Afgørelse

Refinansiering af kortrentelån. Kurssikring.

Klageren havde et kortrentelån F1 hos det indklagede realkreditinstitut. Klagerens ægtefælle henvendte sig i september 2008 til instituttet vedrørende refinansieringen. Instituttet bekræftede den 2. oktober 2008, at lånet fremover var afdragsfrit i 3 år. Den 6. oktober 2008 anbefalede instituttet pr. e-mail samtlige låntagere med kortrentelån at fastlåse renten på grund af uro på det finansielle marked. Den 27. oktober 2008 fremsendte instituttet, dels en bekræftelse til klageren på en ændring af lånet fra F1 til F2, dels en bekræftelse på fastkursaftale. Klagerens fader rettede herefter erstatningskrav mod instituttet, fordi instituttet ikke på noget tidspunkt under svigerdatterens henvendelse i september 2008 tilbød at låse renten fast, og fordi instituttet ved en henvendelse fra klageren den 23. oktober 2008 havde frarådet kurssikring. Instituttet afviste kravet med den begrundelse, at det instituttets generelle anbefaling i september 2008 ikke at fastlåse renten på grund af den forholdsvise dyre løsning, det er, at kurssikre et F1 eller F2 lån, og at instituttet ikke på dette tidspunkt kunne forudse virkningerne af uroen på finansmarkedet. Instituttet havde i oktober 2008 ændret rådgivningspraksis, hvilket var kommunikeret ved en e-mail til alle instituttets kunder med kortrentelån. Instituttet afviste at have frarådet kurssikring den 23. oktober. Instituttet nedsatte efterfølgende pr. kulancen renten til 6,31 pct.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham en erstatning på 31.032 kr. som følge af dårlig rådgivning. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at det ikke kunne anses for ansvarspådragende, at instituttet i overensstemmelse med sin daværende rådgivningspraksis ikke under telefonsamtalen den 29. september 2008 anbefalede klagerens ægtefælle at fastlåse renten. Nævnet bemærkede, at kursfradraget ved en fastkursaftale på et F1 lån i almindelighed er en relativ dyr løsning. Nævnet lagde til grund, at instituttet som følge af uroen på finansmarkedet ændrede rådgivningspraksis omkring den 5.-6. oktober 2008 og sendte en anbefaling til sine kunder om at kurssikre. Selv om klageren ikke havde modtaget en sådan, var der ikke efter det oplyste grundlag for at fastslå, at dette skyldtes ansvarspådragende forhold hos instituttet. Nævnet fandt det ikke bevist, at en medarbejder hos instituttet den 23. oktober 2008 frarådede klageren at kurssikre, og bemærkede i tilslutning hertil, at en sådan rådgivning ville være i strid med den beslutning om at tilråde kurssikring, som instituttet havde truffet den 5.-6. oktober 2008. Nævnet frifandt derfor instituttet.