korrekt havde oplyst om ejendomsforbeholdet.

Det er ikke korrekt at henvise til hovedstolen vedrørende en mulig indfrielse af gælden i bilen. Indfrielsesbeløbet var på 51.500,44 kr., hvilket I oplyste i sin mail til ham.

Tabet er opgjort efter tilsvarende biler, som var til salg da han anmeldte sit krav i F’s konkursbo.

Sparekassen Kronjyllandhar til støtte for sin principale påstand anført, at en afgørelse af sagen vil kræve en bevisførelse i form af vidneforklaringer fra bankens medarbejder og F, som ikke kan ske for Ankenævnet. Sagen bør derfor afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for den subsidiære og mere subsidiære påstand har banken anført, at indklagede ikke har handlet ansvarspådragende.

Søgningen i Bilbogen blev gennemført, mens banken talte i telefon med klageren den 4. marts 2014, og det var det stelnummer som klageren oplyste, der blev indtastet. Klageren oplyste O i stedet for 0.

Det er usandsynligt, at banken ville have indtastet O, hvis klageren havde sagt 0. Ankenævnet kan lægge til grund, at klageren oplyste O.

Det fremgik tydeligt af bankens mail af 4. marts 2014, at der var forskel på O og 0. Klageren burde derfor have opdaget, at der ikke var søgt på det korrekte stelnummer.

Banken blev først kontaktet den 4. marts 2014. På dette tidspunkt havde klageren afleveret sin bil i bytte og betalt hovedparten af købesummen på 8.000 kr.

Banken har uden at være forpligtet hertil under sagen indsat 3.000 kr. på klagerens konto, da klageren har oplyst, at beløbet blev tilbageholdt og først betalt, efter han havde hørt fra banken.

Klageren har anmeldt F til politiet for bedrageri, og F har været under personlig konkurs, som blev afsluttet uden midler i henhold til konkurslovens § 143.

Det var derfor usandsynligt, at klageren kunne have hævet handlet, fået tilbagebetalt 5.000 kr. samt fået sin byttebil retur.

Klageren har ikke lidt et tab og størrelsen af et eventuelt tab er ikke dokumenteret.

Ved opgørelsen af erstatningskravet på 55.000 kr. er der ikke taget højde for, at klageren havde bilen i sin varetægt fra marts 2014 frem til juli 2015. Der skal ske fradrag for denne brug i erstatningsopgørelsen.

Bilen havde ifølge klageren en værdi på 55.000 kr. Ejendomsforbeholdet var tinglyst med en hovedstol på 35.000 kr. Hvis klageren havde indfriet ejendomsforbeholdet, ville der fortsat have været friværdi i bilen på 20.000 kr. Klageren har ved at tilbagelevere bilen frem for at indfri restgælden ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.

Ankenævnets bemærkninger

Den 2. marts 2014 underskrev klageren en slutseddel, hvorved han mod bytte af en bil og betaling af 8.000 kr. købte en brugt bil af en forhandler, F. Handlen var betinget af, at ”gæld/pantebrev” i den bil klageren havde købt blev slettet og begge parter garanterede ved deres underskrifter på slutsedlen, at bilerne var gældfrie.

Der er enighed om, at klageren tog telefonisk kontakt til banken og bad banken undersøge, om der var restgæld i bilen. Parterne er ikke enige om tidspunktet for henvendelsen eller om, hvad der præcist blev oplyst under telefonsamtalen.

Klageren har bevisbyrden for at indtastningen af et forkert stelnummer i forbindelse med søgning i Bilbogen skyldtes en fejl fra bankens side, og at han herved led et tab.

Allerede fordi Ankenævnet ikke finder det godtgjort, at det var en fejl fra bankens side, at bilens stelnummer ved opslag i Bilbogen blev anført med bogstavet O i stedet for tallet 0, finder Ankenævnet ikke at klageren har løftet sin bevisbyrde.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.