Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om, hvorvidt klager havde fremsat anmodning om ophævelse m.m.

Sagsnummer: 189/2000
Dato: 22-11-2000
Ankenævn: Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen
Klageemne: Kapitalpensionskonti - ophævelse
Ledetekst: Spørgsmål om, hvorvidt klager havde fremsat anmodning om ophævelse m.m.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens kapitalpensionskonto og lønkonto hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

I juni 1993 oprettede klageren en kapitalpensionskonto. Aftale om kontoens oprettelse er ikke fremlagt, men af kontoudskrifter for kontoen fremgår, at der pr. 11. juni 1993 blev hævet præmie til en gruppeinvaliderente. Det fremgår videre, at der fra den 1. september s.å. blev overført månedligt 1.000 kr. fra klagerens lønkonto. Ved udgangen af 1993 var kapitalpensionskontoens saldo 2.710,62 kr.

Indklagede har fremlagt kopi af en standardaftale for oprettelse af kapitalpension, som anvendtes i 1993. Af aftalens pkt. 9 fremgår, at såfremt der var tilknyttet en forsikringsordning, var indklagede bemyndiget til at hæve udgifter til forsikringen på kapitalpensionskontoen. Af en fremlagt standardaftale vedrørende et tillæg til forsikringsbetingelserne gældende for gruppeinvaliderenten fremgår:

"Dækningens ophør.

Dækningen ophører i følgende tilfælde:

Hvis De skriftligt opsiger dækningen til ophør ved udgangen af det kalenderhalvår, hvori opsigelsen modtages i den kontoførende afdeling.

Hvis pensionskontoen opgøres.

Ved udgangen af det kalenderår, hvori De fylder 60 år.

Hvis indbetaling til pensionskontoen ophører, eller bliver mindre end 2.400 kroner årligt.

Forsikringen ophører først ved udgangen af det følgende kalenderår. Det er dog en betingelse, at indeståendet på pensionskontoen er tilstrækkeligt til at dække såvel præmie som realrenteafgift frem til udgangen af det følgende kalenderår. I modsat fald ophører dækningen ved førstkommende præmietermin den 1. januar eller 1. juli.

...........

Der skal i alle tilfælde betales præmie, indtil dækningen ophører. Ved ophør vil der ikke blive ydet refusion af betalt præmie, hverken helt eller delvis."

Klageren har anført, at han i december 1993 fremsendte underskrevet opsigelsesblanket vedrørende kapitalpensionen til indklagede. Indklagede bestrider at have modtaget opsigelsen.

I 1994 overførte indklagede 1.000 kr. fra klagerens lønkonto pr. 1. juli, 1. august og 1. september. Indklagede har anført, at overførslerne alene skete i disse måneder, da klagerens lønkonto i de øvrige måneder af 1994 var i overtræk. Den 3. januar og 1. juli 1994 blev der hævet præmie til gruppeinvaliderenten med i alt 2.700 kr. Kapitalpensionskontoens saldo var ved udgangen af 1994 3.055,97 kr.

I 1995 hævede indklagede præmie til gruppeinvaliderenten med 1.590 kr. pr. 2. januar og 3. juli, hvorefter kontoens saldo var negativ med 124,03 kr.

Den 29. juli 1996 opgjorde indklagede kapitalpensionskontoen, hvis saldo var negativ.

Af kontoudtog for lønkontoen fremgår, at der pr. 3. oktober 1994 blev hævet et beløb på 6.800 kr.; ud for konteringen er anført "Overførsel". Kontoen kom herved i overtræk med 1.110,48 kr.

Indklagede har anført, at der løbende er tilsendt klageren kontoudtog vedrørende såvel kapitalpensionskontoen som lønkontoen. Af de fremlagte kontoudtog for lønkontoen fremgår klagerens daværende adresse til og med kontoudskriften pr. 30. september 1994; kontoudskriften pr. 31. oktober 1994, hvoraf hævningen på 6.800 kr. fremgår, og efterfølgende kontoudskrifter er påført "ubekendt adresse". For så vidt angår kontoudtog for kapitalpensionskontoen fremgår klagerens adresse til og med kontoudskriften pr. 31. december 1993; kontoudskriften pr. 30. december 1994 er påført "ubekendt adresse", og kontoudskriften pr. 31. december 1995 er påført "udvandret 18/1-95". Klageren har anført, at han i september 1994 blev fastboende i England.

I 1999 anmodede indklagede gennem sin advokat om foretagelse af fogedforretning hos klageren i anledning af klagerens lån. Den 8. marts 1999 blev der under en fogedforretning foretaget udlæg i klagerens bil for en gæld på ca. 45.000 kr. Efter at bilen senere var solgt, blev der den 16. september 1999 under en fornyet fogedforretning foretaget udlæg i klagerens nye bil.

Parternes påstande.

Klageren har den 18. maj 2000 indbragt sagen for Ankenævnet. Ifølge klageskemaet ønsker klageren: "Fuld afvikling af den reelle gæld på forbrugslån ca. kr. 12.000,- ink. rente, dog kun af kr. 12.000,- indtil 31/12-1995".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede undlod at opgøre hans kapitalpensionskonto i overensstemmelse med hans anmodning herom fremsat i december 1993.

Overførslerne foretaget i 1994 samt hævningen af præmie til invaliderenteforsikringen er derfor sket med urette.

Hævningen på 6.800 kr. den 3. oktober 1994 har indklagede ikke kunnet redegøre for. Han anmodede om en redegørelse i 1999, men blev afkrævet forudbetaling af indklagedes omkostninger herved med 900 kr., svarende til 2 timer á 450 kr.

Der er i alt forsvundet ca. 12.500 kr. fra hans lønkonto, som skulle være brugt til afdrag på hans lån hos indklagede. På grund af de forskellige uautoriserede overførsler har der ikke været de nødvendige midler til rådighed på lønkontoen til dækning af afdrag på lånet, hvorved disse blev misligholdt.

Under fogedforretningerne gjorde han indsigelse mod gældens størrelse, og indklagedes advokat lovede at ville drøfte spørgsmålet med indklagede, men han har intet hørt fra advokaten. Fogedforretningerne har endvidere medført, at han er blevet registreret i RKI.

Havde indklagede ikke foretaget de uberettigede posteringer på lønkontoen, ville hans gæld kun udgøre ca. 9.000 kr., som han gerne vil betale.

Han har ikke modtaget kontoudtog fra indklagede, selv om han oplyste denne om sin adresse i England.

Indklagede har anført, at på grundlag af indbetalingsmønstret til klagerens kapitalpensionskonto i 1993 og 1994 må det lægges til grund, at det var aftalt, at indklagede skulle overføre 1.000 kr. månedligt fra lønkontoen til kapitalpensionskontoen.

Indklagede modtog ikke opsigelsesblanket vedrørende kapitalpensionsordningen, og indklagede var derfor berettiget og forpligtet til i 1994 at overføre 1.000 kr. i månederne i juli, august og september fra lønkontoen til kapitalpensionskontoen.

I overensstemmelse med standardforsikringsbetingelserne for gruppeinvalideforsikringen var man bemyndiget til at betale forsikringspræmierne med beløb fra kapitalpensionskontoen.

Klageren har løbende modtaget kontoudtog vedrørende lønkontoen og kapitalpensionskontoen, hvoraf samtlige overførsler fra løn- og kapitalpensionskontoen fremgik.

Klageren gjorde først indsigelse mod hævningerne på lønkontoen godt et halvt år efter, at man i 1999 havde indledt inkassosag. Af fogedbogsudskrifter vedrørende de to fogedforretninger fremgår intet om klagerens indsigelser mod gældens størrelse.

Med hensyn til hævningen den 3. oktober 1994 på lønkontoen har man ikke nu mulighed for at fremskaffe materiale, der kan belyse, hvad hævningen vedrører.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at det i 1993 mellem klageren og indklagede blev aftalt, at der månedligt skulle overføres 1.000 kr. fra klagerens lønkonto til hans kapitalpensionskonto.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren i december 1993 anmodede indklagede om at opgøre kapitalpensionskontoen. Nævnet lægger herved bl.a. vægt på, at klageren i modsat fald burde have reageret i anledning af, at han ikke modtog udbetaling af nettoprovenuet af indeståendet på kapitalpensionskontoen, og i anledning af, at der i juli, august og september 1994 blev overført 1.000 kr. fra hans lønkonto til kapitalpensionen.

De nævnte tre overførsler i 1994 fra lønkontoen til kapitalpensionskontoen kan herefter ikke anses for uberettigede. Det var endvidere i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne for gruppeinvaliderenten, at indklagede i 1994 og 1995 betalte præmie til forsikringen af indeståendet på kapitalpensionskontoen.

Ankenævnet finder, at det ikke nu kan pålægges indklagede at redegøre for hævningen af beløbet på 6.800 kr. på klagerens lønkonto den 3. oktober 1994. Det bemærkes herved, at klageren i det omfang, han ikke har modtaget kontoudskrifter fra indklagede, selv må bære risikoen herfor, idet det må lægges til grund, at dette i så fald skyldtes, at han ikke havde oplyst indklagede om sin nye adresse.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.