Tab ved gearet investering.
| Sagsnummer: | 732 /1994 |
| Dato: | 05-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Tab ved gearet investering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indklagede udbyder et såkaldt Euro-Pool produkt, hvor en kundes egenkapital ved optagelse af et lån geares med faktor 4, således at der for det samlede beløb købes andele i indklagedes investeringsforening. Kunden optager lånet i en lavt forrentet valuta, medens investeringsforeningen placerer midlerne i højere forrentede danske og udenlandske obligationer.
Den 4. juni 1993 underskrev klageren, der er hollandsk statsborger, lånedokument, hvorefter han optog et lån på 57.700 DEM. Til sikkerhed for lånet fik indklagede ifølge lånedokumentet pant i klagerens andele i J. B. Euro-Pool. Det fremgik endvidere, at hvis indklagedes sikkerhed blev forringet/truet, var indklagede berettiget til at realisere stillede sikkerheder. Såfremt sikkerhedernes kursværdi, som ved lånets stiftelse skulle udgøre 125% af lånets kursværdi, faldt til 105%, var indklagede berettiget til straks og uden varsel at realisere sikkerhederne. Låntageren erklærede endvidere at være bekendt med, at investeringen indebar en risiko. Kundens tab kan ikke overstige den indskudte egenkapital.
Den 20. juni 1993 etablerede indklagede klagerens lån og foretog køb af andele i J. B. Euro-Pool. Klagerens egenkapital var 55.295,15 DKK.
Ved skrivelse af 10. juni 1994 orienterede indklagede klageren om, at hans egenkapital var faldet til 33.186,99 DKK og sikkerhedsmarginen til 113,33%. Efter at have modtaget skrivelsen kontaktede klageren indklagede telefonisk. Ifølge klageren foreslog indklagede, at han fortsatte investeringen, idet man forventede "a soon recovery". Han ændrede derfor ikke investeringen, men anmodede om at blive holdt underrettet. Indklagede meddelte, at hvis der skete ændringer, ville han blive ringet op. Ifølge indklagede gav klageren udtryk for, at han måske ville sende yderligere penge for at få sikkerhedsmarginen op. Indklagede bestrider at have lovet at holde klageren løbende orienteret.
Ved skrivelse af 19. august 1994 orienterede indklagede om, at man som følge af udviklingen i kursen på de indkøbte andele i investeringsforeningen havde set sig tvunget til at lukke klagerens investering for at undgå yderligere tab.
Ved skrivelse af 30. august 1994 orienterede indklagede om lukningen af investeringen. Klagerens egenkapital var reduceret til 4.944,18 DKK.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 50.283,70 kr. med tillæg af rente 7% samt handelsomkostninger på 1.319,81 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Klageren har anført, at indklagede flere gange foreslog, at han fastholdt investeringen i europoolpapirerne. Han anmodede endvidere indklagede om at holde ham orienteret og advare ham, men dette skete ikke. Ifølge indklagede var der "a medium risk". Han fulgte indklagedes råd og finder, at indklagede bør være erstatningsansvarlig for det lidte tab.
Indklagede har anført, at klageren var bekendt med, at der var tale om en investering forbundet med risiko, og at udbyttet af investeringen kunne blive 0 eller negativt. Dette fremgår af indklagedes brochuremateriale tilsendt klageren. Det måtte stå klageren klart, at man ikke kunne påtage sig at følge hver enkelt investors investering, hvilket ville være tidsmæssigt uoverskueligt for indklagede. Det er korrekt, at man oplyste, at det var indklagedes forventning, at markedet ville bedre sig, men det blev samtidig anført, at det var klagerens egen beslutning, om investeringen skulle lukkes ned.
Subsidiært finder indklagede, at sagen bør afvises efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, idet en afgørelse vil forudsætte en mundtlig bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren måtte fra starten indse, at der var tale om en risikobetonet investering. I forbindelse med de senere drøftelser om lukning eller fortsættelse af arrangementet måtte han endvidere indse, at indklagedes rådgivning var baseret på forventninger, der kunne vise sig ikke at holde stik, og at han derfor selv måtte træffe den endelige beslutning om og bære risikoen for denne. Det er ikke godtgjort, at indklagede på noget tidspunkt har påtaget sig at holde klageren løbende orienteret om arrangementets udvikling. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hverken helt eller delvis.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.