Afgørelse

Personlig fordring.

Klageren havde en ejendom, hvori der indestod et lån på oprindelig 39.000 kr. til realkreditinstitut 1 og et lån på oprindelig 190.000 kr. til realkreditinstitut 2 (det indklagede institut). Der blev den 7. juni 1990 afholdt tvangsauktion over ejendommen med institut 1 som rekvirent. Fordringerne på tvangsauktionen var i henhold til tvangsauktionssalgsopstilling af 19. april 1990 opgjort til i alt 232.461 kr. Klageren mødte ikke på auktionen. Institut 1 blev højestbydende på tvangsauktionen med et bud på 39.000 kr., hvorefter institut 2 begærede afholdelse af 2. auktion. Efter en vurdering af ejendommen afholdt institut 2 sig fra at afgive bud på 2. auktionen, hvorved ejendommen blev overtaget af institut 1 for det på 1. auktionen afgivne bud på 39.000 kr. Den 18. januar 1995 gjorde institut 2 et krav på 262.741 kr. inklusive rente gældende mod klageren. Institut 2 erindrede i december 1996 og i februar 1997 klageren om den personlige fordring. I april og november 2004 fremsendte institut 2 kopi af tvangsauktionssalgsopstilling, indfrielsesafregning samt godkendelse af ejerskiftet til klageren.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at institut 2 ikke kunne gøre en personlig fordring gældende mod ham. Institut 2 påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke, at institut 2 i forbindelse med tvangsauktionen havde tilsidesat nogen forpligtelser over for klageren, der kunne begrunde, at instituttets fordring var bortfaldet eller skulle nedsættes. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det som udgangspunkt er skyldnerens egen opgave at varetage sine interesser på en tvangsauktion efter reglerne i retsplejelovens kapitel 51 om tvangsauktion over fast ejendom. Ingen del af kravet var forældet, og Nævnet fandt ikke, at institut 2 som følge af passivitet eller af anden grund var afskåret fra at gøre den udækkede fordring gældende mod klageren. Nævnet fandt dog, at institut 2 alene kunne gøre et krav på 231.578 kr. gældende i overensstemmelse med en renteberegning, som institut 2 havde udarbejdet til brug for klagesagen. Nævnet frifandt således realkreditinstituttet mod, at den oprindeligt opgjorte personlige fordring mod klageren blev nedsat til 231.578 kr.