Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om erstatning for ikke rettidig betaling. Rækkefølge for gennemførelse af betalinger.

Sagsnummer: 184/1999
Dato: 21-10-1999
Ankenævn: Niels Waage, Karin Duerlund, Inge Frølich, Allan Petersen, Jørn Ravn
Klageemne: Betalingsformidling - forsinkelse
Ledetekst: Spørgsmål om erstatning for ikke rettidig betaling. Rækkefølge for gennemførelse af betalinger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er ansvarlig for meromkostningerne følge af, at en betaling ikke blev gennemført rettidigt.

Sagens omstændigheder.

Den 4. februar 1999 modtog indklagede fra klageren 3 indbetalingskort vedrørende 3 betalinger på henholdsvis 35.228 kr., 5.576,67 kr. og 4.200 kr., som skulle gennemføres via klagerens betalingskonto hos indklagede. Betalingsdatoen for beløbet på 35.228 kr. var den 11. februar 1999 og for de to øvrige beløb den 14. februar 1999.

Den 10. februar 1999 modtog indklagede en check på 100.000 kr. fra klageren samt et indbetalingskort vedrørende en betaling på 88.683 kr. til Told Skat, som ligeledes skulle gennemføres via betalingskontoen. Betalingsdatoen var den 10. februar 1999. Checken blev indsat på klagerens konto, hvis saldo herefter udgjorde 110.916 kr.

Den 11. februar 1999 gennemførte indklagede betalingen på 35.228 kr. Saldoen på kontoen var herefter 80.521 kr.

Den 15. februar 1999 gennemførte indklagede betalingerne på 5.576,67 kr. og 4.200 kr. Saldoen på kontoen var herefter 79.530 kr.

Den 18. februar 1999, hvor den saldoen på kontoen var 90.597 kr., gennemførte indklagede betalingen til Told Skat på 88.683 kr.

Klageren har oplyst, at han, som følge af at betalingen på 88.683 kr. ikke blev gennemført senest den 11. februar 1999, er blevet påført ekstra omkostninger på 2.082 kr. i rente og afgift til Told Skat.

Af indklagedes produktblad vedrørende kontoen fremgår bl.a.:

"Med BG Giro sender du indbetalingskortene portofrit til os, og derefter sørger vi for betaling.

Den eneste forudsætning er, at der er dækning på kontoen.

.....

Rettidig betaling

For at sikre rettidig betaling, skal kuverten være [indklagede] i hænde senest hverdagen før betalingsdatoen for den første betaling. Hvis vi modtager kuverten senere sørger vi naturligvis alligevel for betalingerne, men det vil så først ske hverdagen efter modtagelsen."

Parternes påstande.

Den 3. maj 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 2.082 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han berettiget kunne forvente, at betalingen til Told Skat, havde en senere betalingsdato.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren er erhvervsdrivende, og at klagen vedrører virksomheden, hvorfor den ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at betalingsformidling for en stor dels vedkommende er automatiseret, og at man derfor ikke kan påtage sig at foretage en prioritering af kundernes regninger i de tilfælde, hvor der ikke er dækning for samtlige regninger. Den 11. februar 1999 forelå der betalinger for i alt 123.911 kr. (88.683 kr. + 35.228 kr.). Den disponible saldo på kontoen var 111.118 kr. Der var således ikke dækning for begge betalinger, hvorfor alene betalingen på 35.228 kr. blev gennemført. Det bestrides, at man har begået en ansvarspådragende fejl ved ekspeditionen af klagerens regning til Told Skat. Klageren var selv årsag til, at regningen ikke blev betalt, idet der ikke var dækning for betalingen på kontoen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at afvise klagen. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at klageren driver en mindre virksomhed, og at det spørgsmål, som klagen angår, lige så vel kunne være opstået i et privat kundeforhold. Indklagedes afvisningspåstand tages således ikke til følge.

Det bemærkes, at indklagede ikke har bestridt, at klageren ikke var blevet pålagt ekstra omkostninger, såfremt betalingen til Told Skat var blevet gennemført 11. februar 1999.

Det er ubestridt af klageren, at indklagede ikke var forpligtet til at foretage betalingen til Told Skat før den 11. februar 1999. Pr. denne dato havde klageren instrueret indklagede om at betale en anden kreditor 35.228 kr., og der var ikke fornøden dækning til, at begge betalinger kunne foretages. Da klageren ikke havde oplyst indklagede om, hvilken af de to betalinger, der skulle betales fremfor den anden, findes indklagede ikke at have noget ansvar for sit valg af, hvilken af de to betalinger man foretog, hvorfor

Klagen tages ikke til følge.