Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål vedrørende opsigelse af kassekredit og tilslutningsaftale vedrørende Pc-bank og betalingsservice samt spærring af dankort.

Sagsnummer: 404 /1999
Dato: 07-03-2000
Ankenævn: Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
Betalingsservice - ophævelse af aftale
Kassekredit - opsigelse
Ledetekst: Spørgsmål vedrørende opsigelse af kassekredit og tilslutningsaftale vedrørende Pc-bank og betalingsservice samt spærring af dankort.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede I har været berettiget til at opsige klagernes kassekredit og at overgive sagen til inkasso samt spørgsmål vedrørende indklagede II's ophævelse af tilslutningsaftale om betalingsservice og Pc-bank og vedrørende spærring af dankort.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.

I.

Ved kreditkontrakt af 11. november 1998 ydede indklagede I klagerne en kassekredit på 30.000 kr. til variabel rente p.t. 16% p.a. Af lånebetingelserne fremgår bl.a.:

"Misligholdelse og andre skyldgrunde

Banken kan uden varsel forlange gælden indfriet:

1. hvis en ydelse ikke betales til tiden, og debitor ikke har betalt senest 8 dage efter, at banken har fremsendt rykkerbrev til debitor på den af banken senest kendte adresse."

Den 28. december 1998 var kassekreditten ifølge kontoudskriften i overtræk med 1.880 kr.

Ved skrivelse af 29. december 1998 rykkede indklagede I klagerne for inddækning af overtrækket. Samtidig blev det meddelt, at hævekortet til kontoen var spærret. Indklagede har oplyst, at spærringen skete den 29. december 1999 kl. 8.24.

Samme dag blev kontoen debiteret yderligere 2.000 kr. Indklagede I har oplyst, at beløbet vedrører en hævning i en pengeautomat den 28. december 1998 kl. 11.41. Indklagede I har under sagen fremlagt et såkaldt systemudtræk vedrørende hævningen.

Ved skrivelse af 30. december 1998 til klagerne rykkede indklagede I på ny for inddækning af overtrækket, der som følge af debiteringen af de 2.000 kr. og et rykkergebyr på 150 kr. nu udgjorde 4.030 kr.

Ved skrivelser af henholdsvis 11. januar og 1. februar 1999 til klagerne rykkede indklagede I på ny for inddækning af overtrækket, der som følge af tilskrivning af renter og gebyrer steg til 4.959 kr.

Ved skrivelse af 16. februar 1999 tilbød indklagede I klagerne et lån til variabel rente p.t. 15,25% p.a. og med en månedlig ydelse på 900 kr. til indfrielse af kassekreditten.

Klagerne underskrev ikke gældsbrevet vedrørende det tilbudte lån, hvorfor indklagede I ved skrivelse af 3. marts 1999 opsagde kassekreditten. Ifølge opsigelsesskrivelsen ville sagen, såfremt gælden ikke var indfriet inden 10 dage, blive overdraget til inkasso, ligesom klagerne ville blive indberettet til pengeinstitutternes check- og kortmisbrugerregister.

Klagerne indbetalte følgende beløb på kreditten:

Dato

Indbetaling

11. januar 1999

525 kr.

15. februar 1999

700 kr.

17. marts 1999

750 kr.

8. april 1999

750 kr.


Ved stævning modtaget i retten i Sorø den 13. april 1999 anlagde indklagede I sag mod klagerne om betaling af 34.597 kr. med tillæg af renter 19,50% p.a. fra den 22. marts 1999.

Den 11. oktober 1999 blev sagen af retten udsat på forelæggelse for Ankenævnet.

Parternes påstande.

Den 4. oktober 1999 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede I tilpligtes at retablere kreditten og at foranledige dem slettet i check- og kortmisbrugerregistret.

Indklagede I har nedlagt påstand om henholdsvis frifindelse og afvisning.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at M ved middagstid den 28. december 1998 forgæves forsøgte at hæve 500 kr. i en pengeautomat. Hævningen blev afvist med den begrundelse, at kortet var spærret, og automaten beholdt kortet. Forud for hæveforsøget havde han vurderet, at der var 5.-6.000 kr. tilbage på kreditten. Han rettede henvendelse til indklagede I, der oplyste om overtrækket. Han antog, at overtrækket beroede på en fejl og anmodede om en kontoudskrift.

Ved skrivelse af 9. januar 1999 rykkede M for kontoudskriften og meddelte, at han undersøgte, hvorledes overtrækket kunne inddækket. Alligevel fremsendte indklagede I en ny rykkerskrivelse allerede den 11. januar 1999.

M indbetalte 525 kr., som indklagede I havde sendt en regning på, og anmodede om en afviklingsordning.

De havde ikke økonomisk mulighed for at afvikle kreditten med 900 kr. månedligt, hvilket var baggrunden for, at gældsbrevet vedrørende lånet ikke blev underskrevet. De tilbød i stedet en afvikling med 700 kr. pr. måned, indtil overtrækket var inddækket og derefter 2,5% af saldoen hver måned. Indklagede I var uvillig til at indgå en afdragsordning, som de havde mulighed for at overholde.

Indklagede I fik den 26. februar 1999 meddelelse om, at M var blevet arbejdsløs, hvilket antagelig var begrundelsen for opsigelsen. Opsigelsen var urimelig. Indklagede I var bekendt med, at det nu var umuligt for dem at betale hele beløbet på én gang.

De anmodede indklagede I om at trække inkassosagen tilbage og tilbød at indbetale 750 kr. månedligt.

Inden opsigelsen af kassekreditten burde de have fået mulighed for at inddække overtrækket eller at få en afdragsordning, hvilket er almindelig kutyme. Da deres tilbud om afvikling var rimeligt, var det uberettiget at overgive sagen til inkasso.

Det var endvidere uberettiget, at de blev indberettet til check- og kortmisbrugerregisteret. H har aldrig benyttet kreditten, og M har ikke misbrugt kortet, idet han ved hæveforsøget berettiget forventede, at der var rigelig plads inden for kreditmaksimum. Overtrækket skyldes væsentligst de 2.000 kr., som blev hævet efter inddragelsen af kortet, og de af indklagede I opkrævede renter og gebyrer.

Indklagede I har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at kreditten blev bragt i overtræk som følge af klagernes hævninger og dankortbetalinger den 23. december 1998, og at man efterfølgende rykkede for inddækning af overtrækket.

Da overtrækket ikke blev inddækket, var man berettiget til at opsige kassekreditten, jf. lånebetingelserne.

Lånedokumentet vedrører en kreditfacilitet, der ikke er eksigibel, hvorfor har man en reel interesse i at opnå dom for det skyldte beløb.

Såfremt klagerne underskriver et gældsbrev eller et frivilligt forlig indeholdende en afviklingsordning vedrørende beløbet samt påløbende advokatomkostninger, vil sagen blive tilbagekaldt fra retten.

Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede I anført, at klage over registrering i check- og kortmisbrugerregistret efter pkt. 4 i registerets forretningsgang skal rettes til Finansrådet og eventuelt Registertilsynet. Ankenævnet har således ikke kompetence til at behandle klagen over indberetningen.

II.

I 1996 oprettede H en indlånskonto hos indklagede II. I tilknytning til kontoen blev der udstedt et dankort og indgået tilslutningsaftale vedrørende henholdsvis betalingsservice og Pc-bank.

Af indklagede II's generelle regler for debitorer i betalingsservice fremgår bl.a.:

"§ 3 Dækning på kontoen

Der skal være dækning på Deres konto på den dag, som i skyldforholdet til kreditor er defineret som betalingsdagen. Er der ikke dækning på kontoen for samtlige dagens betalinger, er Deres pengeinstitut ikke forpligtet til at gennemføre nogen af dagens betalinger.

......

§ 10 Opsig./Ophæv. af tilslutningsaftalen

......

Deres pengeinstitut kan opsige tilslutningsaftalen skriftligt med 1 måneds varsel. I tilfælde af væsentlig misligholdelse, herunder at De gentagne gange ikke har haft dækning på Deres konto, jf. § 3, kan Deres pengeinstitut hæve aftalen uden varsel. De vil modtage en skriftlig og begrundet meddelelse fra Deres pengeinstitut herom.

...

Opsigelse/ophævelse af tilslutningsaftalen medfører bortfald af samtlige Deres betalinger."

Af indklagede II's vilkår for Pc-bank fremgår bl.a.:

"3.11 Opsigelse

......

[Indklagede] kan skriftligt opsige aftalen med en måneds varsel. I tilfælde af misligholdelse er banken dog berettiget til at ophæve aftalen uden varsel."

Den 27. august 1999 blev indklagede II bekendt med, at klagerne var blevet registreret i pengeinstitutternes register over check- og kortmisbrugere. På denne baggrund spærrede indklagede II dankortet og ophævede betalingsserviceaftalen.

Under sagen har indklagede II ophævet spærringen af dankortet.

Ved skrivelse af 29. oktober 1999 ophævede indklagede II på ny tilslutningen til betalingsservice under henvisning til, at kontoen "har været i overtræk gentagne gange og bankens generelle regler i øvrigt".

Ved skrivelse af 12. november 1999 ophævede indklagede II tilslutningen til Pc-bank. Begrundelsen for ophævelsen var, "at der gentagne gange er forsøgt betalt regninger fra konto med overtræk, eller hvor betalinger ville udløse overtræk og derfor i begge tilfælde er blevet afvist".

H's konto var ikke i overtræk hverken den 29. oktober eller den 12. november 1999.

Under sagen er der fremlagt en posteringsoversigt for H's konto for perioden 1. januar til 3. november 1999. Af oversigten fremgår følgende overtræk:



Periode

Overtræk op til

22.-31. marts 1999

922 kr.

14.-19. april 1999

883 kr.

25.-31. maj 1999

1.166 kr.

22.-28. juni 1999

1.322 kr.

13.-20. juli 1999

2.101 kr.

21.-27. juli 1999

952 kr.




For klagernes søn, der er født i juli 1985, oprettede H den 24. februar 1986 en børneopsparingskonto hos indklagede II med bindingsperiode til den 27. juli 1999.

Den 21. oktober 1999 blev indestående på kontoen på 2.902 kr. overført til en indlånskonto i sønnens navn. Indeståendet blev i perioden frem til den 11. november 1999 anvendt til en række betalinger via Pc-bank. Som følge af betalingerne opstod der den 11. november 1999 et overtræk på 698 kr., som blev inddækket den følgende dag.

Parternes påstande.

Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede II tilpligtes at ophæve spærringen af H's dankort, at genoprette tilslutningen til betalingsservice og Pc-bank og at retablere børneopsparingskontoen.

Indklagede II, der undersagen har ophævet spærringen af dankortet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede II uberettiget har ophævet tilslutningen til betalingsservice og Pc-bank. Overtrækkene har været små og af kort varighed. Der er ikke opstået overtræk som følge af betalinger i betalingsservice, og de overtræk, der er opstået som følge af anvendelse af Pc-bank, har H anmodet om på forhånd. Overtrækkene er blevet inddækket i løbet af få dage.

Pc-betalingerne via sønnens konto beror på fejl hos indklagede II, idet betalingerne fra H's side blev korrekt indtastet som vedrørende hendes konto.

Bindingsperioden på børneopsparingskontoen blev for et par år siden forlænget til sønnens 18. år. Indklagede II undlod at give mulighed for at forlænge bindingsperioden, før kontoen blev ophævet.

Indklagede II har anført, at det var berettiget at ophæve tilslutningen til betalingsservice og Pc-bank som følge af overtrækkene, jf. de generelle regler for debitorer i betalingsservice § 10 og vilkårene for Pc-bank, pkt. 3.11.

Såfremt børneopsparingskontoen ønskedes fortsat, burde klagerne have foranlediget bindingsperioden forlænget. Man har ved flere lejligheder gjort klagerne opmærksom på tidspunktet for bindingsperiodens udløb, som også fremgår af årsudskriften for H's konti.

Klagerne har selv anvendt indeståendet på sønnens konto til betalinger via Pc-bank.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I.

Indklagede I opsagde klagernes kassekredit til fuld indfrielse og overgav sagen til inkasso gennem advokat, efter at indklagede I gentagne gange havde rykket for inddækning af overtræk og havde tilbudt klagerne at omlægge kreditten til et fast lån med en månedlig ydelse på 900 kr. Ankenævnet finder, at indklagede I under de nævnte omstændigheder var berettiget såvel til at opsige kreditten til indfrielse som til at overgive sagen til inkasso. Det bemærkes herved, at indklagede I ikke var forpligtet til at acceptere klagernes tilbud om en afvikling med 750 kr. pr. måned.

For så vidt angår spørgsmålet om berettigelsen af indklagede I's indberetning af klagerne til check- og kortmisbrugerregistret tages afvisningspåstanden til følge af den af indklagede I anførte grund.

II.

Selv om det måtte lægges til grund, at indklagede II ikke på tilstrækkelig tydelig måde har adviseret klagerne om udløbet af bindingsperioden på sønnens børneopsparingskonto, finder Ankenævnet ikke, at indklagede herved begik en fejl, som kan medføre, at indklagede er forpligtet til at retablere kontoen.

Ankenævnet finder, at indklagede II ved at undlade at reagere på overtrækkene på H's konto, da de fandt sted i perioden marts - juli 1999, må anses at have accepteret disse. Det var derfor uberettiget at henvise til disse overtræk som begrundelse for at ophæve tilslutningsaftalerne vedrørende betalingsservice og Pc-bank. Overtrækket på sønnens konto på 698 kr. den 11. november udgør heller ikke en misligholdelse, der kan begrunde ophævelse af tilslutningsaftalen vedrørende Pc-bank. Ankenævnet finder herefter, at indklagede bør retablere de to tilslutningsaftaler.

Som følge heraf

Indklagede I frifindes for klagernes påstand om retablering af kassekreditten. Spørgsmålet vedrørende registreringen af klagerne i check- og kortmisbrugerregistret afvises. Indklagede II frifindes for klagernes påstand om retablering af børneopsparingskontoen. Indklagede II har efterkommet klagen for så vidt angår klagernes påstand om ophævelse af spærringen af dankort. Klagen tages til følge for så vidt angår tilslutningsaftalerne vedrørende betalingsservice og Pc-bank, således at indklagede tilpligtes at trække sin ophævelse af disse aftaler tilbage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.