Afgørelse

Rådgivning om valg af renteprocent.

Klageren indgik i september 1994 aftale om køb af en ejendom. Ifølge købsaftalen skulle der optages et 30-årigt kontantlån, baseret på 7 pct. obligationer, hos det indklagede realkreditinstitut. Købsaftalen var betinget af klagerens advokats godkendelse. Den ejendomsmægler, der medvirkede ved handlen, er autoriseret låneformidler for realkreditinstituttet. Instituttet fremsendte i september 1994 et lånetilbud til ejendomsmægleren. Af lånetilbudet, der var udstedt til sælgeren af ejendommen, fremgik det, at lånet var beregnet på grundlag af salg af 7 pct. obligationer til kurs 77,00, at lånets rente og terminsydelse ville blive endeligt fastsat på grundlag af kursen på udbetalingstidspunktet, samt at udbetaling kunne finde sted med en anden obligationsrente og serie end den i tilbudet anførte.
Sammen med lånetilbudet fremsendte instituttet et pantebrev, som indeholdt en beskrivelse af kontantlånskonstruktionen, herunder indfrielsesvilkårene. Ejerskiftelånet blev udbetalt til sælgerens pengeinstitut den 13. oktober 1994 ved salg af 7 pct. obligationer til kurs 79,30, og instituttet bevilgede den 18. oktober 1994 gældsovertagelse til klageren. I juni 1998 protesterede klageren over for instituttet over ejerskiftelånet. Klageren anførte bl.a., at han ved huskøbet i 1994 ikke havde kendskab til låntyper og obligationskurser, og kritiserede ejendomsmægleren for ensidigt at fokusere på det billigste og ikke det mest hensigtsmæssige lån. Instituttet afviste at kunne bebrejdes, at der ikke var optaget lån på grundlag af obligationer med en højere nominel rente, og henviste til, at det ydede lån var aftalt mellem handelsparterne, samt at klageren efterfølgende kunne have fået lånet omlagt til en højere obligationsrente.

Klageren indbragte herefter sagen for Realkreditankenævnet med påstand, om at realkreditinstituttet var erstatningsansvarlig for et kurstab i størrelsesordenen 100.000 kr. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke, at det forhold, at ejendomsmægleren, der var autoriseret låneformidler for instituttet, tillige i forbindelse med salget formidlede ejerskiftebelåningen, i sig selv kunne medføre et ansvar for instituttet. Ved bedømmelsen af, om instituttet havde pådraget sig et selvstændigt erstatningsansvar over for klageren, lagde Nævnet til grund, at lånet var ydet af instituttet som et 7 pct. lån på normale vilkår og i overensstemmelse med angivelserne i købsaftalen. Lånet blev optaget af sælgeren af ejendommen og gældsovertaget af klageren. Nævnet fandt, at der ikke i en sådan situation kunne påhvile instituttet en forpligtelse til uopfordret at redegøre for konsekvensen af den valgte renteprocent, og frifandt derfor instituttet.