Afslag på låneanmodning. Indsigelse om forskelsbehandling og krav om erstatning.
| Sagsnummer: | 62/2024 |
| Dato: | 30-08-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Jimmy Bak, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Afslag - Lån
|
| Ledetekst: | Afslag på låneanmodning. Indsigelse om forskelsbehandling og krav om erstatning. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland-Fyn |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører afslag på låneanmodning. Indsigelse om forskelsbehandling og krav om erstatning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Sjælland-Fyn.
Den 1. december 2023 kontaktede klageren sparekassen og ansøgte om et lån til brug for køb af en andelsbolig.
Klageren har oplyst, at han talte med en medarbejder i sparekassen, der meddelte ham, at sparekassen ikke kunne yde ham lånet, da han ikke havde permanent opholdstilladelse i Danmark.
Ved e-mail af 5. december 2023 skrev klageren til sparekassen og spurgte, om det var korrekt, at han ikke kunne optage lånet på grund af hans midlertidige opholdstilladelse.
Ved e-mail af samme dag svarede sparekassen blandt andet:
”…
Sparekassen laver ikke boligfinansiering til kunder uden permanent opholdstilladelse.
Det er en kreditmæssig beslutning Sparekassen har taget, da man uden permanent opholdstilladelse, ikke kan være sikker på at blive i Danmark.
Herefter vil vi som Sparekasse stå med et udlån til en kunde der ikke længere er i landet.
Det ønsker vi ikke.
Derfor kræver vi en permanent opholdstilladelse.
…”
Ved e-mail af 9. januar 2024 gjorde klageren indsigelse mod sparekassens afslag på låneansøgningen med henvisning til, at sparekassen ikke havde foretaget en konkret vurdering af hans økonomiske situation, men alene afviste ham på grund af, at han havde midlertidig opholdstilladelse.
Ved e-mail af 19. januar 2024 afviste sparekassen klagerens indsigelse med henvisning til, at sparekassens afslag var givet ud fra en forretnings- og kreditmæssig beslutning.
Parternes påstande
Den 2. februar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal betale 19.000 kr. til ham.
Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at sparekassens afslag på hans ansøgning om boligfinansiering var uretfærdigt og i strid med gældende lovgivning. Sparekassen skal derfor betale ham erstatning for det økonomiske tab, han led som følge af forsinkelser i boligkøbsprocessen på 10.000 kr. og som følge af, at han skulle betale husleje i tre måneder i perioden fra december 2023 til februar 2024 på 9.000 kr.
Sparekassen afviste automatisk hans ansøgning udelukkende med den begrundelse, at sparekassen ikke yder lån til personer med midlertidig opholdstilladelse, hvilket er i strid med § 3 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder. Derudover er det forskelsbehandling, hvilket er uacceptabelt og i strid med gældende lovgivning.
Han anerkender, at han har en midlertidig opholdstilladelse, men han mener, at sparekassen burde have foretaget en konkret vurdering af hans økonomiske situation, før den traf en beslutning.
Det er uproportionalt, at sparekassen ikke foretog en individuel vurdering af hans økonomiske situation, men automatisk afviste ham på grund af hans midlertidige opholdstilladelse. Dette strider imod principperne om retfærdig og objektiv vurdering af ansøgninger om boligfinansiering.
Han har en lang videregående uddannelse og er ansat i staten. Hans uddannelse og jobstilling er slet ikke blevet indregnet i sparekassens vurdering.
Ud over den dybe indvirkning på hans personlige forhåbninger og følelse af værdighed, er sparekassens diskriminerende praksis en form for direkte diskrimination. Ligesom det ville blive betragtet som direkte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver afviste hans jobansøgning alene på grund af hans midlertidige opholdstilladelse, eller hvis et diskotek af samme grund nægtede ham adgang til diskoteket, udgør sparekassens afslag på at behandle hans ansøgning på objektivt, økonomisk grundlag en klar diskriminationshandling.
Han har haft opholdsgrundlag efter udlændingelovens § 7, stk. 1, i knap ni år. Det burde have indgået i sparekassens vurdering, at han har et stærkt opholdsgrundlag og en stor tilknytning til det danske samfund, og at han derfor udgør en mindre risiko.
Sparekassens påstand om, at afslaget udelukkende var baseret på en kredit- og forretningsbeslutning understøttet af dens historiske viden om kundeforholdet, er ubegrundet. Som mangeårig kunde i sparekassen har han bevaret en solid track record uden tidligere kreditproblemer eller misligholdelser.
Hvis sparekassens historiske kendskab til hans kundeforhold skulle afsløre kreditrelaterede problemer, er det rimeligt at forvente, at sparekassen ville have informeret ham om sådanne forhold forud for hans ansøgning. Der har dog ikke været nogen indikation eller kommunikation fra sparekassen vedrørende nogen bekymringer om hans kreditværdighed eller tidligere økonomiske adfærd.
Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at sparekassen ikke ønsker at forskelsbehandle sine kunder. Et krav om permanent opholdstilladelse er ikke en del af sparekassens kreditpolitik, og sparekassen beklager derfor den delvise forkerte henvisning til kravet om permanent opholdstilladelse, som fremgik af sparekassens afslag på et lån til køb af andelsbolig.
Sparekassens afslag til klageren blev alene givet ud fra en kredit- og forretningsmæssig beslutning blandt andet med baggrund i sparekassens historiske kendskab til kundeforholdet.
Sparekassen har ikke stillet klageren i udsigt, at han kunne få et lån til køb af en andelsbolig, og sparekassen var ligeledes ikke forpligtiget til at yde klageren et lån.
Sparekassen vurderer derfor ikke, at klageren har lidt et formueretligt tab med baggrund i sparekassens afslag på lån til køb af en andelsbolig.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sparekassen Sjælland-Fyn.
I december 2023 ansøgte klageren sparekassen om et lån til brug for køb af en andelsbolig, hvilket sparekassen afviste med henvisning til, at sparekassen ikke yder boligfinansiering til kunder uden permanent opholdstilladelse.
Klageren gjorde indsigelse mod sparekassens afslag, og den 19. januar 2024 fastholdt sparekassen sit afslag og skrev, at afslaget var givet ud fra en forretnings- og kreditmæssig beslutning.
Klageren har anført, at sparekassens afslag på hans låneanmodning var uberettiget og udtryk for ulovlig forskelsbehandling.
Sparekassen har over for Ankenævnet anført, at afslaget alene blev givet ud fra en kredit- og forretningsmæssig beslutning blandt andet med baggrund i sparekassens historiske kendskab til kundeforholdet. Sparekassen har samtidig oplyst, at et krav om permanent opholdstilladelse ikke er en del af sparekassens kreditpolitik, og har beklaget den delvise forkerte henvisning til kravet om permanent opholdstilladelse, som fremgik af sparekassens afslag på et lån til køb af andelsbolig.
Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder, at finansielle virksomheder skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder. Af vejledningen til bekendtgørelsen fremgår, at det ”vil være en overtrædelse af bestemmelsen om god skik, hvis en finansiel virksomhed uden saglig begrundelse diskriminerer kunder på baggrund af nationalitet.”
Tre medlemmer – Henrik Waaben, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:
Vi finder, at sparekassens afvisning af klagerens låneansøgning med henvisning til, at klageren ikke havde permanent opholdstilladelse, var udtryk for usaglig forskelsbehandling i strid med § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Vi finder det imidlertid ikke godtgjort, at klageren har lidt et erstatningsberettiget tab i forbindelse med sparekassens afvisning af låneansøgningen.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Winther Christensen og Jimmy Bak – udtaler:
Vi lægger som anført af sparekassen til grund, at sparekassen fejlagtigt henviste til krav om permanent opholdstilladelse, da den afslog klagerens låneansøgning, og at afslaget reelt blev givet ud fra en kredit- og forretningsmæssig beslutning blandt andet med baggrund i sparekassens historiske kendskab til kundeforholdet. Vi finder derfor ikke, at sparekassen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med afvisningen af klagerens låneansøgning.
Vi bemærker, at det beror på sparekassens egen afgørelse, om den ønsker at imødekomme en kreditansøgning, og at sparekassen derfor ikke var forpligtet til at imødekomme klagerens låneanmodning.
Vi finder ikke, at klageren i øvrigt har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at sparekassen har pådraget sig erstatningsansvar over for ham i forbindelse med afslaget på låneansøgningen. At sparekassen fejlagtigt afslog låneansøgningen med den i e-mail af 5. december 2023 anførte begrundelse, kan ikke føre til et andet resultat.
Med denne begrundelse stemmer vi også for, at klageren ikke får medhold i klagen.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.