Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af manglende oprettelse af kreditorbeskyttet konto og nedbringelse af gæld i forbindelse med pengeinstitutskifte.

Sagen vedrører spørgsmål om erstatningsansvar som følge af manglende oprettelse af kreditorbeskyttet konto og nedbringelse af gæld i forbindelse med pengeinstitutskifte.

Sagens omstændigheder

I sommeren 2010 henvendte klageren sig til Lån Spar Bank. Hun var på daværende tidspunkt kunde i et andet pengeinstitut. Hun oplyste blandt andet, at hendes samlever/ægtefælle var afgået ved døden, og at hun som nærmeste pårørende ville modtage nogle forsikringsudbetalinger.

Klageren har oplyst, at hun henvendte sig i Lån Spar Bank for at få oprettet en opsparingskonto (kreditorbeskyttet konto) til brug for forsikringsudbetalingerne. Hun havde på daværende tidspunkt ikke umiddelbart noget ønske om at skifte pengeinstitut.

Banken har oplyst, at klageren gav udtryk for, at hun ville skifte fra sit daværende pengeinstitut til Lån Spar Bank. Hun oplyste, at det var magtpåliggende for hende, at hun efter dødsfaldet havde mulighed for at blive boende i sin andelsbolig. Efter at have vurderet klagerens økonomi, oplyste banken, at klagerens rådighedsbeløb var for lavt og rådede hende til enten at sælge andelsboligen eller udleje en del af den. Klageren afviste dette.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev der herefter oprettet en lønkonto -899 med et tilhørende dankort til klageren i Lån Spar Bank.

Den 7. juli 2010 blev der på konto -899 indsat to beløb på henholdsvis 288.000 kr. og 8.717,24 kr., i alt 296.717,24 kr. fra et pensionsselskab. Den 16. august 2010 indsatte klageren en check på 266.000 kr. fra et forsikringsselskab på kontoen.

Banken har oplyst, at den efter at have indhentet en vurdering af klagerens andelsbolig, i juli 2010 kunne tilbyde klageren en afdragsfri andelsboligkredit med et maksimum på 640.000 kr. mod at få sikkerhed i andelsboligen. Rådgiveren gjorde klageren opmærksom på, at en flytning af hendes engagement indebar en nedbringelse af gælden til hendes daværende pengeinstitut, der udgjorde ca. 884.000 kr., idet Lån Spar Bank.

Det fremgår af en posteringsoversigt for konto -899 fremlagt af banken, at klageren benyttede konto -899 med tilhørende dankort som almindelig lønkonto med løbende ind- og udbetalinger. Den 16. august 2010 overførte hun via netbank 7.000 kr. fra sin konto i det andet pengeinstitut til konto -899. Fra og med den 30. august 2010 indgik hendes løn på konto -899.

Efter etablering af en andelsboligkredit -140 med et maksimum på 640.000 kr. hævede klageren den 31. august 2010 560.000 kr. på konto -899 og indsatte beløbet på andelsboligkredit -140.

I forbindelse med overførsel af klagerens engagement trak hendes daværende pengeinstitut den 12. november 2010 884.295,44 kr. på andelsboligkredit -140, der herefter udviste en saldo på ÷ 325.701,19 kr.

Den 14. januar 2014 rettede Retshjælpen i Hillerød på vegne af klageren henvendelse til banken med henblik på at få nedsat de månedlige overførsler til klagerens budgetkonto og/eller få nedsat renten på andelsboligkredit -140. Dette blev ikke imødekommet af banken, der opfordrede klageren til i stedet at nedbringe sine øvrige omkostninger, til at øge sin indkomst f.eks. gennem ekstra arbejde eller udlejning af andelsboligen og/eller at indlede et salg af denne.

I sommeren 2014 blev andelsboligkredit -140 overtrukket.

Den 4. juli 2014 afholdt banken et møde med klageren og klagerens advokat for at forsøge at finde en løsning.

Da klagerens forpligtelser over for banken efter mødet fortsat var misligholdt, opsagde banken den 28. juli 2014 blandt andet andelsboligkredit -140 til fuld indfrielse.

Parternes påstande

Den 11. november 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal betale 200.000 kr. eller et mindre beløb efter Ankenævnets skøn.

Lån Spar Bank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun udelukkende henvendte sig til Lån Spar Bank for at få oprettet en opsparingskonto (kreditorbeskyttet konto) til brug for de forsikringsudbetalinger, som hun modtog i forbindelse med sin ægtefælles død.

I den forbindelse rådgav banken hende uopfordret til at skifte bank, idet den forsikrede hende om, at den kunne tilbyde en bedre løsning, som ville kunne hjælpe hende i den situation, som hun var i. På trods af hendes ønske om en kreditorbeskyttet konto, rådgav banken hende til i stedet at nedbringe andelsboliglånet med 200.000 kr. af forsikringsudbetalingerne, således at hun kunne få overflyttet sit bankengagement til Lån Spar Bank.

At forsikringsudbetalingerne efterfølgende blev indsat på en almindelig lønkonto med tilhørende dankort må derfor udelukkende tilskrives den rådgivning, som hun modtog fra banken. Hun blev ikke oplyst om den økonomiske konsekvens af at undlade at oprette en kreditorbeskyttet konto til de pågældende forsikringsudbetalinger.

Hun var på daværende tidspunkt meget påvirket af, at hun lige havde mistet sin ægtefælle, hvorfor hun havde et helt ekstraordinært behov for rådgivning.

Det bestrides, at hun, som anført af banken, ubetinget ønskede at blive boende i andelsboligen. Det var en klar forudsætning for hende, at banken rådgav hende om de økonomiske muligheder herfor, samt om det rent faktisk var økonomisk muligt for hende.

Banken har ikke løftet bevisbyrden for at have foretaget en samlet vurdering af hendes økonomiske forhold forinden bankskiftet, herunder at den har rådgivet hende om nødvendigheden af at sælge andelsboligen og om konsekvenserne af at undlade at sælge.

Banken har heller ikke dokumenteret, at den har beregnet hendes økonomi med de låneforpligtelser, som låneaftalerne samlet set påførte hende, herunder om hun på sigt ville kunne overholde forpligtelserne og dermed undgå misligholdelse.

Hun fik tværtimod oplyst, at hun – med de udbetalte forsikringssummer – kunne leve trygt de næste fem år, herunder at hun ville have mulighed for at blive boende i andelsboligen.

Bankens rådgivning var mangelfuld og fejlagtig, og banken er derfor ansvarlig for den situation, som hun nu står i. Banken bør betale en erstatning på 200.000 kr. svarende til beløbet, som den rådgav hende til at nedbringe sit andelsboliglån med.

Til bankens bemærkninger om, at hun har valgt at opsige sit lønarbejde for at starte på en uddannelse, skal det præciseres, at der er tale om en voksenuddannelse med løn. Hun har derudover haft adskillige bijobs sideløbende med sit studium. Hun har i øvrigt valgt at uddanne sig yderligere for at kunne opnå en højere indkomst i fremtiden.

Lån Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren henvendte sig med et ønske om, at banken skulle bistå hende således, at hun efter samleverens død kunne blive boende i den fælles andelsbolig. Banken fik den opfattelse, at klagerens daværende pengeinstitut efter dødsfaldet ønskede, at klagerens gæld blev indfriet.

Banken vurderede klagerens økonomi og oplyste, at hendes månedlige rådighedsbeløb var ca. 1.500 kr. Banken konkluderede derfor, at klageren var nødt til at sælge andelsboligen.

Klageren afviste at sælge og foretrak i stedet, at forsikringsudbetalingerne blev anvendt til at nedbringe hendes gæld. Dermed blev den månedlige renteudgift nedbragt, så hun havde mulighed for at blive boende i andelsboligen.

Det bestrides, at klageren fremsatte ønske om at oprette en kreditorbeskyttet konto. Hvis klageren havde gjort dette, ville banken ikke have tilbudt en andelsboligkredit. Ønsket om en kreditorbeskyttet konto kunne således ikke forenes med klagerens ønske om at blive i andelsboligen.

Klageren valgte selv at anvende konto -899 som almindelig lønkonto med løbende ind- og udbetalinger til almindeligt forbrug og overførte selv beløbet på 560.000 kr. fra lønkontoen til andelsboligkredit -140.

Det stod klageren frit for at fortsætte kundeforholdet i sit daværende pengeinstitut. Først fire år senere gør klageren gældende, at hun skulle have ønsket en kreditorbeskyttet konto.

Bankens rådgivning har været korrekt og der foreligger ikke noget ansvarsgrundlag. Omlægning af et lån i en andelsbolig er ikke reguleret af kapitel 4 i god skik bekendtgørelsen, og der foreligger derfor ikke noget rådgivningsskema.

Klageren har ikke lidt et tab ved at hendes gæld blev nedbragt.

På trods af et lavt rådighedsbeløb kunne klageren have overholdt sine forpligtelser på andelsboligkreditten. Klageren valgte imidlertid at opsige sit lønarbejde og indlede en uddannelse.

Banken var berettiget til at opsige engagementet på grund af misligholdelse.

Lån Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en vurdering af, hvorvidt klageren i sommeren 2010 ønskede at få oprettet en kreditorbeskyttet konto, ikke kan ske uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer vedrørende rådgivningsforløbet forud for klagerens pengeinstitutskifte. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene, bør sagen afvises i medfør af § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Efter at have været til møde i Lån Spar Bank i sommeren 2010 valgte klageren at skifte bank og oprettede i den forbindelse en lønkonto i banken og indsatte tre forsikringssummer på i alt ca. 562.000 kr., der tilkom hende efter hendes samlevers/ægtefælles død, på denne konto. Samtidig fik hun oprettet en andelsboligkredit på 640.000 kr. i banken og overførte et beløb på 560.000 kr. fra lønkontoen til andelsboligkreditten og indfriede sit engagement på ca. 884.000 kr. i et andet pengeinstitut med midler fra andelsboligkreditten, der herefter var negativ med 325.701,19 kr.

Da klageren selv foretog de ovennævnte dispositioner og herunder accepterede at optage en andelsboligkredit, der var mindre end boligkreditten i hendes daværende pengeinstitut, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at bankens rådgivning i forbindelse hermed har været ansvarspådragende. Ankenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ønsket om at oprette en kreditorbeskyttet konto ikke kan anses for forenelig med klagerens accept af at optage en andelsboligkredit på 640.000 kr. til afløsning af en boligkredit på ca. 884.000 kr., idet det forudsatte en samtidig nedbringelse af klagerens gæld til hendes daværende pengeinstitut.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Klageren får ikke medhold i klagen.