Afgørelse

Rådgivning om omplacering af investeringsbeviser i danske korte obligationer til investeringsbeviser i virksomhedsobligationer og højrentelande.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod rådgivning om omplacering af investeringsbeviser.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1947, blev i december 2006 kunde i Morsø Bank. Klagerens engagement bestod bl.a. af pensionsopsparing og frie midler. I et depot for de frie midler beroede 688 investeringsbeviser i Bankinvest Korte Danske Obligationer, mens der i et pensionsdepot var 1.733 investeringsbeviser i samme afdeling.

Klageren har anført, at hun i januar måned 2007 blev kontaktet af Morsø Bank med anbefaling om at sælge investeringsbeviserne for i stedet at placere midlerne i Syd­invest Virksomhedsobligationer og Bankinvest Højrentelande.

Den 26. januar 2007 afregnede Morsø Bank klagerens salg af i alt 1.510 investeringsbeviser i Bankinvest Korte Danske Obligationer fra klagerens frie depot og pensionsdepot med et samlet provenu på ca. 150.000 kr. Samtidig afregnede banken klagerens køb af for ca. 91.000 kr. investeringsbeviser i Sydinvest Virksomhedsobligationer samt for ca. 91.000 kr. Bankinvest Højrentelande fordelt på de to depoter.

Ved brev af 19. marts 2007 meddelte banken, at man havde vurderet indholdet af klagerens depoter og anbefalede at sælge de resterende investeringsbeviser i Bankinvest Korte Danske Obligationer og placere provenuet i Sydinvest Virksomhedsobligationer og Bankinvest Højrentelande fordelt med halvdelen i hver afdeling. Af brevet fremgår, at et faktaark for de foreslåede afdelinger medfulgte brevet.

Ved e-mail af 27. marts 2007 til banken anførte klageren bl.a.:

"Det drejer sig igen om de korte obligationer, som foreslås solgt og omlagt til Sydinvest Virksomhedsobligationer og Bankinvest Højrentelande.

Jeg har ikke forstand på, om det er en god ide, når man som jeg både er en bangebuks og ikke længere helt ung. Jeg beholdt 1/3, da vi lagde om, fordi jeg mente, det var mest sikkert, og nu når der i pressen har været tale om uro på pengemarkedet, har jeg tænkt, at jeg måske skulle have beholdt dem alle.

Som det fremstilles i brevet, ser det dog forholdsvis ufarligt ud, så måske skulle jeg bare lytte til jer, der har forstand på sagerne."

Ved notaer af 29. marts 2007 afregnede Morsø Bank klagerens salg af de resterende investeringsbeviser i Bankinvest Korte Danske Obligationer med et afregningsbeløb på ca. 90.000 kr. Provenuet blev placeret ligeligt i investeringsbeviser i Sydinvest Virksomhedsobligationer og Bankinvest Højrentelande og fordelt på de to depoter. Den 2. august 2007 blev der købt yderligere investeringsbeviser for ca. 12.000 kr. i hver af de samme investeringsforeningsafdelinger.

Ved brev af 6. februar 2008 meddelte Morsø Bank klageren, at man havde foretaget kvartalsvis gennemgang af hendes værdipapirdepoter og konstateret, at den nuværende placering i værdipapirer harmonerede "fint med investeringsprofilen".

Den 14. februar 2008 underskrev klageren en investeringsprofilaftale. Det fremgik, at klageren havde erfaring med investering i bl.a. investeringsbeviser. Klagerens tidshorisont var for de frie midler og pension fem år, og hendes risikovillighed var angivet til tallet 1, hvor 1-3 svarede til lav risiko.

Klageren har anført, at hun ved udfyldelsen af investeringsprofilaftalen satte kryds ud for den horisont, der angav 2-5 år, idet hun samtidig skrev to år i marginen. Da hun modtog papirerne retur, stod der fem år. Hun returnerede aftalen i underskrevet stand, men gav telefonisk meddelelse om, at hendes horisont var to år.

Ved e-mail af 1. oktober 2008 rettede klageren henvendelse til Morsø Bank om omlægningen af værdipapirdepoterne foretaget i januar og marts 2007. Med henvisning til kursudviklingen siden da forespurgte klageren, hvad hun skulle gøre. Hun bemærkede samtidig, at der ikke siden var investeret i yderligere papirer og forespurgte, om hendes depoter stadig blev gennemgået kvartalsvis. I et svar anførte banken, at man desværre ikke havde kunnet forudse markedsudviklingen, men anbefalede hende at beholde papirerne, idet hun ved et salg ville realisere et tab. Banken så fortsat på papirerne kvartalvis, men på baggrund af markedets ustabilitet var det bankens råd at lade pengene stå kontant.

Ved e-mail af 9. februar 2009 rettede klageren henvendelse til Morsø Bank om investe­­ringsomlægningen i 2007. Klageren fandt, at bankens forslag om investering i Syd­­invest papirerne ikke var i overensstemmelse med hendes risikoprofil særligt med henvisning til hendes korte tidshorisont. Ved e-mail af 2. marts 2009 besvarede banken henvendelsen og anførte bl.a., at den lave rente i 2006 havde medført, at afkastet af korte danske obligationer var meget beskedent. Af denne grund var alternative investeringsforslag blevet drøftet med henblik på at forøge afkastet. Dette var baggrunden for forslaget om investering i Bankinvest Højrentelande samt Sydinvest Virksomhedsobligationer.

Efter, at klageren på ny havde rettet henvendelse ved brev af 8. marts 2009, meddelte Morsø bank ved brev af 20. marts 2009, at man ville tilbyde at holde klageren skadesløs for de ekstraordinære kurstab, som hun havde været udsat for vedrørende Sydinvest Virksomhedsobligationer sammenlignet med Bankinvest Højrentelande, idet man kunne konstatere, at værdien af Sydinvest beviserne i perioden var faldet 56,3 % mens Bankinvest Højrentelande papirerne var faldet med 39,4 %. På denne baggrund tilbød banken en kompensation på i alt ca. 25.000 kr. Klageren accepterede ikke tilbuddet.

Under sagen er fremlagt faktaark for Sydinvest Virksomhedsobligationer dateret 2006, marts 2007 og oktober 2009, hvoraf fremgår, at risikovurderingen af afdelingen på et risikospeedometer er angivet til lidt over midten nærmere "høj" end "lav". Der er endvidere fremlagt faktaark for Bankinvest Højrentelande dateret 30. juni 2006, 17. januar 2007 og 15. oktober 2009.

Parternes påstande.

Klageren har den 23. april 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank tilpligtes at betale erstatning.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hendes opsparing på tidspunktet for etablering af kundeforholdet i Morsø Bank var placeret i investeringsbeviserne i korte danske obligationer.

I januar 2007 blev hun kontaktet af banken, som oplyste, at investeringsbeviserne havde været udmærket tidligere, men at man nu rådgav hende til at placere midlerne i Sydinvest Virksomhedsobligationer og Bankinvest Højrentelande. Hun gav udtryk for, at hun ikke havde forstand herpå, men ville følge bankens råd, blot hendes penge var sikre. Hun pointerede, at sikkerhed var vigtigt for hende. Hendes tidshorisont var to år, idet hun da var 60 år.

Allerede i marts 2007 skrev bankens fondschef til hende og anbefalede salg af de resterende investeringsbeviser. Hun fik det indtryk, at når banken henvendte sig så hurtigt, måtte der være noget i vejen med investeringsbeviserne i korte danske obligationer. Derfor valgte hun at følge bankens råd og omplacere i samme papirer som købt i januar 2007.

På baggrund af sin risikoprofil og investeringshorisont finder hun det tvivlsomt, om det var i orden, at banken rådede til at sælge alle investeringsbeviserne i korte danske obligationer. Det undrer hende, at man foreslog så risikable papirer, når hun i sin mail gjorde opmærksom på, at sikkerhed var det væsentligste for hende.

Ved udfyldelsen af investeringsprofilaftalen satte hun kryds ud for tidsangivelsen 2-5 år, men skrev to år i marginen. Hun erkender, at hun ikke kan bevise dette, hvis banken ikke længere har papiret eller et notat fra telefonsamtalen, hvor hun gav udtryk for en horisont to år.

Hun har ikke fundet anledning til efterfølgende at rette henvendelse for at ændre investeringsprofilaftalen, da hun regnede med, at banken fulgte denne og investerede på laveste risikoniveau.

Morsø Bank har anført, at omlægningen af klagerens depoter skete efter samtale med en rådgiver og investeringsforslag fra bankens investeringsafdeling, hvor der blev gjort opmærksom på, at oplysningerne var baseret på aktuelle forhold og den historiske udvikling samt med understregning af, at tidligere års afkast og udbytter ikke var en garanti for den fremtidige udvikling.

Banken havde forinden fremsendt faktaark med beskrivelse af de enkelte investeringsforeningsafdelinger. Risikovurderingen på investeringstidspunktet var for Sydinvest beviserne middel til lidt over middel. Bankinvest Højrentelande blev da vurderet som lav risiko, men senere ændret.

Det erindres ikke, at klageren skulle have en tidshorisont på to år for sine investeringer. Der henvises herved til investeringsprofilaftalen, hvoraf det fremgår, at tidshorisonten er fem år.

Uanset, at banken har tilbudt en kompensation, anser man den gennemsnitlige risiko for investeringerne for at ligge inden for rammerne af investeringsprofilaftalen.

At klageren valgte lav risikovillighed er ikke en forsikring mod kurstab. Dette understreges af, at risikoklassificeringen er ændret løbende som krisen skred frem.

På investeringstidspunktet var tabenes omfang uforudsigelige og må tilskrives den styrke, som finanskrisen har haft. Herved skal dog bemærkes, at kurserne på de to investeringsforeningsafdelinger i 2009 har været stigende. Medio oktober 2009 kan klagerens kurstab på de købte investeringsbeviser opgøres til i alt ca. 27.000 kr. Havde klageren ikke foretaget omlægningen, ville beholdningen af korte danske obligationer ligeledes havde været udsat for et kursfald.

Klageren har haft mulighed for efterfølgende at rette henvendelse med henblik på ændringer investeringsprofilaftalen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Omlægningen af klagerens midler i januar og marts 2007 fra Bankinvest Korte Danske Obligationer til Sydinvest Virksomhedsobligationer og Bankinvest Højrentelande skete på Morsø Banks initiativ. Den 2. august 2007 blev der købt yderligere investeringsbeviser i de samme investeringsforeninger.

Under henvisning til klagerens e-mail af 27. marts 2007 sammenholdt med indholdet af den investeringsprofil, som banken udfærdigede i februar 2008, finder Ankenævnet det godtgjort, at klagerens risikovillighed var meget lav.

Ifølge faktaarket for Sydinvest Virksomhedsobligationer fra marts 2007 var risikovurderingen for dette investeringsbevis lidt over middel. Allerede derfor var bankens rådgivning om investering i dette bevis i strid med klagerens risikoprofil.

Ifølge faktaarket for Bankinvest Højrentelande fra januar 2007 vurderedes dette investeringsbevis at have lav risiko. I foråret 2009 blev risikovurderingen ændret til høj, og det er Ankenævnets opfattelse, at risikoen ved Bankinvest Højrentelande i hvert fald ikke svarede til klagerens risikoprofil.

Morsø Bank er derfor erstatningsansvarlig for det tab, klageren led som følge af investeringerne i januar, marts og august 2007.

Som følge heraf

Såfremt klageren inden otte uger efter afsigelsen af denne kendelse anmoder herom, skal Morsø Bank inden fire uger tilbagekøbe klagerens investeringsbeviser i Sydinvest Virksomhedsobligationer og Bankinvest Højrentelande mod, at klageren afleverer eventuelt afkast og oppebærer forrentning af tilbagekøbsbeløbet med bankens højeste almindelige indlånsrente fra købstidspunkterne.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.