Indsigelse mod kaution fremsat efter etablering af lån til kautionist til indfrielse af kautionen.
| Sagsnummer: | 686/1994 |
| Dato: | 23-08-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod kaution fremsat efter etablering af lån til kautionist til indfrielse af kautionen. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved påtegning på gældsbrev af 15. maj 1985 påtog klageren sig den 3. juni s.å. selvskyldnerkaution for et lån på 55.000 kr. ydet af indklagede.
Den 11. september 1986, hvor lånets restgæld var 43.724,82 kr., tiltrådte klageren en forhøjelse af lånet med 33.200 kr., således at hendes kautionsforpligtelse omfattede den samlede gæld med tillæg af renter og omkostninger. Samtidig tiltrådte klageren, at en medkautionist udtrådte som forpligtet i henhold til låneaftalen.
Fra den 15. februar 1988 modtog klageren gentagne meddelelser om restance på lånet.
Den 1. december 1988 modtog klageren endvidere meddelelse om, at der var begæret tvangsauktion på debitors ejendom, og at indklagede ikke ville byde på tvangsauktionen.
Den 16. november 1989 ydede indklagede klageren et lån på 90.349,29 kr. til indfrielse af kautionslånet, der på grund af misligholdelse var opsagt til indfrielse den 11. oktober s.å.
Klagerens lån blev på grund af restance opsagt til indfrielse den 24. april 1992.
Indklagede har efterfølgende afvist et forslag fra klageren om, at gælden afvikles ved betaling af en månedlig ydelse på 500 kr., og at indklagede mod at stoppe rentetilskrivningen på lånet får pant i klagerens ejendom.
Ved klageskema af 13. oktober 1994 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde restgælden på lånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at kautionsdokumenterne blev underskrevet i den afdeling af det indklagede pengeinstitut, hvori hun selv var kunde og ikke den afdeling, der bevilgede kautionslånet. Hun har derfor ikke modtaget rådgivning angående kautionsforpligtelsen. Indklagede burde have orienteret hende om debitors økonomiske forhold og have sikret sig, at debitor var i stand til at overholde låneaftalen. Forhøjelsen, der fandt sted kort tid efter lånets stiftelse, blev etableret med henblik på debitors betaling af moms- og skatterestancer. I hvert fald på dette tidspunkt var indklagede bekendt med, at debitor ikke var i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser, hvorfor indklagede burde have advaret hende imod at kautionere for forhøjelsen, som hun følte sig presset/tvunget til at tiltræde. Hun har i alt betalt ca. 42.000 kr. på lånet til indklagede.
Indklagede har anført, at klageren ved kautionsforpligtelsens stiftelse og forhøjelse var den nærmeste til at vurdere, hvilken risiko hun påtog sig. Klageren påtog sig kautionsforpligtelsen efter separat aftale med debitor, og indklagede var hverken berettiget eller forpligtet til at orientere om debitors engagement med banken. Klageren var som selvstændig erhvervsdrivende forretningsvant og blev inden kautionsdokumentets underskrivelse informeret om retsvirkningerne af at kautionere. Lånet til indklagede blev stiftet til indfrielse af kautionsforpligtelsen, som klageren først i 1993 gjorde indsigelse imod.
Ankenævnets bemærkninger:
I efteråret 1989, hvor kautionen blev gjort gældende af indklagede, optog klageren uden forbehold et lån hos indklagede til indfrielse af kautionsforpligtelsen. Allerede på baggrund heraf finder Ankenævnet, at klageren er afskåret fra nu at gøre indsigelse mod kautionsforpligtelsen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.