Kritik af håbløse inkassoskridt. Ankenævnets kompetence.
| Sagsnummer: | 67/1988 |
| Dato: | 19-12-1988 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Per Overbeck, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
|
| Ledetekst: | Kritik af håbløse inkassoskridt. Ankenævnets kompetence. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne klagesag angår spørgsmålet om klagerens nedbringelse af en kassekredit med indklagedes Islev afdeling.
I 1984 optog klageren, der da var ansat som ejendomsmæglerassistent, hos indklagedes Islev afdeling en kassekredit på 102.500 kr. Kreditten skulle nedbringes med 5.000 pr. kvartal, første gang den 1. oktober 1985.
I midten af 1985 fratrådte klageren efter længere tids sygdom sin ansættelse som ejendomsmæglersassistent. I perioden fra ca. 1. august 1985 til udgangen af marts 1986 solgte klageren personligt enkelte ejendomme i kommission. Kreditten blev benyttet i denne forbindelse.
Ved skrivelse af 17. september 1987 meddelte afdelingen, at der på kreditten, hvis maksimum nu var 80.000 kr., var konstateret en restance på godt 20.000 kr., og anmodede om indbetaling af beløbet. Ved skrivelse af 23. september 1987 anmodede klageren om udsættelse med betaling heraf. Klageren anførte i denne forbindelse "... idet den branche, hvori jeg er ansat som lønmodtager har det svært med deraf følgende indtægtsnedgang."
Ved skrivelse af 28. september 1987 meddelte afdelingen, dels at man ikke kunne imødekomme anmodningen om bortfald af afdraget, dels at man, såfremt klageren ikke indbetalte restancen inden 8 dage, ville opsige engagementet til fuld indfrielse.
Ved skrivelse af 6. oktober 1987 opsagde afdelingen herefter engagementet.
Herefter anmodede klageren indklagedes direktion om henstand med betalingen af det omtvistede nedbringelsesbeløb, men ved skrivelse af 16. oktober 1987 meddelte afdelingen, at man havde sendt beløbet til inkasso.
Som led i inkassationsbestræbelserne begærede indklagede i april 1988 den faste ejendom, hvor klageren boede, sat på tvangsauktion, for så vidt angik den ideelle anpart på 2/3, som tilhørte klageren. Under en herefter mellem parternes advokater stedfunden brevveksling anførte klagerens advokat, at ejendommen måtte anses som overbehæftet, og opfordrede indklagedes advokat til at tilbagekalde den indgivne begæring om tvangsauktion, idet han anførte, at ejendommen, hvis ejendomsvurdering var på 780.000 kr. pr. 1. januar 1988, var behæftet med et kreditforeningslån, hvis restgæld udgjorde ca. 965.000 kr., og et ejerpantebrev på 1,2 mio. kr., der lå til sikkerhed for et mellemværende på ca. 600.000 kr. Indklagedes advokat afviste at tilbagekalde begæringen, "med mindre debitor indbetaler den fulde skyld hertil."
Den 13. juni 1988 indgav indklagede til skifteretten i Store Heddinge konkursbegæring mod klageren. Ved kendelse af 21. juni 1988 afviste skifteretten den indgivne konkursbegæring under henvisning til, at indklagede savnede retlig interesse i at erklære klageren konkurs. Samme dag tilbagekaldte indklagede den indgivne tvangsauktionsbegæring.
Ved kendelse af 2. september 1988 stadfæstede Østre Landsret, hvortil indklagede havde påkæret skifterettens kendelse, den afsagte kendelse i henhold til grundene.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede indrømmer ham en afdragsordning vedrørende kreditten. Klageren har til støtte herfor i klageskemaet bl.a. anført: "Det kan ikke være rimeligt at en bank kører frem på en sådan måde."
Indklagedes advokat har principalt påstået klagen afvist under henvisning til, at klagerens engagement med indklagede er af erhvervsmæssig karakter. Indklagedes advokat har videre anført, at klageren på intet tidspunkt, efter at gælden er blevet taget til inkasso, har betalt afdrag herpå, samt anført at eventuelle klager over forløbet af inkassationssagen, der er forestået af ham, må indgives til advokatmyndighederne.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet finder, at den indgivne klage vedrører et privat kundeforhold og således omfattes af Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 2, 1. pkt.
Ankenævnet har ikke mulighed for som af klageren påstået at pålægge indklagede at indrømme klageren en afdragsordning vedrørende den omhandlede kassekredit.
Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at man finder det uheldigt, at indklagede har iværksat og fastholdt de overfor nævnte inkassationsskridt under omstændigheder, hvor det måtte anses som meget lidt sandsynligt, at de ville medvirke til at give indklagede dækning for sit tilgodehavende.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagesbetales klageren.