Kaution, forældelse. Passivitet.
| Sagsnummer: | 445/1992 |
| Dato: | 02-03-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - underretning i henhold til BSL § 41
Forældelse - udlån |
| Ledetekst: | Kaution, forældelse. Passivitet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev af 1. april 1981 ydede indklagede klagerens tidligere svoger et lån på 15.000 kr. Ifølge gældsbrevet skulle lånet afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr., første gang den 1. juni 1981. Til sikkerhed for lånet afgav klageren selvskyldnerkautionserklæring.
Den 11. marts 1982 overgav indklagede sagen til sin advokat til retslig inkasso. Indklagede har fremlagt en i forbindelse med en mod klageren begæret udlægsforretning udfærdiget tilsigelsesblanket, hvor stævningsmanden den 9. juli 1984 har anført, at "pågældende ses ej boende/er ukendt på adressen" og "navnet på døren er S. M. Skov". Den 26. juni 1984 afregnede indklagedes advokat sagen overfor indklagede og anførte, at kautionisten var forsvundet. Det fremgår af afregningen, at debitor havde betalt 7.200 kr., hvoraf 5.602 kr. blev afregnet til indklagede. I august 1984 afskrev indklagede lånet med 18.378,78 kr.
Ved skrivelse af 7. juli 1992 gjorde indklagede kautionsforpligtelsen gældende overfor klageren. I den anledning blev forpligtelsen opgjort til 39.455,62 kr. Indklagede rykkede den 27. juli 1992 klageren for indbetaling af kautionsforpligtelsen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende overfor ham.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede, siden han i 1981 kautionerede for lånet, ikke har rettet henvendelse til ham. Klageren bestrider således, at han skulle have modtaget en rykkerskrivelse fra indklagede i 1981, ligesom han bestrider, at han ikke skulle have været boende på sin folkeregisteradresse i 1984. Klageren har som dokumentation herfor fremlagt kopi af købekontrakter og kvitteringer for avisabonnement, hvoraf fremgår, at hans bopæl var identisk med hans folkeregisteradresse. Indtil 1985 benyttede klageren indklagede som eneste pengeinstitut, hvorfor indklagede løbende har haft kontakt med ham. Indklagede tilbød således i 1983 klageren et nyt lån på 15.000 kr. Indklagede kunne derfor have gjort kautionsforpligtelsen gældende. Klageren finder, at indklagedes krav er forældet eller bortfaldet ved passivitet.
Indklagede har anført, at man såvel den 11. oktober 1981 som den 11. december 1981 fremsendte rykkerskrivelser til debitor. Den 28. december 1981 underrettede man klageren om debitors misligholdelse ved et anbefalet brev. Kopi af skrivelsen er fremlagt. I medfør af bank- og sparekasselovens § 41 er indklagede alene forpligtet til at fremsende meddelelse til klageren om misligholdelsen ved anbefalet brev, mens klageren bærer risikoen for, om han modtager det anbefalede brev. Da det endvidere ikke var muligt under fogedsagen at lokalisere klageren på folkeregisteradressen, henlagde indklagede midlertidigt sagen. Lånet er omfattet af den almindelige forældelsesregel, Danske Lov 5-14-4, og forældes således først 20 år efter stiftelsen, ligesom forældelsen kan afbrydes blot ved en påmindelse om gælden. Renter af lånet er omfattet af den femårige forældelsesfrist i lov om forældelse om visse fordringer, og der er derfor kun beregnet renter i fem år af gælden. Indklagede har givet klageren meddelelse om misligholdelsen indenfor den i § 41 fastsatte frist, og sagen er efter en sædvanlig inkassoprocedure og af omkostningsmæssige hensyn henlagt i en periode. Der er således ikke udvist passivitet fra indklagedes side. Det forhold, at klageren i hele perioden har været kunde hos indklagede, og at klageren således eventuelt har haft kontakt med afdelingen uden at være blevet gjort opmærksom på kautionsforpligtelsen, kan ikke bevirke, at kautionsforpligelsen anses som bortfaldet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at indklagede den 28. december 1981 har fremsendt en anbefalet skrivelse til klageren vedrørende debitors misligholdelse, og indklagede har herved opfyldt sin underretningspligt efter bank- og sparekasselovens § 41, selv om klageren ikke måtte have modtaget denne skrivelse.
Tre medlemmer - Peter Blok, Jørn Rytter Andersen og Allan Pedersen - udtaler herefter:
Indklagedes fordring mod klageren er forældet for så vidt angår renter, der har været forfaldne i mere end fem år, jvf. § 1, stk. 1, nr. 2, i forældelsesloven af 1908, hvilket også er anerkendt af indklagede. I øvrigt er fordringen mod klageren - ligesom fordringen mod debitor - alene undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 og således ikke forældet. På baggrund af forældelsesreglerne finder vi heller ikke grundlag for at anse fordringen for bortfaldet som følge af passivitet. Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.
Vi finder anledning til at bemærke, at vi ikke har taget stilling til indklagedes beregning af det krav, der kan gøres gældende mod klageren.
To medlemmer - Søren Geckler og Lars Pedersen - udtaler:
Vi finder, at der foreligger sådanne særlige forhold, at morarente af kautionsforpligtelsen som opgjort ved overgivelsen til inkasso i foråret 1982 først skal betales fra 7. august 1992, jf. rentelovens § 3, stk. 5.
I øvrigt stemmer vi som flertallet.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.