Rådgivning om valg af renteprocent.
| Sagsnummer: | 9801018 /1998 |
| Dato: | 04-09-1998 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Ole Just, Bent Olufsen, Keld Christiansen, Per Englyst |
| Klageemne: |
Rådgivning - valg af lånetype/renteprocent
|
| Ledetekst: | Rådgivning om valg af renteprocent. |
| Indklagede: | BRFkredit a/s |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
Klageren havde i sin ejendom to gamle kontantlån hos det indklagede realkreditinstitut til 18,244 pct. årlig rente og 18,176 pct. årlig rente. Klageren bad i oktober 1993 instituttet om at fremsende lånetilbud samt konsekvensberegning vedrørende et 30-årigt lån til hans pengeinstitut. Instituttet fremsendte den 25. oktober 1993 tilbud på et 30-årigt kontantlån til klagerens pengeinstitut. Beregningerne i lånetilbudet var baseret på salg af 6 pct. obligationer til kurs 88,15. Af lånetilbudet fremgik det endvidere, at udbetaling kunne finde sted med en anden obligationsrente og -serie end den i tilbudet anførte. Klageren gav i december 1993 fuldmagt til sit pengeinstitut til udbetaling af det tilbudte lån til dagskurs. Klagerens pengeinstitut anmodede i marts 1994 realkreditinstituttet om udbetaling af det tilbudte lån, hvilket skete den 5. april 1994 ved salg af 6 pct. obligationer til kurs 85,70. Ifølge årsopgørelse for 1994 fra instituttet udgjorde kontantrestgælden på det nye lån ultimo 1994 639.622 kr., obligationsrestgælden 744.654 kr. og den skattemæssige kursværdi ved kurs 74 551.044 kr. De tilsvarende tal fra årsopgørelsen for 1997 viste en kontantrestgæld på 619.158 kr., en obligationsrestgæld på 713.741 kr. og en skattemæssig kursværdi ved kurs 99,20 på 708.031 kr. Klageren rettede i februar 1998 henvendelse til instituttet, idet han var utilfreds med rådgivningen i forbindelse med sin låneomlægning.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham en erstatning i størrelsesordenen 200.000 kr. Instituttet påstod frifindelse.
Under hensyntagen til, at klageren anmodede om et 30-årigt kontantlån, som skulle sendes til hans pengeinstitut, og til oplysningen i lånetilbudet om, at udbetaling kunne finde sted med en anden obligationsrente og -serie end den i tilbudet anførte, samt til at klageren gav fuldmagt til sit pengeinstitut til udbetaling af det tilbudte lån til dagskurs, fandt Nævnet, at instituttet ikke havde handlet ansvarspådragende ved at tilbyde og indgå aftale med klageren om et kontantlån baseret på 6 pct. obligationer, som på tidspunktet for lånet var almindeligt benyttet med henblik på at opnå lave terminsydelser. Nævnet frifandt derfor instituttet.