Spørgsmål om forældelse af lån etableret i 1977.
| Sagsnummer: | 37/1998 |
| Dato: | 06-05-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Ole Just, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om forældelse af lån etableret i 1977. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Et pengeinstitut, med hvem indklagede senere er fusioneret, ydede ved gældsbrev af 24. maj 1977 klageren et lån på 5.000 kr., som skulle afvikles med 250 kr. månedligt.
Efter at lånet i efteråret 1977 havde været i restance, blev der den 5. december 1977 etableret nyt gældsbrev med en restgæld på 4.532,51 kr., som fortsat skulle afvikles med 250 kr. månedligt.
Ved anbefalet skrivelse af 21. november 1978 til klageren oplyste indklagede, at lånet var overgivet til indklagedes juridiske kontor med henblik på inddrivelse gennem retslig inkasso. Lånet blev opgjort til 4.068,14 kr. med tillæg af "renter, provision og omkostninger fra 1. oktober 1978".
Under sagen er fremlagt kopi af en række skrivelser fra indklagede fra perioden 1. december 1978 til udgangen af oktober 1982, hvor indklagede gentagne gange rykkede klageren for en afvikling af lånet.
Af kontooversigt pr. 5. januar 1983 fremgår, at kontoen denne dato er "ophævet", og saldoen er herefter anført som "0,00", som umiddelbart inden ophævelsen var anført som 8.817,16 kr.
Af kontooversigt pr. 31. december 1997 til klageren fremgår, at gælden var 8.817,16 kr. svarende til saldoen pr. 5. januar 1983 før kontoens ophævelse. Det var tillige anført, at den automatiske renteberegning var standset, og at der i de oplyste saldi ikke var medtaget eventuelle skyldige rentebeløb og omkostninger påløbet efter standsningen.
Ved skrivelse af 13. januar 1998 fremsendte indklagede til klageren kopi af gældsbrev m.v. for lånet. Indklagede opgjorde gælden til 8.817,16 kr. med tillæg af renter 14% i 5 år eller i alt 16.982,95 kr.
Klageren har den 4. februar 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at eftergive lånet.
Indklagede har under sagens forberedelse nedsat kravet til 4.068,14 kr. med tillæg af 5 års rente 15% 2.847,50 kr. eller i alt 6.915,64 kr. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at lånet i sommeren 1982 blev eftergivet. Hun har ikke efter dette tidspunkt modtaget opgørelser eller andet fra indklagede.
Indklagede har anført, at der ikke er meddelt klageren saldokvittering eller tilkendegivelse om, at man ville give afkald på fordringen. Klageren har modtaget rykkerskrivelser med krav om betaling af beløbet, indtil indklagede indstillede inkassosagen. Kravet blev ikke da bestridt af klageren. Indklagedes krav er undergivet 20-årig forældelse efter Danske Lovs 5-14-4. Seneste påmindelse om gælden er dateret 26. oktober 1982, og indklagedes krav består derfor fortsat.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at indklagede senest ved skrivelse af 26. oktober 1982 erindrede klageren om gælden ifølge det i december 1977 udstedte gældsbrev. Indklagedes krav på restgælden på 4.068,14 kr. er således ikke forældet, jf. herved Danske Lov 5-14-4.
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Ole Reinholdt og Erik Sevaldsen - udtaler:
Klageren har ikke bestridt, at hun pr. 21. november 1978 skyldte indklagede et beløb på 4.068,14 kr. Forældelse af et sådant krav er undergivet 20-årig forældelse efter Danske Lovs 5-14-4. Kravet var således ikke forældet, da indklagede gjorde det gældende over for klageren, og kontoudskriftet af 5. januar 1983 kan ikke anses for at udgøre et for indklagede bindende afkald på fordringen. Vi finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede, jf. rentelovens § 3, stk. 5, har været uberettiget til ved opgørelsen af kravet at debitere renter forud for det tidspunkt, hvor kravet blev gjort gældende over for klageren.
Vi stemmer derfor for at tage indklagedes frifindelsespåstand til følge.
To medlemmer - Ole Just og Lisbeth Baastrup - udtaler:
Det nævnte kontoudskrift af 5. januar 1983 angiver kontoens saldo pr. denne dato til: "0,00" uden angivelse af, at der alene er tale om en bankteknisk "afskrivning som uerholdelig" og ikke en opgivelse af fordringen på klageren. Selv om et sådant kontoudskrift fremtræder som en tilkendegivelse af, at pengeinstituttet ikke længere har en fordring på kunden, kan det i almindelighed ikke i sig selv anses for at udgøre et for pengeinstituttet bindende afkald på fordringen. Derimod finder vi, at det sammen med sagens øvrige omstændigheder, herunder navnlig indklagedes undladelse af i mere end 13 år at minde klageren om dennes betalingsforpligtelse, bevirker, at der foreligger sådanne særlige forhold, som efter rentelovens § 3, stk. 5, begrunder, at indklagede ikke har været berettiget til at beregne sig renter af fordringen for tiden før 31. december 1997.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.