Spørgsmål om hæftelse for misbrug af Visa/Dankort som føl-ge af passivitet. Betalingslovens § 97. 13. måneders frist.
| Sagsnummer: | 207/2021 |
| Dato: | 04-03-2022 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, George Wenning, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen, Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - passivitet |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for misbrug af Visa/Dankort som føl-ge af passivitet. Betalingslovens § 97. 13. måneders frist. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse fra klageren mod at hæfte for en Visa/Dankort transaktion, der blev gennemført som en 3D Secure betaling. Spørgsmål om passivitet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde konto nr. -263 med et tilknyttet Visa/Dankort.
Den 9. januar 2018 blev der debiteret 2.430 EUR på klagerens konto -263. Betalingen blev gennemført som en korttransaktion ved brug af 3D Secure, og beløbet blev overført til en betalingsmodtager, B, i Østrig. Banken har fremlagt en oversigt over transaktionen, hvoraf blandt andet fremgår:
|
Kortnummer |
Dato-Tid (CEST) |
Forretningsnavn |
Val |
Beløb |
Status |
POS |
CVM |
|
[nr.] |
07.01.2018 16:14:25 |
[B]\ Wien |
EUR |
2.430 |
Gennemført |
3-D Secure |
3-D |
Klageren har oplyst, at hun i forbindelse med gennemgang af sine kontoudtog i juni 2019, blev opmærksom på, at der var hævet 18.377,27 kr. på konto -263 i januar 2018.
Ved e-mail af 13. juni 2019 skrev klageren til banken:
”…
Ved gennemgang af mine konto udtog for konto [-263], kan jeg se at der er hævet et beløb på 18.377,27 d. 9/1-18 til en betaling til udlandet.
Jeg kan ikke genkende denne transaktion og vil høre om i kan give mig detaljerne og hvad jeg skal gøre.
…”
Banken svarede samme dag, at der var tale om en korttransaktion til B i Østrig, der var blevet foretaget med hendes Visa/Dankort. Klageren svarede, at hun ikke var i Østrig på dette tidspunkt og spurgte banken, hvad hun kunne gøre. Banken svarede blandt andet:
”…
|
Jeg ville undersøge lidt på nettet hvad det er, det ligner nethandel og dit kort er brugt. Hvis du stadig ikke vil vedkende dig transaktionen skal du lave en [indsigelse], men ved ikke hvordan den vil blive behandlet da den er 1,5 år gammel. …” |
Klageren undersøgte betalingen og fandt ud af, at der var tale om køb af bitcoins. Hun spurgte banken, hvordan hun skulle gøre indsigelse mod betalingen. Den 13. juni 2019 svarede banken blandt andel:
”…
Den finder du i netbanken under kort, tryk på pilen ud for det kort det drejer sig om og vælg indsigelse.
Men som skrevet ved jeg ikke om de vil behandle når den er så gammel og er ud over indsigelsesfristen men prøv.
…”
Klageren har oplyst, at hun ringede flere gange til banken og fik oplyst, at det var for sent at gøre noget.
Banken har oplyst, at den ikke modtog nogen formel indsigelse fra klageren vedrørende transaktionen.
Ved e-mail af 9. marts 2021 skrev klageren blandt andet til banken:
”…
Ved overgangen til nyt VISA kort (som jeg nu har aktiveret) har jeg spærret det gamle kort da jeg har opdaget at der den 9 januar 2018 er foretaget en transaktion som jeg ikke har foretaget. Der er trukket 18.377,27 DKK som jeg ikke har trukket.
Det var på et tidspunkt hvor jeg rejste meget og hvor der kom store beløb ind og ud af min konto, så jeg ser det først nu hvor jeg gennemgår mine gamle transaktioner. På daværende tidspunkt spærrede danske bank jævnligt mine kort af sikkerheds hensyn så jeg havde egentlig fuld tillid til at mit kort ikke ville blive misbrugt.
Hvad kan jeg foretage mig for at gøre indsigelse? Jeg har forsøgt at gøre indsigelse på jeres hjemmeside, men kan ikke gå længere tilbage end januar 2019.
…”
Banken svarede klageren den 10. marts 2021, at indsigelse mod misbrug skulle være indgivet inden for 13 måneder efter misbruget.
Parternes påstande
Den 25. april 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 18.377,27 kr. til hende.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken bør dække hendes tab.
Banken oplyste hende mundtligt i 2019, at det var for sent at gøre indsigelse. Derfor gjorde hun ikke yderligere. I 2021 talte hun med noget familie, som fortalte hende, at banken ikke måtte afvise hende sådan. Hun kontaktede derfor banken igen i marts 2021.
Banken spærrede jævnligt hendes kort i perioden 2015-2018 på grund af transaktioner, som banken fandt mistænkelige, selvom transaktionerne ikke var mistænkelige. Hun vurderede derfor, at banken var yderst forsigtig. Derfor er det uforståeligt, at banken ikke reagerede, da der blev trukket over 18.000 kr. til køb af bitcoins, når hun ikke handler aktier.
Hun reagerede hurtigst muligt efter hun opdagede misbruget, men blev blankt afvist af banken i samtalerne med banken i juni 2019. Bankens afvisning var i strid med reglerne. Det var ikke for sent at gøre indsigelse mod transaktionen i 2019. Hun gjorde banken opmærksom på misbruget med det samme, hun opdagede det.
Det er meget uheldigt, at hun ikke modtog den korrekte information fra banken.
Det er ikke korrekt, at betalingen blev gennemført med 3D Secure, da Nets har oplyst til hende, at 3D Secure med NemID først blev indført den 28. december 2020.
Hun ringede flere gange til banken og til forskellige afdelinger, men banken ville ikke oplyse hende om, hvortil hun kunne klage.
Danske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Betalingen, som klageren gør indsigelse mod, blev autoriseret ved brug af 3D Secure, og beløbet blev debiteret på klagerens konto – 263 den 9. januar 2018. 3D Secure fandtes også i 2018, men på daværende tidspunkt omfattede dette udelukkende en sms-kode løsning. Reglerne om Strong Customer Authentication (SCA) trådte først i kraft den 14. september 2019, og det er således først i forbindelse med implementeringen heraf, at godkendelse med NemID er blevet indført den 1. januar 2021.
Det følger af betalingslovens § 97, stk. 1, at indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner skal være udbyderen i hænde, snarest muligt efter at betaleren har konstateret en sådan betalingstransaktion og senest 13 måneder efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion.
Klageren bestrider ikke, at hun først kontaktede banken den 13. juni 2019 og efterfølgende den 9. marts 2021 for at gøre indsigelse mod den pågældende transaktion.
Begge klagerens henvendelser skete således mere end 13 måneder efter debiteringen af beløbet. Banken var berettiget til at afvise klagerens henvendelser vedrørende indsigelse over for transaktionen, da disse blev indgivet for sent.
I forbindelse med klagerens første henvendelse den 13. juni 2019 vejledte banken hende skriftligt om, hvordan hun kunne gøre indsigelse. Banken gjorde hende også opmærksom på, at indsigelsesfristen var overskredet.
Banken er ikke underlagt nogen juridisk forpligtelse i forhold til at monitorere eller hindre kundens egne autoriserede korttransaktioner til hverken uautoriserede eller autoriserede investeringsvirksomheder.
Det fremgår af Finanstilsynets virksomhedsregister, at betalingsmodtageren B har tilladelse til at operere som både betalingsinstitut og investeringsselskab.
Det er beklageligt, at klageren ikke har modtaget korrekt klagevejledning, men dette har ikke haft betydning for sagens udfald.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde konto nr. -263 med et tilknyttet Visa/Dankort.
Den 9. januar 2018 blev der debiteret 2.430 EUR på klagerens konto -263. Betalingen blev gennemført som en korttransaktion ved brug af 3D Secure i form af en sms-kode, og beløbet blev overført til en betalingsmodtager i Østrig.
Klageren har oplyst, at hun i forbindelse med gennemgang af sine kontoudtog i juni 2019, blev opmærksom på transaktionen. Den 13. juni 2019 skrev hun til banken, at hun ikke kunne vedkende sig betalingen og spurgte, hvordan hun kunne gøre indsigelse. Banken svarede samme dag.
Det følger af betalingslovens § 97, at indsigelser mod uautoriserede betalingstransaktioner skal være udbyderen i hænde senest 13 måneder efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion. Fristen regnes fra banken har meddelt oplysninger om transaktionen f.eks. på netbank eller kontoudtog.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren løbende modtog meddelelse om debiteringer vedrørende konto -263.
Det er ubestridt, at klageren først gjorde indsigelse mod betalingstransaktionen over for banken i juni 2019, hvilket er mere end 13 måneder efter banken har givet meddelelse om debiteringen af den pågældende transaktion. Ankenævnet finder på baggrund heraf, at et eventuelt krav er bortfaldet som følge af passivitet, jævnfør § 97 i betalingsloven.
To medlemmer – Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:
Vi finder, at klageren har været udsat for phishing, og at transaktionen derfor er omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4. Da indsigelsen som anført er fremsat for sent, kan det forhold imidlertid ikke føre til, at klageren får medhold.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.