Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indfrielse af indestående lån, der var aftalt skulle overtages af køber.

Sagsnummer: 25/2003
Dato: 08-07-2003
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Realkreditbelåning - ejerskifte
Ledetekst: Indfrielse af indestående lån, der var aftalt skulle overtages af køber.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører indfrielsen af et realkreditlån i klagerens ejendom i forbindelse med salget af ejendommen, uanset at lånet skulle forblive indestående ifølge aftale med køberen.

Sagens omstændigheder.

I november 2001 solgte klageren sin faste ejendom med overtagelse den 1. marts 2002. Ved handlen var det aftalt, at køber skulle overtage et indestående Nykredit kontantlån på oprindeligt 142.900 kr.

Ved skrivelse af 21. november 2001 anmodede den ved salget medvirkende ejendomsmægler indklagede, der er klagerens pengeinstitut, om at "gennemføre indfrielse af de eksisterende prioriteter i ejendommen, da køber ønsker at erhverve ejendommen kontant, alternativt selv stå for finansieringen af købet".

Indklagede har anført, at man 29. november 2001 skriftligt opfordrede klageren til at kontakte indklagede, så nærmere aftale om ekspedition af sagen kunne indgås. Ved en personlig henvendelse meddelte klageren, at hun ikke ønskede, at indklagede skulle gennemføre sagen, som hun ville lade Nykredit forestå, ligesom hun ikke havde aftalt med ejendomsmægleren, at sagen skulle fremsendes til indklagede. Klageren har anført, at hun anmodede indklagede om at fremsende dokumenterne til Nykredit, hvilket indklagede imidlertid undlod.

Indklagede har anført, at Nykredit den 28. februar 2002 kontaktede indklagede, idet Nykredit var uforstående overfor, at Nykreditlånet i klagerens ejendom ikke var indfriet. Man forklarede Nykredit baggrunden for den manglende indfrielse, men tilbød at forestå denne, hvis man fik en skriftlig instruks fra klageren.

Ved telefax meddelelse af 1. marts 2002 meddelte klageren indklagede:

"Jeg ønsker herved at opsige mit lån i Nykredit hurtigst muligt

[lånenr.] oprindeligt kr. 142.900 10% 30 års kontantlån"

Indklagede forestod herefter indfrielsen af Nykreditlånet.

Indklagede har anført, at klageren den 25. marts 2002 kontaktede indklagede og oplyste, at Nykreditlånet ikke skulle have været indfriet, men overtaget af køber.

Af sagen fremgår, at der herefter var kontakt mellem indklagede, den medvirkende mægler, klageren og køber om den opståede situation. Af skrivelse af 16. august 2002 fra købers advokat til ejendomsmægleren fremgår, at køber som følge af indfrielsen af Nykreditlånet tilbød at betale i alt 113.692,02 kr. til klageren.

Ved skrivelse af 7. oktober 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede. Klageren anførte, at indklagede ikke ved hendes oprindelige henvendelse om sagen havde sat sig tilstrækkeligt ind i denne, af hvilken grund problemerne var opstået. Klageren anmodede indklagede om at dække hendes tab.

Den 11. oktober 2002 modtog indklagede fra købers pengeinstitut 113.692,07 kr. Ved skrivelse af samme dag orienterede indklagede klageren om modtagelsen af beløbet og anmodede klageren om at bekræfte, at det modtagne beløb var i overensstemmelse med det med køber aftalte. Ved underskrift på kopi af skrivelsen bekræftede klageren dette.

Ved skrivelse af 25. oktober 2002 afviste indklagede at betale klageren erstatning.

Parternes påstande.

Klageren har den 22. januar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ved indklagedes forespørgsel om sagens ekspedition meddelte, at denne skulle oversendes til Nykredit, hvilket indklagede imidlertid undlod.

Såfremt indklagede havde gennemlæst de modtagne dokumenter, ville man have kunnet se, at køber skulle overtage det omhandlede lån. Baggrunden for hendes telefax af 1. marts 2002 var, at indklagedes medarbejder opfordrede hende til at sende en telefax med dette indhold. Havde indklagede imidlertid på dette tidspunkt gennemlæst sagens dokumenter, ville det være fremgået, at lånet ikke skulle være indfriet. Indklagede begik således en fejl i denne forbindelse.

Indklagede har anført, at klageren anmodede indklagede om ikke at forestå omprioriteringssagen.

Indklagede begik ikke fejl i forbindelse med indfrielsen af lånet, idet man blot fulgte en skriftlig instruks fra klageren.

Der er i øvrigt ikke ført bevis for, at klageren har haft et tab, der er en direkte følge af den førtidige indfrielse. Indklagede kan heller ikke være bundet af det forlig, der er indgået af klageren og køberen af ejendommen, da indklagede ikke har accepteret indholdet heraf.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren ultimo november/primo december 2001 anmodede indklagede om at undlade at foretage ekspeditioner i anledning af, at den medvirkende ejendomsmægler havde rettet henvendelse til indklagede om omprioritering af den solgte ejendom.

Klageren anmodede senere ved telefax skrivelse af 1. marts 2002 indklagede om at opsige Nykreditlånet hurtigst muligt.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået fejl i forbindelse med indfrielsen af Nykreditlånet. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor:

Klagen tages ikke til følge.