Pung indeholdende hævekort og VisaDankort samt PIN-koder kamufleret som telefonnummer stjålet fra lomme. Spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd og om rettidig meddelelse.
| Sagsnummer: | 51 /2001 |
| Dato: | 03-07-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd Betalingstjenester - selvrisiko 1.200 kr./1.100 kr. |
| Ledetekst: | Pung indeholdende hævekort og VisaDankort samt PIN-koder kamufleret som telefonnummer stjålet fra lomme. Spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd og om rettidig meddelelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag omhandler, i hvilket omfang klageren hæfter for misbrug af sit hævekort og sit VisaDankort.
Sagens omstændigheder.
I forbindelse med at klageren om natten søndag den 17. september 2000 forlod en restaurant, konstaterede han, at han havde mistet sin pung, hvori han opbevarede et hævekort og et VisaDankort tilknyttet henholdsvis hans Totalkonto og Foliokonto hos indklagede. I pungen var endvidere bl.a. et stykke papir, hvorpå PIN-koderne til kortene var noteret kamufleret som et telefonnummer. Klageren har oplyst, at pungen var i hans jakke, da han forlod restauranten, og at han først opdagede, at han havde mistet pungen, da han befandt sig på fortovet foran restauranten kl. ca. 2.15.
Den 17. september 2000 kl. 16.24 foranledigede klageren kortene spærret ved henvendelse til PBS.
Kortene var forinden spærringen blevet misbrugt ved følgende hævninger, hvor PIN-koderne var anvendt:
Hævekortet (Totalkonto) | ||
Kl. 2.43.34 | 5.000 kr. | (kontantautomat hos indklagede) |
Visakortet (Foliokonto) | ||
Kl. 3.00.00 | 2.000 kr. | (kontantautomat hos andet pengeinstitut) |
Kl. 3.01.30 | 5.000 kr. | (kontantautomat hos indklagede) |
Kl. 13.46 | 200 kr. | (køb på tankstation) |
Kl. 13.51 | 528,50 kr. | (køb på tankstation) |
Ved skrivelse af 9. november 2000 meddelte indklagede, at klageren hæftede for det samlede misbrug.
Parternes påstande.
Den 22. februar 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde eller nedsætte hæftelsen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han først i løbet af søndagen fandt ud af, hvad han skulle gøre for at få kortene spærret. Om natten kl. ca. 3 havde han ringet til politiet, som imidlertid ikke oplyste, hvad han skulle gøre.
Han lider af hukommelsesbesvær på grund af to blodpropper.
Han har gjort, hvad han kunne for at anmelde tyveriet så hurtigt som muligt.
Indklagede har anført, at klageren ikke underrettede indklagede eller PBS snarest muligt efter, at han havde fået kendskab til, at koderne var kommet til en uberettigets kundskab. Klageren hæfter derfor for op til 8.000 kr. pr. kort ved tredjemands misbrug af hævekortet og VisaDankortet, når der er anvendt PIN-kode, jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1. Der er årsagssammenhæng mellem den forsinkede underretning og tabets opståen.
Klageren var senest i forbindelse med udstedelse af et nyt VisaDankort i juni 2000 blevet orienteret om kortindehaverreglerne. Heraf fremgår det, at man straks skal spærre sit kort, hvis man mister det. Endvidere fremgår det, at man uden for indklagedes åbningstid skal kontakte PBS kortservice på tlf. 44 89 29 29.
Klageren har ved at notere PIN-koderne skjult som et telefonnummer ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort den uberettigede anvendelse af hævekortet og VisaDankortet og hæfter således for op til 8.000 kr. pr. kort ved tredjemands misbrug af hævekortet og VisaDankortet, da der er anvendt PIN-kode, jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 3.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter § 11, stk. 3, nr. 3, i lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler hæfter brugeren med op til 8.000 kr. for tab ved andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis den til betalingsmidlet hørende PIN-kode har været anvendt, og "brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse". I relation til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere betalingskortlovs § 21, stk. 3, nr. 2, som affattet ved lov nr. 184 af 23. marts 1992 har Ankenævnet for så vidt angår betalingskort med tilknyttet PIN-kode (navnlig dankort) med støtte i forarbejderne til denne lov, jf. FT 1991-92, A sp. 1174, i fast praksis lagt til grund, at uforsigtig omgang med PIN-koden, eksempelvis opbevaring af koden i kamufleret form sammen med betalingskortet, ikke i sig selv kan anses for en groft uforsvarlig adfærd, og at den udvidede hæftelse således forudsætter, at der er udvist uagtsomhed såvel i forbindelse med kortets bortkomst som med hensyn til omgangen med koden. Der er ikke grundlag for at antage, at det i forbindelse med gennemførelsen af lov om visse betalingsmidler har været tilsigtet at ændre denne praksis, idet det tværtimod i forarbejderne til loven udtales: "Der er ved formuleringerne af reglerne i stk. 3 og 4 i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til retspraksis efter betalingskortlovens regler. Det udvidede ansvar forudsættes som hidtidig kun at blive gjort gældende i et fåtal af tilfælde", jf. FT 1999-2000, lovforslag nr. 63 s. 24.
I det foreliggende tilfælde er der ikke grundlag for at fastslå, at klageren har udvist uagtsomhed i forbindelse med tyveriet af hans pung indeholdende bl.a. hans hævekort og hans VisaDankort, og den omstændighed, at klageren har udvist letsindighed ved i pungen tillige at opbevare en seddel, på hvilken koderne var noteret kamufleret som et telefonnummer, kan efter det anførte ikke medføre, at klageren hæfter i medfør af lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 3.
Efter lovens § 11, stk. 3, nr. 1, hæfter brugeren tillige med op til 8.000 kr., hvis den til betalingsmidlet hørende PIN-kode har været anvendt, og "brugeren har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab". Efter den tilsvarende bestemmelse i den tidligere betalingskortlovs § 21, stk. 3, nr. 3, omfattede den udvidede hæftelse den situation, at kortindehaveren "har undladt at underrette kortudsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet". Efter denne bestemmelse havde kortindehaveren således ved kortets bortkomst pligt til at spærre kortet snarest muligt, selv om kortindehaveren var af den opfattelse, at besidderen af kortet ikke tillige kunne være kommet i besiddelse af PIN-koden. Baggrunden for den ændrede formulering må antages at være, at § 11, stk. 3, tillige omfatter betalingssystemer, der fungerer uden kort, jf. at den hidtidige formulering er opretholdt i stk. 4, nr. 1, der omfatter tilfælde, hvor der ikke har været anvendt PIN-kode, men en falsk underskrift. Efter Ankenævnets opfattelse taler stærke reale grunde for at opretholde den hidtidige retstilstand for så vidt angår betalingskort med tilknyttet PIN-kode, og nævnet finder derfor, at det - uanset formuleringen af stk. 3, nr. 1 - fortsat tillige må påhvile indehaveren af et betalingskort at spærre dette snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet, idet undladelse heraf må anses for en groft uforsvarlig adfærd omfattet af stk. 3, nr. 3. Det bemærkes herved yderligere, at bestemmelsen om groft uforsvarlig adfærd (§ 21, stk. 3, nr. 2) også efter betalingskortloven havde betydning som supplement til bestemmelsen om underretningspligt ved kendskab til kortets bortkomst (§ 21, stk. 3, nr. 3).
I det foreliggende tilfælde blev klageren søndag den 17. september 2000 ca. kl. 02.15, da han stod uden for restauranten, klar over, at han havde mistet pungen med hævekortet og VisaDankortet. Når det bl.a. tages i betragtning, at klageren først skulle finde det telefonnummer hos PBS, hvortil henvendelse om spærring kan ske uden for indklagedes åbningstid, findes det ikke at kunne bebrejdes ham, at spærring ikke var sket, da de tre første hævninger - hævningerne den 17. september kl. 02.43, kl. 03.00 og kl. 03.01 - fandt sted. Derimod burde klageren have foranlediget kortet spærret, da de to sidste hævninger med VisaDankortet fandt sted den 17. september kl. 13.46 og kl. 13.51. Det samlede tab ved disse hævninger overstiger imidlertid ikke det beløb på 1.200 kr., som klageren hæfter for i medfør af lovens § 11, stk. 2.
Efter det anførte hæfter klageren for hvert af kortene alene i medfør af lovens § 11, stk. 2, for 1.200 kr. af tabet, og indklagede skal derfor for så vidt angår misbruget af hævekortet indsætte 3.800 kr. på klagerens Totalkonto og for så vidt angår misbruget af VisaDankortet indsætte 6.528,50 kr. på klagerens Foliokonto med valør som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger indsætte 3.800 kr. på klagerens Totalkonto og 6.528,50 kr. på klagerens Foliokonto med valør den 17. september 2000.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.