Opgørelse af fordring overgivet til inkasso.
| Sagsnummer: | 388/2001 |
| Dato: | 31-01-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Kåre Klein Emtoft, Karen Frøsig, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Inkasso - hæftelse
Forældelse - udlån |
| Ledetekst: | Opgørelse af fordring overgivet til inkasso. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens hæftelse for et i 1986 etableret fælleslån, herunder en opgørelse af lånets restgæld, der siden 1989 har været misligholdt.
Sagens omstændigheder.
Den 21. august 1986 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle M
et lån på 41.000 kr. Af gældsbrevet fremgår, at lånet blev anvendt til indfrielse af et lån i andet pengeinstitut samt et overtræk på en budgetkonto.
Lånet blev efterfølgende forhøjet senest den 29. februar 1988 til 48.749,41 kr., hvor lånets rente er anført til p.t. 15% p.a.
Den 15. februar 1989 overgav indklagede lånet til inkasso som følge af misligholdelse. Af indklagedes skrivelse til advokat J fremgår, at lånets restgæld pr. denne dato blev opgjort til 54.407,50 kr.
I april 1989 udtog indklagede stævning for så vidt angår M. Ved udeblivelsesdom af 16. juni 1989 blev M dømt til at betale 54.407,50 kr. med tillæg af rente fra 15. februar 1989.
Den 21. marts 1990 fremsendte indklagede på ny sagen til advokat med henblik på inkassation af beløbet over for klageren. Gældsbrevet er påført en opgørelse pr. 27. marts 1990 i forbindelse med indbringelse af sagen for fogedretten, hvoraf fremgår, at lånets hovedstol var 54.407,50 kr., hvortil kom renter, inkassoomkostninger m.v. svarende til i alt 66.439,76 kr. Af en påtegning fra fogedretten den 29. marts 1990 fremgår, at klageren havde afgivet insolvenserklæring den 22. september 1989.
Ved skrivelser af 20. november 1995 og 8. august 1996 rykkede indklagede klageren for afvikling af gælden.
Ved skrivelse af 15. august 1996 oplyste klageren, at hun som følge af skilsmisse var ved at flytte, ligesom hun var under uddannelse. Klageren anførte, at hun håbede på, at sagen kunne sættes i bero, indtil hun var færdig med sin uddannelse.
Ved skrivelser af 17. december 1997 og 28. januar 1999 rykkede indklagede klageren for afvikling af gælden.
Ved skrivelse af 26. oktober 2001 meddelte indklagede på klagerens forespørgsel, at gælden var på 85.975,74 kr. samt, at M siden den 27. februar 1998 havde betalt 8.600 kr.
Under sagens forberedelse for Ankenævnet har indklagede opgjort sit krav således:
Restgæld pr. februar 1988 | kr. 48.749,41 | |
Afdrag pr. kvartal (3xkr. 985) | kr. 2.955,00 | |
Rente pr. kvartal (13%) | kr. 1.584,36 | |
kr. 1.370,04 | ||
Afvikling af restgæld pr. kvartal kr. 1.370,64x4(I klagers favør beregnes der for 4 kvartaler, selv-om lånet har været misligholdt flere måneder førsagen blev sendt til inkasso i februar 1989). | kr. 5.482,56 | |
Restgæld pr. februar 1989 | kr. 43.266,85 | |
+ 5 års rente 13% | kr. 28.123,45 | |
Fordring i dag | kr. 71.390,30 |
Parternes påstande.
Klageren har den 5. november 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at så længe M afvikler lånet, kan indklagede ikke kræve hende, subsidiært at indklagede tilpligtes ved gældens opgørelse at fratrække alle renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod at anerkende, at kravet alene kan opgøres til 43.266,85 kr. med tillæg af 5 års renter.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at M har et godt arbejde og kører rundt i en bil, hvori indklagede vil kunne opnå sikkerhed. Hun kan ikke acceptere, at M kun betaler 200 kr. om måneden, og at indklagede samtidig afkræver hende for hele beløbet.
Hun bestrider at have accepteret gælden.
Indklagedes medarbejdere er utrolig ubehagelige at tale med og meget afvisende over for enhver form for kommunikation.
Indklagede har anført, at man frit kan vælge, hos hvem af solidarisk hæftende debitorer et beløb søges inddrevet. Man kan derfor gøre kravet gældende mod klageren.
Indklagede er berettiget til at opgøre restgælden med tillæg af seneste 5 års renter.
Klageren anerkendte gælden i 1996. Erkendelsen er forældet for så vidt angår renter, som forfaldt før december 1996.
Pr. kulance har man beregnet en rentesats på 13% p.a., da renten ikke har været under denne sats inden for de seneste 5 år.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren påtog ved sin (gentagne) underskrift på gældsbrevet solidarisk hæftelse med M for det i august 1986 ydede lån. Som følge heraf er indklagede berettiget til at afkræve klageren hele lånets restgæld. Det bemærkes, at klageren herefter muligt har regres mod M afhængigt af klagerens og M's indbyrdes aftale i forbindelse med lånets etablering.
Ankenævnet finder ikke holdepunkter for at pålægge indklagede at fratrække renter ved gældens opgørelse og finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opgørelse af kravet som sket under sagen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.