Spørgsmål om udbetaling af saldo på bankbog. Bank- og Sparekasselovens § 40, stk. 3.
| Sagsnummer: | 114/1997 |
| Dato: | 14-11-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Bog - spørgsmål om forældelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om udbetaling af saldo på bankbog. Bank- og Sparekasselovens § 40, stk. 3. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I oktober 1995 rettede klageren, der er bosiddende i Spanien, henvendelse til indklagede vedrørende en bankbog for en jubilæumskonto, der i 1977 var oprettet i et pengeinstitut, der er fusioneret med indklagede.
Af en kopi af bankbogen, der er fremlagt under sagen, fremgår, at denne blev ajourført sidste gang den 10. juli 1980 med en saldo på 851,55 kr. I øvrigt fremgår bl.a.:
"Udbetalingen sker til ihændehaveren af bankbogen, når kontoens navn og evt. aftalte mærke opgives, idet beløbet samtidig fraskrives i bogen. Banken er til enhver tid berettiget - men ikke forpligtet - til at afkræve ihændehaveren fornøden dokumentation."
Bankbogen bærer ikke påtegning om, at bogens pålydende ikke er bevis for størrelsen af det beløb, der står på kontoen, jf. bank- og sparekasselovens § 40, stk. 3.
Indklagede afslog at opgøre og udbetale den i bogen anførte saldo både over for klageren og over for klagerens søn. Sønnen fremsatte ved skrivelse af 13. november 1996 anmodning om udbetaling af kontoen, idet indklagede havde oplyst, at klageren ikke var registreret som rette kontohaver, hvorfor klageren antog, at kontoen var registreret i sønnens navn. Indklagede begrundede afslaget med, at kontoens indestående var udbetalt den 9. august 1985 og afslog i øvrigt nærmere at redegøre for kontoen, idet hverken klageren eller sønnen kunne oplyse navn og adresse på rette kontohaver.
Ved klageskema af 17. februar 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale kontoens indestående på 851,55 kr. med tillæg af rente til ham eller sønnen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har under sagen fremlagt bogføringsjournal og årsopgørelse for 1985 vedrørende kontoen. Af bogføringsjournalen fremgår en hævning på kontoen den 9. august 1985 på 16.748,26 kr. og en rentetilskrivning den 12. august 1985 på 1.093 kr. Endvidere fremgår en saldo på 0,00 kr. med følgende tilføjelse:
"DØD KONTO M-KONTO UDGÅET"
Indklagede har oplyst, at betegnelsen "død konto" på bogføringsjournalen var en intern registrering, der gav oplysning om, at indeståendet på konto var blevet hævet og kontoen lukket/opgjort.
Af årsopgørelsen pr. 31. december 1985 fremgår rentebeløbet på 1.093 kr. Under rubrikken balance er anført "0,00 kr.", og det er anført, at kontoen er lukket. På den fremlagte kopi af årsopgørelsen har indklagede slettet kontohaverens navn, men ikke dennes adresse. Indklagede har på Ankenævnets forespørgsel oplyst, at kontohaveren var klagerens søn.
Klageren har anført, at han, der er svensk statsborger, i 1977 havde bopæl i Göteborg og efterfølgende flyttede til Spanien. Kontoen blev etableret på baggrund af indklagedes annoncering i dagspressen om muligheden for at investere i Danmark, uden oplysning til de svenske skattemyndigheder. Han indsatte diverse beløb på kontoen, indtil han i 1980 hævede opsparingen på nær beløbet på 851,55 kr., som han lod forblive på kontoen i tilfælde af, at han en anden gang fik brug for danske kroner under besøg i Danmark. Han er usikker på, i hvilket navn han åbnede kontoen, men enten han selv eller hans søn blev registreret som kontohaver. Indklagede bør uanset tavshedspligt kunne oplyse kontohavers navn til Ankenævnet, således at udbetaling af saldoen kan ske til den person, der måtte være registreret som kontohaver. Efter fremlæggelsen af årsopgørelsen for 1985 er han ikke i tvivl om, at kontoen blev oprettet i sønnens navn, idet sønnen har haft bopæl på den på årsopgørelsen anførte adresse. Hverken han eller sønnen har på noget tidspunkt modtaget meddelelse om lukning af kontoen. Han bestrider, at indeståendet er blevet udbetalt.
Indklagede har anført, at kontoen blev opgjort i forbindelse med udbetaling i august 1985. Indklagede er ikke på nuværende tidspunkt i besiddelse af udbetalingsbilaget, idet bogføringsbilag ikke opbevares i mere end fem år, jf. bogføringslovens bestemmelse herom. På baggrund af en gennemgang af bogføringsjournalen for den 9. august 1985 kan det oplyses, at indeståendet ikke er overført til en anden konto tilhørende rette kontohaver eller til en intern opsamlingskonto, hvorfor det må antages, at indeståendet blev udbetalt til kontohaveren, hvorefter kontoen blev lukket.
Ankenævnets bemærkninger:
Bankbogen er ikke forsynet med en påtegning om, at bogens pålydende ikke er bevis for størrelsen af det beløb, der står på kontoen, jf. bank- og sparekasselovens § 40, stk. 3. Ankenævnet finder herefter, at indklagede har bevisbyrden for, at indeståendet er udbetalt til den berettigede person uden samtidig afskrivning i bankbogen. Ankenævnet finder ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde gennem fremlæggelsen af bogføringsjournalen og årsopgørelsen pr. 31. december 1985. Indklagede har oplyst, at kontohaver er klagerens søn, som har anmodet om udbetaling af kontoens indestående + renter. Sønnens fordring på indklagede vedrørende betaling af kontoens indestående i henhold til bankbogen er undergivet den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4. Der er derfor ikke indtrådt forældelse for så vidt angår indeståendet på 851,55 kr. Renter af dette beløb er imidlertid omfattet af den 5-årige forældelse i forældelsesloven af 1908, § 1, stk. 1, nr. 2.
Herefter
Indklagede skal inden 4 uger til klagerens søn udbetale 851,55 kr. med tillæg af de for kontoen gældende renter heraf fra den 17. marts 1992 (5 år før klagens indgivelse til Ankenævnet) mod udlevering af bankbogen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.